Østergaard (Favrskov)
Østergaard var mellem 1501 og 1544 ejet af den rige danske rigshofmester Mogens Gøye.
Gården var fra 1672 til 1920 en del af grevskabet Frijsenborg.
Hovedbygningen er opført 1836, men Østergaard var avlsgård under Frijsenborg
Øst for hovedbygningen finder man Østergaards trelængede avlsgård.
Ejerhistorie
Østergaards historie kan spores tilbage til 1400, hvor gården af Niels Krag blev pantsat til Niels Manderup. Fra 1460 skrives Eggert Vesteni til gården, hvilken han i 1494 skødede til Axel Lagesen Brok. Han fik dog lov at blive boende på gården indtil 1497.
Axel Broks barnebarn, Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, bragte gården til sin mand, Mogens Gøye, der 1501 skrives som ejer. Mogens Gøye betegnes som en af de rigeste godsejere, der kendes i Danmarks historie. Han opnåede herudover også i 1523 at blive udnævnt til rigshofmester af Frederik I (1471-1533), hvilket gjorde ham til en af rigets mægtigste mænd.
Mogens Gøye døde i 1544 og hans datter Eline Gøye overtog Østergaard, som hun ejede frem til sin død i 1563. Hendes bror Axel Gøye var gift med Dorte Lindenov og det blev hendes bror, Hans Johansen Lindenov, der skulle blive Østergaards næste ejer. Østergaard var på dette tidspunkt en almindelig fæstegård, som var beboet af bønder og underlagt en af herregårdene.
Hans Johansen Lindenov byttede i 1581 gården til Frederik II (1534-1588). Gården blev således krongods, hvilket den forblev indtil 1661, hvor den igen indgik i en byttehandel og blev erhvervet af Henrik Thott. Årsagen til denne byttehandel kendes ikke med sikkerhed. En mulig forklaring kunne være, at det var et forsøg fra Kronens side på at afvikle den store statsgæld, som 1600-tallets mange krige havde medført.
Henrik Thott fik også tilladelse til at oprette Østergaard som herregård. Det var på dette tidspunkt attraktivt for godsejere at oprette nye herregårde, da produktionen på herregårdenes egne jorder, hovedgårdsjorden, kunne opnå skattefrihed. Den såkaldte 'hovedgårdfrihed' kunne erhverves, hvis herregården havde så mange fæstegårde underlagt, at de tilsammen udgjorde 200 tdr. hartkorn.
Henrik Thott solgte imidlertid samme år gården til Mogens Friis, som var dansk finansminister. Han oprettede i 1672 grevskabet Frijsenborg, som bestod af flere herregårde bl.a. Østergaard. Gården fulgte herefter grevskabet og var således underlagt lenets besiddere indtil dets opløsning i 1920. Grevskabet Frijsenborg var blandt de største i Danmark og havde hovedsæde på Frijsenborg. Herskabets tilknytning til Østergaard var således begrænset.
Lensafløsningsloven fra 1919 medførte, at alle grevskaber (samt baronier og stamhuse) overgik til fri ejendom og i den forbindelse betaltes en afgift til staten. For grevskabet Frijsenborg betød det, at Østergaard blev overtaget af Staten, som i 1922 udstykkede jorden og oprettede 11 statshusmandsbrug.
Selve hovedparcellen blev solgt til gårdens forpagter, Jacob Hjorth, som i 1923 videresolgte den til P. Lindbøg-Hansen. Dennes søn Viggo Lindbøg-Hansen solgte i 1992 gården til Christian L. Larsen.
I 2002 solgte Christian L. Larsen gården til Bo Hansen, som fortsat ejer den i 2021.
Gården kaldes i 2021 Østergaard Hovedgaard.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Der vides ikke meget om Østergaards oprindelige hovedbygning. Den hovedbygning, der stadig står i dag, blev opført i 1839 af daværende ejer Mogens Christian Krag-Juel-Vind-Friis. Den er et enlænget hus i grundmur i én etage med tegltag. Den har høj kælder og trappe og er udstyret med en veranda, som vender mod haven.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Øst for hovedbygningen ligger avlsbygningerne og ladebygningen, som er opført 1839-1841 og består af i alt tre længer. De to sidelænger har trætrimpel samt tag af cementsten. Ved den vestlige ende er de begge udstyret med en kort gennemgående tværfløj. Den nordlige sidelænge rummer kostald og den sydlige fungerer som hestestald og svinestald. Den nordlige tværfløj rummer et magasin, mens den sydlige har værelser til medarbejdere samt herskabsstald. Den østlige længe fungerer som ladebygning og har tag af eternit. Sammen danner disse tre længer et trefløjet anlæg.
Herudover er en funktionærbolig opført nord for hovedbygningen.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Østergaard Hovedgaard
Region og kommune
Midtjylland - Favrskov
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Bo Hansen
Herregårdens størrelse
554 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 465 ha, eng 12 ha, skov 55 ha, mose 7 ha, park/have 5 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning, oplevelsesøkonomi og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Viborg - Houlbjerg - Vellev
Ejer
Mogens C. Greve Krag-Juel-Vind-Frijs
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
36.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
180000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet.
Folkehold
2 røgter(e), 1 karl(e), 20 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Frijsenborg.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Houlbjerg - Vellev
Ejer
Grevskabet Frijsenborg, lensgrev Chr.Em. Juel-Wind-Friis
Herregårdens størrelse
20.55 htk
Skovskyld
27.63 htk
Mølleskyld
22.53 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
1362.06 htk
Arvefæstegårde
10.60 htk
Leje- og tyendehuse
64.87 htk
Bemærkninger om godset
Anden anv.=skov. Del af grevskabet Frijsenborg.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Houlbjerg - Vellev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
24.15 htk
Skovskyld
0.53 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergods er under Frijsenborg.
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 453
