Østergaard (Fyn)
Østergaard tilhørte i en periode Valdemar Christian Gyldenløve, der var uægte søn af Christian IV.
Fra 1676 til 1783 tilhørte gården slægten Brügmann, der foretog store forøgelser af gårdens jordegods.
Østergaards nuværende hovedbygning blev opført af Godske Hans von Brügmann i 1731.
Hovedbygningen er opført i bindingsværk og røde mursten.
Hovedfløjen flankeres af to fritstående længer.
Ejerhistorie
Det vides ikke, hvem der ejede Østergaard i middelalderen, hvor gården gik under navnet Kiil eller Kiilsgaard. Den første kendte ejer var Anders Kaas, der ejede gården omkring 1584. Han havde deltaget i Den Nordiske Syvårskrig (1563-1570) og havde efter krigen giftet sig med Helvig Skinkel, hvis familie stammede fra Odense. Det var formodentligt på denne tid, at han erhvervede Kiilsgaard, som han gav navnet Østergaard.
Efter Kaas' død i 1599 overtog sønnen, Hans Kaas, gården. Han bosatte sig på Østergaard og giftede sig med Birgitte Norby fra Lehnskov, som bragte en stor del jord ind i ægteskabet. Kaas deltog i Kalmarkrigen (1611-1613) og blev efter krigen landsdommer på Fyn - et embede han besad indtil 1618.
Hans Kaas døde i 1632 og sønnerne, Jørgen og Niels Kaas, arvede Østergaard. Niels Kaas var på dette tidspunkt kun fire år gammel, så det var først en værge og siden storebroderen, der bestyrede hans lod. I 1643 måtte brødrene nødtvunget sælge gården. Køberen var Christian IV (1577-1648), der allerede ejede de nærliggende herregårde Skinnerup og Trellerupgaard, såvel som en stor del af bøndergodset i de omkringliggende sogne. Som tak for sin imødekommenhed blev Jørgen Kaas tildelt Lister len i Norge.
I 1645 skænkede Christian IV de tre herregårde Skinnerup, Trellerupgaard og Østergaard til sin søn med Vibeke Kruse, Ulrik Christian Gyldenløve. I forbindelse med indsatsen for at udruste hæren op til Karl Gustav-krigene (1657-1660) gældsatte Gyldenløve sig stort. Han finansierede således en række af Kronens udgifter gennem pantsætning af sine fynske gårde. Under krigen blev Gyldenløve syg og døde kun 29 år gammel.
Efter Gyldenløves død herskede der på grund af Gyldenløves store gæld forvirring om gårdens ejerforhold. Omkring 1670 begyndte Hans Hansen Osten at udkøbe gårdens øvrige panthavere. Han og hans hustru, Abel Cathrine von der Wisch, døde dog inden alle panthavere var udkøbt. Først i 1777 - ét år efter Abel Cathrine von der Wisch' død - havde ægteparrets plejedatter, Hedvig Spend, og hendes ægtefælle samlet alle anparter på deres egne hænder.
Hedvig Spends ægtemand - den holstenske adelsmand Nicolaus von Brügmann - udvidede gårdens jordtilliggende betragteligt. Således lagde han den nærliggende landsby Trellerups jorder under hovedgården og i 1679 købte han Munkebo kirke. Den foretagsomme mand blev i 1680 optaget i den danske adel.
Brügmann døde i 1684, hvorefter Hedevig Spend giftede sig igen. I forbindelse med hendes nye ægteskab blev Østergaard delt mellem flere ejere, men i 1703 udkøbte hendes søn fra første ægteskab, Godske Hans von Brügmann, de øvrige ejere. I sin tid som ejer udvidede han gårdens bøndergods gennem køb af kongeligt ryttergods i de nærliggende sogne. I Kølstrup kirke indrettede han en begravelseplads for den Brügmannske familie, hvor han selv og begge hans hustruer ligger begravet. Kort før sin død i 1736 overlod han Østergaard til sønnen, Casper Hermann von Brügmann.
Caspar Hermann von Brügmann døde i 1781 og dermed sluttede slægtens tilknytning til Østergaard. Hans arvinger solgte i 1783 gården til Ulrich Wilhelm de Roepstorff, der tidligere havde været generalguvernør på De Vestindiske Øer. I 1795 erhvervede Roepstorff de fynske baronier Egebjergaard og Kjørup og kort efter solgte han Østergaard.
Den nye ejer var Christian Schmidt, hvis søn overtog gården i 1803. Sønnen, Johannes Schmidt, var stærkt optaget af landbruget. Han frasolgte kort efter overtagelsen fæstegårdene til selveje og i 1817 gik gården over til vekseldrift.
I 1891 solgte arvingerne efter Johannes Schmidts svigerdatter Østergaard. Efter et par hurtige handler blev hovedparcellen i 1923 købt af Marius Boel, hvis efterkommere stadig ejer gården i 2021.
Hovedbygning
Hovedbygningen består af en enkelt fløj, der er opført af egebindingsværk og røde sten. Fløjen er i én etage over en høj kælder, der er opført i kampesten. Kælderen stammer fra den tidligere hovedbygning, der blev opført af Anders Kaas i slutningen af 1500-tallet.
I perioden mellem 1924 og 1925 blev der foretaget en grundig restaurering af bygningen ved arkitekt Mindedal-Rasmussen. I forbindelse med denne restaurering blev bygningen dækket af et stejlt, rødt tegltag med kviste i gavlene og på langsiderne.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Hovedbygningen flankeres mod nord af to fritstående længer opført i bindingsværk. Længerne knytter hovedbygningen til resten af avlsanlægget, der samler sig omkring en rektangulær gårdsplads nord for hovedbygningen. Bindingsværkslængerne er opført omkring 1730.
Det øvrige anlæg er opført omkring 1925 og er i grundmur.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Hansen, J.J: Større danske Landbrug. 1930-1937.
Østergaards Salg til Ulrik Christian Gyldenløve 1643. Danske Magasin II. 1806.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Østergård
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Kerteminde
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Hanne Fischer Boel og Axel Schwaner Nielsen
Herregårdens størrelse
259 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 174 ha, skov 85 ha, forpagtet 85 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Odense - Bjerge - Munkebo
Ejer
Otto Suhr
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
8.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
350000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 2 køer, 180 kalve, 20 heste, 125 får. Der sælges ca. 150 svin om året.
Folkehold
1 forkarl, 2 røgter(e), 1 elev(er), 2 pige(r), 16 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Bjerge - Munkebo
Ejer
Kaåtajnløjtnant C.J. Schmidt
Herregårdens størrelse
53.25 htk
Skovskyld
3.64 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.07 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Bjerge - Munkebo
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
51.65 htk
Skovskyld
3.61 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
337.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 482. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm