Østergaard (Fjellerup)
Herregården nedlagt i 1995. Østergaards bygninger blev alle igennem sidste halvdel af 1900-tallet pillet ned og genopført på Frilandsmuseet i København med hovedbygningen som den sidste i 1995. Gården kan ikke længere ses på sin oprindelige placering.
Adelsslægterne Juul og Skeel er blandt de mange forskellige ejere, der gennem tiden har besiddet Østergaard.
Ejerhistorie
Den første velkendte ejer af Østergaard var Erik Persen Glob i 1486. Gården overgik i starten af 1500-tallet til nevøen Søren Juul, og Østergaard var de følgende to århundreder næsten udelukkende i slægten Juuls eje indtil 1648, hvor Hans Juul solgte gården til Morten Skinkel.
I 1676 kom Østergaard i baron Iver Juul Høgs eje, der døde i 1683. Enken Hille Trolle giftede sig igen med Palle Krag til Katholm. Krag solgte Østergaard videre i 1695, og Østergaard var udsat for en række hyppige ejerskift indtil 1730, hvor Christen Skeel købte Østergaard. Han var blandt Danmarks største jordbesiddere og besad bl.a. grevskabet Scheel og stamhuset Gammel Estrup. Christen Skeel døde i 1731, og sønnen Jørgen Scheel overtog nu Østergaard. I 1754 solgte han gården til Jacob Adler.
Fra sidste halvdel af 1700-tallet blev Østergaard genstand for mange, hurtige salg og ejerskift, hvor de enkelte ejere ofte kun ejede gården i få år. I tråd med tidens landboreformer fik ejeren Jørgen Mørch Secher tilladelse til at udstykke Østergaard i otte parceller. Tilladelsen betød, at Østergaard beholdt skattefriheden, der ellers beroede på en vis mængde jord.
Fra 1839 og frem til 1995 var gården kun ejet af to slægter. I 1839 købte N. Schou Østergaard, og da han døde allerede to år efter blev det enken Johann Schou, der i de næste 31 år drev gården. I 1872 overtog sønnen P. C. Schou gården, men han solgte i 1889 Østergaard til Niels Joachim Christian Gregers Juel. I 1920 overtog sønnen Christian Iuel Østergaard, og i 1931 overtog han også ejerskabet af nabogodset Mejlgaard. De to gårde blev blev nu forenet med Østergaard som forpagtergård under Mejlgaard.
I 1995 overtog Frilandsmuseet Østergaards hovedbygning, hvorefter den blev taget ned og genopført på Frilandsmuseet i Kongens Lyngby nord for København. Museet havde på dette tidspunkt allerede erhvervet sig lader, stalde og andre udlænger af sidste halvdel af 1900-tallet. Hovedbygningen havde i 1980'erne været lejet ud til bl.a. Aarhus Amt, som brugte den som ungdomsinstitution.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den trefløjede og hvidkalkede hovedbygning er i en etage og er oprindeligt opført i slutningen af 1700-tallet. Hoved- og vestfløjen er opført i egebindingsværk, mens østfløjen er opført i grundmur i 1890, hvor den afløste en ældre bindingsværksfløj. Taget er af teglsten.
Hovedbygningen blev i 1995 overtaget af Frilandsmuseet i Kongens Lyngby nord for København. Hovedbygningen blev flyttet fra Fjellerup til Frilandsmuseet og genopført efter dens oprindelige udseende. Først i 2003 var hele genbygningen færdig.
Fredningsstatus: Hovedbygningens fredning blev ophævet efter Frilandsmuseet overtagelse.
Andre bygninger
Avlsbygningerne består af tre sammenbyggede længer i bindingsværk. Ligesom hovedbygningen står avlsbygningerne ikke længere på deres oprindelige placering, men er blevet flyttet til Frilandsmuseet nord for København. I 1952 købte Frilandsmusset en af laderne. Genopbygningen af den stod færdig på museet i 1965. Resten af avlsbygningerne blev købt i 1984. Disse stod færdig på museets grund i 1988.
Øst for hovedbygningen var der oprindeligt opført en grundmuret, hvidpudset stald med trætrimpel tækket med tagpap.
Fredningsstatus: Avlsbygningerne var ikke fredede før nedtagningen.
Kulturmiljø
Østergaard havde oprindeligt en større have. Haven kan sammen med hovedbygning og avlsgård i dag ses på Frilandsmuseet, hvor haven er rekonstrueret fra omkring 1890, hvor den rummede park med vandløb, køkkenhave, eng og meget mere.
Østergaards gårdsplads var delt i to, hvor den fine del lå foran hovedbygningen afgrænset af lindealleer. Den noget større gårdsplads var placeret foran avlsbygningerne med plads til bl.a. mødding.
Litteratur
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972
Danmarks Større Gårde, bind 1, s. 455-56
Frilandsmuseet på natmus.dk
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Østergaard
Region og kommune
Midtjylland - Norddjurs
Offentlig adgang
Hovedbygning og avlsgård kan ses på Frilandsmuseet i Kongens Lyngby
Ejer
Frilandsmuseet (Nationalmuseet)
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Museum
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Hovedbygning og avlsgård er flyttet til Frilandsmuseet i Kongens Lyngby nord for København
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Nørre - Fjellerup
Ejer
Niels Joachim Christian Gregers Juel
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
Ingen oplysninger
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld skov
Ingen oplysninger
Drift
Ingen oplysninger
Folkehold
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Nørre - Fjellerup
Ejer
Johanne Schou
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
Ingen oplysninger
Mølleskyld
Ingen oplysninger
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
Ingen oplysninger
Arvefæstegårde
Ingen oplysninger
Leje- og tyendehuse
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Nørre - Fjellerup
Ejer
Christian Barfod
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
Ingen oplysninger
Mølleskyld
Ingen oplysninger
Tiende
Ingen oplysninger
Fæstegods
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
