Nielstrup (Lolland)
Nielstrup har eksisteret siden middelalderen.
Fra 1814 til 1924 var Nielstrup en forpagtergård under grevskabet Hardenberg-Reventlow.
Ejerhistorie
Den første ejer af Nielstrup, som man kender navnet på, var Peder Hoseøl, der ejede stedet i slutningen af 1200-tallet. Formentlig er gården omkring dette tidspunkt blevet oprettet af en landsby. Der vides ikke meget om gårdens indehavere før 1400, hvor Nielstrup blev ejet af brødrene Peder og Tyge Basse, hvis efterkommere ejede gården i mere end 150 år.
Blandt gårdens ejere indtil reformationen var flere fremtrædende adelsmænd, f.eks. Johan Oxe. Oxe blev i 1523 medlem af rigsrådet og var gift med den magtfulde Mogens Gøyes datter, Mette Gøye. Ægteskabet satte en stopper for en langvarig strid mellem slægterne Gøye og Oxe, der skyldtes uenighed om en skånsk herregård.
Ved Johan Oxes overtagelse omkring 1474 forblev Nielstrup i lige mandslinje i Oxe-slægtens eje i de følgende 100 år. Albert Oxe blev den sidste af Johan Oxes direkte efterkommere på Nielstrup. Da han døde uden børn i 1577, overtog nevøen Johan Barnekow Nielstrup. Johan Barnekow døde allerede fem år efter overtagelsen af Nielstrup, og gården blev efter en periode med skiftende ejere solgt til Cornelius Pedersen Lerche i 1664. Blot fire år tidligere var Cornelius Pedersen Lerche blevet adlet af den danske konge for tro tjeneste i det enevældige system.
Ved Cornelius Pedersen Lerches død i 1681 blev Nielstrup delt mellem hans fire børn, men samejet var upraktisk, og sønnen Christian Lerche endte med at overtage Nielstrup. I 1716 nedbrændte hovedbygningen, som Christian Lerche derfor lod genopføre i en langt mere beskeden udgave. Hans søn Cornelius Johan Lerche overtog således i 1721 en nyopført Nielstrup efter sin far. Vilkårene for landbruget var dog generelt dårlige i denne periode, og allerede i 1732 måtte Cornelius Johan Lerche sælge Nielstrup på grund af dårlig økonomi.
Køberen af Nielstrup var Jakob Flindt, der ved sin død i 1750 overlod gården til sin søn Henrik de Flindt. I 1790 døde Henrik de Flindt, og sønnen Christian Christoffer de Flindt overtog Nielstrup. Blot ni år senere valgte Christian Christoffer de Flindt at sælge Nielstrup for 116.000 rdl. til Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow, der i forvejen ejede stamhuset Krenkerup på Lolland og det substituerede stamhus Frisenvold i det jyske. Som garanti for den frigivne kapital ved salget af det jyske stamhus blev Nielstrup med to andre lollandske herregårde, Sæbyholm og Christiansdal, udlagt. Fra da af kom Nielstrup til at fungere som forpagtergård, idet Krenkerup fungerede som bolig for herskabet.
Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlows køb blev startskuddet til en ny tid for Nielstrup, idet gården i 1814 blev indlemmet i det nyoprettede grevskab Hardenberg-Reventlow, bestående af syv herregårde på Lolland.
I henhold til lensafløsningsloven fra 1919, hvor majorater overgik til fri ejendom, blev dele af Nielstrups gods udstykket til selvstændig brug og tillægsparceller i 1924.
I 2021 ejes Nielstrup af R.G. Reventlow-Grinling og P. Reventlow-Grinling.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Allerede i middelalderen skulle Nielstrup have været en befæstet borg med dobbelte voldgrave og et kraftigt tårn med vægtergange og skydeskår.
I 1575 opførte ejeren Albert Oxe et nyt porthus. Rester af sandstensornamenter fra bygningen, der ikke længere findes, vidner om, at porthuset var opført i overdådig renæssancestil. Bygmesteren bag har muligvis været den nederlandske bygmester Herkules Midov.
Udover porthuset bestod gården af flere bygninger, hvoraf i hvert fald én vides at være opført i bindingsværk, rummende gårdens økonomirum, f.eks. bryggers, køkken og stegers, mens en anden skulle have været i fuldmur med tårn og vægtergange.
Oxes hovedbygning blev sandsynligvis renoveret i 1606, og i slutningen af 1600-tallet nedrev Cornelius Pedersen Lerche dele af Oxes gamle anlæg, bl.a. den gamle bygning med tårn og vægtergange.
I begyndelse af 1700-tallet brændte store dele af hovedbygningen. Christian Lerche genopførte anlægget i et beskedent udtryk. Beskrivelser af gården fra første halvdel af 1800-tallet efterlader indtryk af et jævnt byggeri, hvor kun dele af avlsgården var opført i fuldmur.
I forbindelse med fornyelsen af grevskabets forpagtergårde fra midten af 1800-tallet og frem blev også Nielstrup underlagt en større ombygning, der bl.a. medførte opførelsen af nye staldlænger og en ny hovedbygning.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1856 af røde mursten i en etages højde med en frontspids i to etager. Hovedbygningen er opført på en sokkel af kampesten. I 1982 blev hovedbygningen indrettet som et opholdssted for børn og unge.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Til Nielstrup hører i dag alene to udlænger, mens resten af det tidligere meget spredte byggeri er nedrevet. I anden halvdel af 1900-tallet forsvandt det gamle kornmagasin, der med sine to etager mindede om det endnu bevarede og fredede kornmagasin på Priorskov.
Ankomsten til gården sker i dag gennem den en af udlængerne, der flankere hovedbygningen og lukker anlægget af mod ankomstvejen.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Der kan fortsat ses dele af de gamle voldgrave.
Ejeren Henrik de Flindt anlagde i slutningen af 1700-tallet en have med frugttræer, alléer og store bede.
På gårdspladsen på Nielstrup findes et stort kastanjetræ.
I tilknytning til gården er bevaret en række dobbelte arbejderhuse opført i gule sten fra omkring år 1900. Arbejderhusene er identiske med lignende huse ved det tidligere grevskabets andre gårde.
Litteratur
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde, bind 6 - Lolland og Falster, København 1965
Trap, J.P.: Danmark, bind 4:3 - Maribo Amt, København 1955
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Nielstrup
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
P. Reventlow-Grinling
Herregårdens størrelse
283 ha
Godsets størrelse
3700 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 283 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Frisenvold, Krenkerup, Rosenlund
Bemærkninger om godset
Nielstrup er en del af Krenkerup Gods, der også omfatter hovedgårdene Christiansdal, Krenkerup, Rosenlund og Sæbyholm og har et samlet areal på 3700 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Maribo - Musse - Våbensted
Ejer
Heinrich B.C.P.G.C. Haugwitz Hardenberg-Reventlow
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
6.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
433000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 235 køer, 60 kalve, 10 tyre, 49 heste.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 23 karl(e), 14 pige(r), 4 daglejer(e), 30 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Hardenberg-Reventlow. Til gården hørte et bøndergods på 2 tdr. htk.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Musse - Våbensted
Ejer
Grevskabet Hardenberg, enkegrevinde Gersdorff-Hardenberg-Reventlow
Herregårdens størrelse
90.00 htk
Skovskyld
3.90 htk
Mølleskyld
1.37 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
309.81 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
32.24 htk
Bemærkninger om godset
Del af grevskabet Hardenberg.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Musse - Våbensted
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
60.23 htk
Skovskyld
3.91 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
327.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 324. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
