Øbjerggaard
Indtil 1774 var de jorder, som Øbjerggaard blev oprettet af, krongods og indgik således en periode i Kronens ryttergods.
Øbjerggaard var mellem 1774 og 1804 ejet af den driftige forretningsmand Niels Ryberg.
Øbjerggaard består af to gårde, Gammel Øbjerggaard og Ny Øbjerggaard, hvoraf sidstnævnte er den egentlige hovedbygning.
Den nuværende bygning består af et trefløjet, hvidkalket anlæg i én etage.
Ejerhistorie
Øbjerggaard var en af de tolv herregårde, som lå under Vordingborg Rytterdistrikt. Rytterdistriktet var blevet oprettet mellem 1715 og 1717, hvor Frederik IV (1671-1730) havde samlet sit krongods i tolv rytterdistrikter. Ryttergodset skulle forsørge hærens rytterregimenter. Ryttergodset blev dog solgt fra mellem 1760 og 1780, og der blev oprettet nye herregårde heraf over hele landet. En af disse var Øbjerggaard, hvis første egentlige ejer blev Niels Ryberg.
Niels Ryberg havde hele sit liv arbejdet sig frem i verden. Han var født som bondesøn, men kom ved en slægtnings hjælp i handelslære i Aalborg. Som 25-årig rejste han til København, hvor han startede sit eget handelsfirma. Han arbejdede sig til tops og blev en af periodens mest fremtrædende købmænd. Ved siden af sit arbejde sad han tungt på ledende poster i Asiatisk Kompagnis direktion.
Som godsejer var Niels Ryberg særlig for sin tid. Med sin baggrund i en bondefamilie kendte han til bøndernes levevilkår, og han ønskede derfor at hjælpe bønderne på Øbjerggaard. Han gik således varmt ind for landboreformerne og allerede mellem 1779 og 1780 ophævede han dyrkningsfællesskabet i landsbyen og flyttede bøndernes gårde til selvstændige parceller. Desuden satte han mange af fæstebønderne i stand til at købe deres egen gård, da han afløste hoveriet med en pengeafgift. Hoveriet var fæstebondens pligtarbejde for herremanden.
Niels Ryberg var desuden stærkt optaget af velgørenhedsarbejde. Ligesom mange andre i sin samtid ønskede han at højne de fattiges kår. Derfor oprettede han i 1778 han en spindeskole, hvor piger fra fireårs alderen kunne lære at spinde hør. I forlængelse af spindeskolen han i 1783 et linnedvæveri på Øbjerggaard, der hurtigt udviklede sig til en blomstrende forretning med kontakter til kongehuset.
Niels Rybergs initiativer skabte beskæftigelse for alle arbejdsduelige på Øbjerggaard, og for dem, der ikke var i stand til at klare sig selv, anlagde han i 1793 et hospital som en stiftelse for ti fattige på godset. Hans foretagsomhed kom også kirken til gode, da den blev ombygget i 1792.
I 1804 døde Niels Ryberg, hvorefter Øbjerggaard gik til sønnen Johan Christian Ryberg, der desværre ikke havde samme held til at drive gården. Krigen i begyndelsen af århundredet skabte en landbrugskrise. Samtidig satte statsbankerotten ind i 1813, og i 1820 måtte staten overtage Øbjerggaard efter, at Johan Christian Rybergs handelsfirma var gået fallit.
Ved en auktion i 1836 blev Øbjerggaard solgt til Ludvig Klingberg, hvis enke i 1889 solgte godset til Frederik von Buchwald. Øbjerggaard skiftede i den følgende tid hyppigt ejer. I 1896 blev der købt en del fæstegårde til Øbjerggaard, og i 1925 begyndte man at udstykke jorden.
Øbjerggaard er i 2021 ejet af Nicolai Oxholm Tillisch og er en del af Rosenfeldt Gods. Der drives moderne landbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Øbjerggaard består af to gårde. Gammel Øbjerggaard, hvortil der hører en lille parcel, og Ny Øbjerggaard, som udgør den egentlige gård.
Gammel Øbjerggaard ligger i Køng by og er opført fra 1780. Bygningen blev opført af Niels Ryberg og består af en gulkalket fløj i to etager. Den nuværende bygning består af en hovedfløj med to sidefløje. Den er i en etage og hvidkalket. I 1892 blev bygningen ombygget, og i 1933 lod arkitekterne Svend Risom og C.F. Tillisch den restaurere. De opførte også trappetårnet ud mod gården.
Fra Gammel Øbjerggaard fører en lindeallé ud til Ny Øbjerggaard. Denne blev også opført af Niels Ryberg, men bygningen brændte i 1846.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Til Ny Øbjerggaard ligger avlsbygningerne, hvor de fleste stammer fra 1777 og er opført i grundmur og træ.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj og middel bevaringsværdi.
Kulturmiljø
I Øbjerggaards have ligger et cirkulært voldsted omgivet af grave kaldet Lille-Gurre. I 1895 fandt man her rester fra et fundament til en et firkantet tårn.
Køng Fabrik blev anlagt af Niels Ryberg som en spinderiskole. Fabrikken voksede hurtigt, og i 1783 blev der anlagt et linnedvæveri samme sted. Fabrikken viser tydeligt periodens overgang fra husindustri til fabriksvirksomhed. Fabrikken blev drevet af Johan Ryberg, indtil finanskrisen i begyndelsen af 1800-tallet satte en stopper for den. Staten overtog den frem til 1836, hvor den sammen med Øbjerggaard blev solgt.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Øbjerggård
Region og kommune
Sjælland - Vordingborg
Offentlig adgang
Kan ses fra vej
Ejer
Nicolai Oxholm Tillisch
Herregårdens størrelse
531 ha
Godsets størrelse
3130 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 496 ha, skov 35 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Øbjerggård er en del af Rosenfeldt Gods, der bl.a. også omfatter hovedgården Rosenfeldt og har et samlet areal på 3130 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Præstø - Hammer - Køng
Ejer
Johan W.C. Krieger
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
15.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
400000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 200 køer, 100 kalve, 6 tyre, 25 heste.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 røgter(e), 4 elev(er), 5 karl(e), 9 pige(r), 6 daglejer(e), 10 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Hammer - Køng
Ejer
Kaptajn F. Buchwald
Herregårdens størrelse
43.98 htk
Skovskyld
0.12 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
5.95 htk
Leje- og tyendehuse
16.98 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Hammer - Køng
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
59.61 htk
Skovskyld
0.17 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
224.29 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 7, s 959
