Nordskov
Nordskov ligger på et voldsted, omkranset af en have.
Kronen overtog i 1689 gården på grund af manglende skatteindbetalinger.
Ejerhistorie
Gården findes første gang omtalt i kilder fra 1495. Gården blev på daværende tidspunkt ejet af adelsmanden Joachim Bast.
I midten af 1500-tallet kom gården gennem ægteskabet mellem Kirsten Algudsdatter Pedersen og Knud Mikkelsen Akeleye til denne gamle fynske adelsslægt, der stammede fra Odense. Knud Mikkelsen Akeleyes søn, Gabriel Knudsen Akaleye, solgte i 1609 Nordskov til de tyske adelsmænd, Hans og Jørgen Aschersleben. Jørgen Ascherleben havde giftet sig med Maren Eilersdatter Brockenhuus, og det var hendes bror, Claus Brockenhuus, der i 1628 overtog gården efter de tyske brødre.
Brockenhuus' børnebørn Eiler og Claus Brockenhuus arvede gården i 1676, da deres far faldt i Den Skånske Krig. Begge brødre var - som faren - officerer, og Claus Brockenhuus, der overtog hele gården i 1680, tilbragte over tyve år i Norge. Nordskov var bortforpagtet, men forpagterne magtede ikke at få gården til at løbe rundt, og fra 1677 til 1689 blev der ikke svaret skat af fæstegodset.
I 1689 gjorde Kronen udlæg i Nordskov på grund af skatterestancerne. Allerede året efter solgte Christian V (1646-1699) imidlertid gården videre til Hans Schrøder von Løwenhielm, hvis svigersøn Frederik Eiler Gjedde senere overtog gården.
I 1696 købte Frederik Ahlefeldt fra Langeland gården. Han gjorde meget for at rette op på Nordskovs drift og stand og opførte bl.a. en ny hovedbygning af bindingsværk, som dog relativt hurtigt forfaldt. I 1706 blev Frederik Ahlefeldt begravet på Gestelev kirkegård i det familiegravsted, han havde indrettet her. Hans tre børn var fælles om at arve gården, men i 1733 overlod de to søstre hele gården til deres bror, Christian Ahlefeldt, der ikke desto mindre døde som en forarmet mand i 1749.
Efter Ahlefeldts død fulgte en periode, hvor gården hyppigt skiftede ejere i forbindelse med ægteskaber eller dødsfald. I 1802 overtog Frederik Jørgen Sehested Nordskov, og sammen med sin hustru, Anne Marie Fabritius Tengnagel, opsatte han en mindetavle i den lokale kirke i Gestelev. Efter hustruens død 1835 solgte Sehested Nordskov til den borgerligt fødte købmand Hans Kruuse, hvis slægt beholdt Nordskov indtil 1900. Familien indrettede, som tidligere ejere, et slægtsgravsted på Gestelev kirkegård.
I 1900 blev gården købt af folketingsmand og hofjægermester Frederik Sporon-Fiedler, der istandsatte hovedbygningen og moderniserede avlsbygningen. Den konservative Frederik Sporon-Fiedler gjorde sig ikke synderligt bemærket som politiker, men han var en varm fortaler for et samarbejde mellem Venstre og De Konservative, mens han så Det Radikale Venstre som sin politiske hovedmodstander.
I 2021 er Nordskov ejet af Claus Nielsen.
Hovedbygning
Hovedbygningen er et trefløjet anlæg, hvis lave sidefløje åbner sig mod avlsgården i vest.
Nordskovs udseende har ændret sig en del gennem årene, især ved restaureringen i 1901.
Mod haven domineres facaden af et endnu bevaret krydshus, en stor karnaplignende udbygning i bindingsværk.
Frederik Ahlefeldt opførte i 1700 en ny to etagers hovedbygning af bindingsværk øst for den eksisterende borggård. Allerede et halvt århundrede senere blev denne nye bygning beskrevet som forfalden, men trods denne karakteristik udgør Ahlefeldts bygning kernen i den nuværende hovedbygning.
I 1819, på Frederik Jørgen Sehesteds tid, må anlægget dog være blevet udvidet, idet der på denne tid var tale om en trefløjet bygning.
Sporon-Fiedler-slægten, der overtog Nordskov i 1900, foretog en del ændringer på godset: Bygningerne blev restaureret i 1901, hvor den øverste etage blev fjernet og bygningen fik en grundmuret facade. Bindingsværket blev dog bevaret i krydshuset, ligesom højden på dette ikke blev reduceret. De nuværende sidefløje blev opført i forbindelse med denne renovering, hvor der også blev opført en frontspids mod gården.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Vest for hovedbygningen ligger avlsbygningerne. På Frederik Jørgen Sehesteds tid, i 1819, fremgår det, at der var tale om en stor avlsgård med mange bygninger.
Enkelte mindre, gamle avlsbygninger fra 1727 er bevaret, men hovedparten af avlsgården består af bygninger, der blev opført efter en brand i 1915. Oprindeligt var der tale om et trelænget anlæg, men den sydlige længe er nu revet ned.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Nordskov Gods
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Claus Nielsen
Herregårdens størrelse
475 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 410 ha, skov 65 ha, forpagtet 85 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Gestelev
Ejer
Frederik Sporon-Fiedler
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
7.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
295000 (kr)
Ejendomsskyld skov
60000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 125 køer, 75 kalve, 10 tyre, 26 heste, 5 føl. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 elev(er), 4 karl(e), 4 pige(r), 8 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Under Godset Nordskov hørte samlet: 5.1 tdr. htk. bøndergods. Den samlede ejendomsskyld var 406900 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Gestelev
Ejer
Enkefri A.M. Kruuse
Herregårdens størrelse
51.30 htk
Skovskyld
4.06 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
9.90 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Gestelev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
24.00 htk
Skovskyld
4.06 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
288.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 578. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm