Ørndrup (Mors)
Ørndrup har igennem årene været ejet af bl.a. de gamle slægter Skram og Kaas.
Ørndrups hovedbygning er fra 1848. Avlsbygningerne er yngre, da de gamle nedbrændte i 1931.
Ejerhistorie
I midten af 1400-tallet tilhørte Ørndrup Christen Borre og senere Mogens Borre. Senere kom den i Erik Høegs eje, der var af slægten Banner, og som døde under Kong Hans' felttog i Ditmasken i år 1500.
Erik Høegs søster Abel bragte Ørndrup til sin mand Niels Kaas, og han skrev sig til gården i år 1504 og 1511. Det indvarslede slægten Kaas' ejertid på Ørndrup, der fortsatte indtil midten af 1600-tallet. Niels Kaas stammede fra den gamle uradelsslægt Kaas. Betegnelsen uradel bruges i dag om de adelige slægter, der kendes fra før reformationen i 1536.
Den sidste ejer fra slægten Kaas var Kirsten Kaas, der giftede sig med Valdemar Skram. Slægten Skram var også en gammel uradelsslægt. Nok nåede Valdemar Skram ikke at udmærke sig på samme måde som sin forfader Peder Skram, der bl.a. blev optaget i rigsrådet efter Christian III's (1503-1559) kroning i 1537, og som havde kommandoen over den danske flåde i Den Nordiske Syvårskrig i 1563, men helt ubetydelig var Valdemar Skram dog ikke på sin tid.
I forbindelse med enevældens indførelse var Valdemar Skram en af underskriverne af Suverænitetsakten fra 1661, der legaliserede arveligt monarki og enevælde. Akten blev underskrevet af repræsentanter fra stænderne. På Ørndrup satte Skram også sine spor, da han bl.a. startede opførelsen af nye bindingsværksbygninger. Økonomisk havde Skram dog problemer, og derfor overtog hans kreditorer ejerskabet over Ørndrup i 1677.
I 1734 købte Herluf Jensen Stjernholm Ørndrup. På dette tidspunkt hed han faktisk kun Herluf Jensen, men i 1747 blev han adlet, hvorefter han tog det adelige navn Stjernholm til sig. Hans sønner overtog gården fra 1755. Den sidste af dem, major Jens Stjernholm, døde i 1774, hvorefter enken gav gården videre til svigersønnen Niels Kragh Lange året efter.
I årene frem mod 1834 levede Ørndrup et omskifteligt liv med mange forskellige ejere. I netop 1834 kom gården dog i hænderne på Frederik Juul og hans svigersøn Andreas Poulsen, og herefter kom der mere ro på. Det var bl.a. under deres ejerskab, at den nuværende hovedbygning blev opført. Sidstnævntes søn solgte først gården videre i 1902.
Ligesom på mange andre herregårde i Vest- og Nordjylland valgte forskellige ejere af Ørndrup igennem første halvdel af 1900-tallet at udstykke store dele af gårdens jord. I 1927 frasolgte den daværende ejer Voetmann ca. 57 ha, som herefter blev omdannet til syv husmandsbrug. I 1931 solgte Voetmann Ørndrup til Thomas Sørensen, som udstykkede yderligere 96 ha. På dette areal blev gården Ny Ørndrup opført. Thomas Sørensen solgte herefter hele hovedparcellen videre.
Ørndrup kaldes i 2021 Ørndrup Hovedgaard, og ejes af I/S Labækgaard ved brødrene Stauersbøl, Peder Stauersbøl Laustsen, Laust Stauersbøl Laustsen og Thomas Knatrup Laustsen. Gården drives som land- og skovbrug.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Ørndrups hovedbygning blev opført i 1848 under Frederik Juul og Andreas Poulsens ejerskab. Bygningen, der kun har én fløj, som ligger mod vest, er opført i én etage i grundmur og har skifertag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Ørndrups avlsbygninger er af nyere dato, da de gamle nedbrændte i 1931. De blev herefter genopbygget med tre sammenbyggede længer. Gennemkørselsporten ind til gårdspladsen er placeret i den sydlige længe. Der er murede hvælvinger og jernbjælker i alle stalde. Syd for gården er der også anlagt en stor svinestald.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Litteratur
Hovmøller, Johan P.: Lidt om de i Karby Kirke begravede eller nedsatte personer, s. 27-53. AarbMors. 1929.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Ørndrup Hovedgaard
Region og kommune
Nordjylland - Morsø
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
I/S Labækgaard v/Brdr. Stauersbøl, Peder Stauersbøl Laustsen, Laust Stauersbøl Laustsen og Thomas Knatrup Laustsen
Herregårdens størrelse
167 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 114 ha, eng 35 ha, skov 7 ha, sø 4 ha, andet 7 ha, forpagtet 165 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Thisted - Morsø Sønder - Karby
Ejer
Niels Voetmann
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
131.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
120000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 20 køer, 70 kalve, 2 tyre, 50 fedekreaturer, 10 heste, 10 føl, 30 får. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 forkarl, 3 røgter(e), 5 karl(e), 4 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Morsø Sønder - Karby
Ejer
Pro. Andr. Poulsen
Herregårdens størrelse
20.18 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.53 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Morsø Sønder - Karby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
40.14 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.51 htk
Tiende
119.00 htk
Fæstegods
325.47 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 586
