Ny Viffertsholm
Ny Viffertsholm ligger halvanden kilometer fra Gammel Viffertsholm.
Ny Viffertsholm blev oprettet i 1841.
Ejerhistorie
Ny Viffertsholm er udskilt fra herregården Viffertsholm i 1835, som herefter kendtes som Gammel Viffertsholm.
Axel Tønnesen Viffert overtog i 1576 fire gårde i landsbyen Kyttrup. Viffert samlede gårdene og oprettede hovedgården Viffertsholm. I 1578 sikrede han sig desuden birkeretten over den nyoprettede gård, og godset blev derved en selvstændig retskreds, hvor Viffert kunne udnævne og aflønne dommerne.
Viffertsholm blev i 1739 solgt til Christian Sørensen Thestrup.
Thestrup, der var bondesøn, havde tjent en formue ved studehandel i Holland, og blev senere godsforvalter på Lerkenfeldt. Med købet af Wiffertsholm fik Christian Thestrup nu status som godsejer, men vedblev med at være respekteret blandt sine bønder, som han støttede og rådgav. Thestrup skrev desuden værket Rinds Herreds Krønike og samlede et betydeligt bibliotek på gården.
Thestrups efterkommere ejede gården i tre generationer, hvor Viffertsholm på grund af gæld blev sat på auktion i 1826.
Den nye ejer var Hans Svanholm, der ligesom Thestrup, havde rødder i bondestanden. Han startede sit arbejdsliv som svinedreng på herregården Gudumlund, men endte altså som ejer af en herregård. Han døde ugift i 1835, hvorefter en hovedgårdsjorden blev udstykket til en ny gård, der blev kaldt Ny Viffertsholm.
Broderen Laurids Svanholm arvede Gammel Wiffertsholm, men døde allerede året efter. Derefter overtog sønnen Jens Svanholm gården, som han i 1880 efterlod til sin bror. Den nye ejer Laurids Svanholm ejede allerede Ny Wiffertsholm, hvorved gårdene blev forenet.
Begge gårde blev i 1890'erne solgt til Jens Kraft Jacob Sophus Dinesen, hvis efterkommere endnu ejer begge gårde.
Ny Viffertsholm er i 2021 ejet af Flemming Chr. Ramshart Lindegaard.
Hovedbygning
Den hvide hovedbygning afgrænser gårdspladsen mod syd.
Der er bevaret to fløje af den tidligere trefløjede hovedbygning.
Hovedbygningen på Ny Viffertsholm er opført i 1810, og det var oprindeligt et trefløjet anlæg i en etage.
I dag er blot én af de korte sidefløje bevaret, idet den østlige fløj, der tidligere rummede et vaskehus, er revet ned.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen blev der i 1877 opført en trelænget avlsgård, hvis sidelænger lå i forlængelse af hovedbygningens sidefløje.
I dag er blot en enkelt fløj fra 1877 bevaret, mens den vestlige længe, der tidligere rummede kostalden, blev moderniseret i 1932. De øvrige avlsbygninger er fra 1937 og 1976.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Bülow, E.: Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Ny Wiffertsholm
Region og kommune
Nordjylland - Rebild
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Flemming Chr. Ramshart Lindegaard
Herregårdens størrelse
278 ha
Godsets størrelse
1000 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 167 ha, skov 111 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ny Wiffertsholm er en del af Gammel Wiffertsholm Gods, der bl.a. også omfatter Gammel Wiffertsholm og har et samlet areal på 1000 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hellum - Solbjerg
Ejer
Jens K.J.S. Dinesen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
90000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 60 køer, 75 kalve, 3 tyre, 10 heste, 6 føl, 35 får. Der sælges ca. 120 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 3 karl(e), 8 pige(r), 6 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hellum - Solbjerg
Ejer
Pro. And. Svanholm
Herregårdens størrelse
17.57 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
42.03 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
10.71 htk
Bemærkninger om godset
Nævnes ikke som hovedgård i oversigten. Står i trap1 som en parcelgård af Gl. Viffertsholm. (SLETTES?)
Kilder
Ingen oplysninger