Ølufgaard
Ølufgaard er en af de få bevarede herregårde i Sydvestjylland.
Store dele af gården blev udstykket i slutningen af 1700-tallet.
Ølufgaard bestod i 1600-tallet af en trefløjet hovedbygning, der i 1805 blev erstattet af en ny hovedbygning.
Ølufgaards hovedbygning blev revet ned i 1950'erne, hvor der blev opført en moderne rødstensvilla på gården.
Ejerhistorie
I 1583 fik Niels Pedersen Glambek gennem et mageskifte med Kronen tre bøndergårde i landsbyen. Glambek forenede de tre gårde og oprettede på deres jorder hovedgården Ølufgaard.
Efter hans død i 1593 overgik gården til hans nevø Fasti Staverskov, der døde allerede i 1607. Hans enke Christence Krag arvede Ølufgaard, som hun efterlod til parrets datter Sophie Staverskov. Staverskov mistede sin formue under Karl Gustav-krigene (1657-1660), hvor store dele af Ølufgaard og det tilhørende fæstegods blev ødelagt. I 1664 måtte hun derfor sælge gården til Margrete Reedtz, der var en af hendes kreditorer.
Margrethe Reedtz' datter Birgitte Sophie Sehested bragte gården med ind i ægteskabet med Jørgen Grubbe Kaas. Parrets søn Ulrik Kaas overtog i 1719 gården, som han ejede frem til 1741, hvor den måtte gå på tvangsauktion.
Auktionen blev startskuddet til en periode med hyppige ejerskifter og mange handler op igennem 1700-tallet. I slutningen af 1700-tallet blev hovedgårdsjorden udparcelleret og solgt fra.
I 1800 blev hovedparcellen imidlertid købt af Hans Ibsen Windfeldt, hvis efterkommere ejede gården frem til 1910. I denne periode blev jordtilliggendet udvidet og gården konsolideret.
I 1910 blev gården solgt til et konsortium, der gik i gang med at udstykke jorden. Som konsekvens heraf blev gården Ny Ølufgaard oprettet, ligesom en del husmandsbrug og mindre parceller blev solgt til gårdens naboer.
Hovedparcellen blev i 1912 købt af Laust Hansen. Gennem en byttehandel i 1929 blev N. Chr. Th. Nielsen en kort tid ejer af gården, indtil den i 1931 blev solgt til H. Nissen Bennetsen. I 1936 blev Ølufgaard solgt til Chr. Christensen, som drev gården til 1992, hvor den blev solgt til Graves Lauridsen.
I 2021 ejes Ølufgaard af I/S Forumlund Minkfarm ved Allan & Henning Christensen, som driver land- og skovbrug på gården.
Hovedbygning
I 1600-tallet bestod Ølufgaard af en trefløjet hovedbygning. Bygningen forfaldt i løbet af 1700-tallet, og i 1805 valgte man derfor at opbygge en ny enkeltfløjet hovedbygning.
I 1950'erne blev Ølufgaards hovedbygning atter revet ned, og der blev i stedet opført en villa i røde mursten.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen ligger en stor trelænget avlsgård opført i grundmur. De ældste bygninger er opført i 1919, men anlægget er løbende blevet udvidet og moderniseret.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Øllufgård
Region og kommune
Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Esbjerg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
I/S Forumlund Minkfarm v/Allan & Henning Christensen
Herregårdens størrelse
280 ha (2011)
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 93 ha, eng 6 ha, skov 0,5 ha, sø 0,5 ha, forpagtet 180 ha (2011)
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2011
Amt, herred og sogn
Ribe - Skast - Nebel
Ejer
Christen Windfeld
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
4.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
74000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 16 køer, 42 kalve, 2 tyre, 20 fedekreaturer, 8 heste, 2 føl, 50 får. Der sælges ca. 20 svin om året.
Folkehold
2 fodermester(e), 1 forkarl, 2 karl(e), 1 pige(r).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ribe - Skast - Nebel
Ejer
gårdejer Hans Vindfeld
Herregårdens størrelse
16.17 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ribe - Skast - Nebel
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
26.49 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
2.66 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
53.35 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 712