Ørritslevgaard

Ejerhistorie

Allerede kilder fra 1435 nævner en gård i Ørritslev, som tilhørte adelsmanden Jesse Sommer. Det er dog ikke sikkert, at det var det nuværende Ørritslevgaard, der allerede blev omtalt så tidligt.

Ørritslevgaard kendes med sikkerhed tilbage til 1580, hvor gården tilhørte brødrene Claus og Christoffer Mormand. Brødrene havde sandsynligvis overtaget gården efter deres far Mogens Eriksen Mormand. Mogens Mormand sikrede Ørritslevgaard hovedgårdsstatus efter at have øget jordtilliggendet gennem mageskifter, dvs. bytter, med Kronen.

Ørritslevgaard var dengang ikke særligt prangende, og biskop Jacob Madsen skrev i 1590, at laden var god, men at hovedbygningen var lille og ikke meget værd.

Ørritslevgaards beskedne udseende blev dog ændret, da Johan Friis overtog gården i 1620. Friis havde som ung arbejdet hos kurfyrstinden af Sachsen, og han havde altså set lidt af verden og vidste, hvad der var passende for en mand af hans status.

Da Johan Friis døde overgik Ørritslevgaard til hans bror, hvis døtre Anne, Else og Margrethe Friis senere arvede den. Gården blev bestyret af en foged, men Anne Friis og hendes mand Axel Valkendorf boede også ind imellem på gården. Ved juletid i 1653 havde Anne og Axel Valkendorf således inviteret til sammenkomst og spil på gården. Det udviklede sig imidlertid til et mindre drama, da købmændene Herman Valmand og Jesper Mathiesen blev utilfredse med spillets gang. Herman Valmand tvang efter sigende Anne til at drikke hans dyrt betalte vin, mens Jesper Mathiesen steg op på sin hest, trak sin pistol og udfordrede Axel Valkendorf til duel.

Axel Valkendorf solgte i 1663 sin hustrus andel af Ørritslevgaard til den københavnske rådmand Morten Mikkelsen, som også opkøbte de andre andele og atter samlede Ørritslevgaard.

Efter Morten Mikkelsens død blev gården købt af Morten Mikkelsen Hardrup. På daværende tidspunkt hørte der 21 bondegårde og nogle enkelte huse til Ørritslevgaard. Morten Hardrups økonomiske situation var imidlertid problematisk, hvilket gik ud over Ørritslevgaard, som langsomt forfaldt. Da Morten Hardrups søster, Bodil Sørensdatter, overtog gården i 1681 var mange af vinduerne således slået ud, mens flere døre manglede, og låsene var brækket af.

I 1691 købte Otto Pedersen Himmelstrup gården, men da hans økonomi også var dårlig, havde han ikke råd til at beholde gården, som han i 1704 solgte videre til Jens Ibsen Trøstrup. Ørritslevgaard var da ganske forfalden og havde et relativt lille jordtilliggende, men gården lå godt placeret mellem de omkringliggende bondegårde. Det betød, at hoveriet - det pligtarbejde som fæstebønderne skulle udføre på Ørritslevgaard - kunne udnyttes til fulde.

Efter Jens Trøstrups død giftede hans enke, Margrethe Rosenvinge, sig med Iver Andersen som boede på Hollufgaard, og dermed var Ørritslevgaard igen uden faste beboere.

Ægteparrets datter, Friderica Sophia Andersen, solgte i 1769 Ørritslevgaard til Niels Krag Lange. Blot ét år senere købte Laurids Schebye Ørritslevgaard. Laurids Schebye boede på Østruplund, hvor han gennemførte en række reformer. Laurids Schebyes søn Alexander Schebye overtog Ørritslevgaard ved farens død i 1797, men solgte den få år senere.

I 1796 købte birkedommer Hans Jørgen Hansen gården, som han solgte videre til Elias Møller i 1804. Elias Møller havde giftet sig med Alexander Schebyes svigerinde, der havde arvet Østruplund efter sin mand, og de to gårdes skæbner blev således igen flettet sammen. Skæbnefællesskabet var dog kortvarigt, og efter at Elias Møller havde lagt det meste af Ørritslevgaards jord ind under Østruplund, solgte han i 1809 Ørritslevgaard til sin bror Niels Jørgensen Møller. Niels Jørgensen Møllers ejede Ørritslevgaard indtil 1903, hvor H. E. Pontoppidan købte gården.

I 1907 købte Christian Darél Ørritslevgaard, som i 1957 blev overtaget af Landbrugets Rationaliseringsfond.

Ørritslevgaard er i 2021 ejet af Stiftelsen Hoffmansgave.