Nørre Elkær
I middelalderen var Nørre Elkær kun en større bondegård. Gården fik først hovedgårdsstatus i sidste halvdel af 1500-tallet.
Nørre Elkær er landets nordligst beliggende herregård.
Den nye hovedbygning fra 1973 ligger omgivet af voldgrave på tre sider.
Ejerhistorie
Nørre Elkær blev i slutningen af 1500-tallet ejet af Henrik Friis, som også ejede Odden. Begge disse gårde blev arvet af datteren Anne Friis, der omkring 1510 giftede sig med adelsmanden Ove Vincentsen Lunge.
Lunges efterkommere ejede Nørre Elkær frem til sidste halvdel af 1600-tallet. I Lunge-slægtens ejertid opnåede Nørre Elkær omkring 1560 hovedgårdsprivilegier. Trods den nye status blev gården ikke beboet af ejerne, men i stedet drevet af fogeder eller forpagtere, og hovedbygningen, der bestod af tre bindingsværkshuse, var i 1662 i dårlig stand.
I sidste halvdel af 1600-tallet købte admiralen Markor Steensen Rodsteen fra Lerbæk gården, men først i 1740, hvor Jens Nielsen Brøndlund købte Nørre Elkær, flyttede ejeren ind på gården.
Ejerskiftet bevirkede, at bøndernes hoveri voksede, dvs. at de skulle yde mere arbejde end tidligere på hovedgårdens jorde. Tilflytningen havde dog også andre konsekvenser for området, idet Jens Nielsen Brøndlund og hans hustru i tråd med tidens pietistiske bølge oprettede et større legat til fordel for Elkær landsby og til sognets skolevæsen.
Jens Nielsen Brøndlund drev muligvis godset med hård hånd. Da han døde, var han i hvert fald en velhavende mand. Jens Nielsen Brøndlunds enke, Anne Margrethe Eylandt, drev herregården videre med hjælp af forpagteren Laurids Bartholin Schmidt. Jens Nielsen Brøndlund og Anne Margrethe Eylandt havde ikke efterladt sig nogen børn, og sidstnævnte solgte derfor i 1789 Nørre Elkær til netop Laurids Bartholin Schmidt.
Schmidt beholdt Nørre Elkær i et årti, hvorefter han solgte herregården videre til brødrene Henning og Peder Ring. De to brødre levede i en tid, hvor de fleste nordjyske herregårde blev opkøbt og "slagtet" af ejendomsspekulanter, dvs. at godserne blev udstykket og jordlodderne solgt til højstbydende. De to brødre havde dog en anden tilgang til frasalget. De indhentede ganske vist straks efter købet af Nørre Elkær bevilling til at frasælge fæstegodset uden at miste hovedgårdens skattefrihed, hvorefter de gik i gang med at sælge fæstegodset.
Det atypiske var imidlertid, at fæstegårdene blev solgt meget billigt til egnens bønder, hvilket gjorde brødrene Ring meget populære på egnen. Peder Ring, der overtog hele gården i 1820, var en progressiv landmand, der opførte et nyt mejeri og anlagde både et teglværk og et brændevinsbrænderi på gården. Da han døde i 1858, var bønderne ham efter sigende så taknemmelige, at de løftede hans kiste af ligvognen og bar den i fællesskab de sidste fire kilometer til Tværsted kirke, hvor han skulle begraves.
Nørre Elkær gik i arv til Peder Rings søn, Henning Ring, også han var en anset mand, og han fortsatte meget af faderens arbejde på Nørre Elkær. Således fortsatte han farens indsats for at beplante heden, og han udstykkede i 1869 en stor ny parcelgård fra hovedgårdsjorden.
I 1899 udstykkede han endnu en parcel fra hovedgårdsjorden, men Nørre Elkær havde dog stadig et stort tilliggende, da han solgte herregården til et konsortium i 1906. Herefter havde Nørre Elkær mange skiftende ejere, der støt reducerede jordtilliggendet igennem det 20. århundrede.
I år 2021 er gården ejet af Tom Karlshøj
Hovedbygning
I store dele af Nørre Elkærs historie boede ejerne ikke på gården, hvilket også prægede hovedbygningens karakter. I 1662 bestod borggårdens således af to faldefærdige bindingsværksbygninger og et enkelt nyere hus, også i bindingsværk.
Peder Ring renoverede i begyndelse af 1800-tallet hovedbygningen, og i 1914 blev der opført en ny hovedbygning på gården.
I 1973 blev den nuværende hovedbygning opført. Det er en rødstensbygning og belagt med sort tegltag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Til Nørre Elkær hører et større asymmetrisk avlsanlæg, der er placeret syd for hovedbygningen.
To af de i alt fem avlslænger er opført i 1892, mens de resterende er nybyggede og opført efter stuehuset først i 1980'er og 1990'erne.
Fredningsstatus 2021: Avlsanlægget er ikke fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Nørre Elkær
Region og kommune
Nordjylland - Hjørring
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Tom Karlshøj
Herregårdens størrelse
262 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 172 ha, eng 15 ha, skov 66 ha, mose 9 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Hjørring - Horns - Tversted
Ejer
Interessentskab
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
162760 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 102 køer, 58 kalve, 11 tyre, 16 heste, 4 føl, 12 får. Der sælges ca. 132 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 elev(er), 4 karl(e), 3 pige(r), 5 daglejer(e), 2 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Horns - Tversted
Ejer
Pro. Peder Ring
Herregårdens størrelse
30.90 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
5.29 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
6.66 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Horns - Tversted
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
35.75 htk
Skovskyld
0.45 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
48.00 htk
Fæstegods
203.92 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 348