Nissumgaard
Nissumgaard indgik i 1700-tallet i Skanderborg Rytterdistrikt og blev i slutningen af 1700-tallet oprettet som herregård af det tidligere ryttergods.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1854.
Ejerhistorie
Kongemagten ejede fra middelalderen og frem til slutningen af 1700-tallet meget jord i området omkring Skanderborg. Fra slutningen af 1500-tallet havde kongemagten forsøgt at samle krongodset til større sammenhængende områder - og et af de områder, hvor kronens gods blev samlet, var omkring Skanderborg. Initiativtageren var Frederik II (1534-1588), der nærede en forkærlighed for den pladskrævende parforcejagt, men initiativet havde også en række administrative og økonomiske fordele, bl.a. blev det lettere at opkræve hoveri.
I 1670 oprettede Christian V (1646-1699) et nationalt rytterkorps. Dele af krongodset - herunder Nissumgaard - blev i den forbindelse udlagt til ryttergods, som skulle forsørge rytterregimenterne. Nissumgaard havde på dette tidspunkt ikke status af herregård, men var en såkaldt ryttergård. En ryttergård skulle forsørge en rytter og hans hest, og fæstebonden blev til gengæld fritaget for skat og hoveri.
Nissumgaard indgik i det, der senere blev kaldt Skanderborg Rytterdistrikt, frem til 1767. For at skaffe midler begyndte kronen fra midten af 1700-tallet at sælge krongodset. I den forbindelse blev Nissumgaards jordtilliggende udvidet, og gården fik status af herregård med dertil hørende privilegier i form af skattefrihed for herregårdens egne jorde.
Køberen af den nyoprettede herregård var Peter Herschend, der var en initiativrig og dygtig bondesøn, som også købte det nærliggende Herscendsgave.
Peter Herschend beholdt dog kun Nissumgaard i få år, idet han i 1770 solgte gården til Hans Seyersen. Seyersens enke fik i slutningen af 1700-tallet tilladelse til at udstykke hovedgården og frasælge fæstegodset.
Fra slutningen af 1700-tallet og frem til 1912 havde gården en række hyppigt skiftende ejere. I 1912 blev gården imidlertid købt af Christian Teisen, hvis efterkommere ejede gården i resten af det 20. århundrede.
Nissumgaard ejes i 2021 af Henrik Ehm Hansen, der overtog gården i 2017.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1854. Den er grundmuret og består af en enkelt fløj over en høj kælder. Den hvidkalkede bygning har mod gårdspladsen en diskret frontspids.
Der er adgang til den brostensbelagte gårdsplads igennem en port i den sydlige del af avlsgården.
Hovedbygningen blev i 2005 renoveret med hensyntagen til den oprindelige stil.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Det nuværende avlsanlæg er udvidet af flere omgange siden 1851. Den ældre del af anlægget, dvs. den del der er opført i slutningen af 1800-tallet, er et smukt harmonisk anlæg.
To modstillede længer fremstår med pudsede mure og lukker sig, sammen med hovedbygningen, omkring en gårdsplads.
Vest for disse længer er opført en række nyere driftsbygninger i løbet af 1900-tallet.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-67.
Kock, Jan: Østjyske herregårde. Højbjerg 2000.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Nissumgaard
Region og kommune
Midtjylland - Skanderborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Nissumgaard ApS v/Henrik Ehm Hansen
Herregårdens størrelse
276 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 231 ha, eng 12 ha, skov 18 ha, mose 6 ha, park/have 5 ha, andet 4 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Hylke
Ejer
Carl Christoffer Wolff
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
150000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 80 køer, 40 kalve, 3 tyre, 12 heste, 4 føl. Der sælges ca. 70 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 1 karl(e), 2 pige(r), 4 daglejer(e), 3 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Hylke
Ejer
Gårdejer Otto Christensen
Herregårdens størrelse
18.46 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
1.43 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Hylke
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
31.09 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
9.56 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
268.90 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 226