Møgelkær

Ejerhistorie

Navnet Møgelkær betyder det store kær, og oprindeligt hed gården antageligvis Kærsgaard. Den og flere andre gårde overdrog ridderen Jep Kalv til Roskildebispen Peder Jensen Lodehat i 1408, men det er ikke sikkert, kirken har beholdt den særligt længe. Snart efter står en Peder Holk Vestenie nemlig opført som ejer. Sporene fra gårdens historie på dette tidspunkt er uklare, men med ham begynder den at hedde Møgelkær.

Hans datter, Gerlof Vestenie, og svigersøn, Henneke Limbek, solgte i 1459 gården til deres to svogre, den kendte rigshofmester Erik Ottesen Rosenkrantz og Knud Eriksen Gyldenstierne. Erik Ottesen Rosenkrantz købte sin medejer ud, så svigersønnen Jørgen Rud arvede Møgelkær alene. Snart efter hans og enken Kirstine Rosenkrantz' død delte børnene gården mellem sig, men sønnen Knud Rud ser ud til at have overtaget selve hovedgården.

Knud Ruds hustru, Dorte Bølle, tog sig godt af det jyske gods, når han var optaget på Sjælland. Selv da sønnen Erik Rud havde slået Niels Skram ihjel i 1542, var det hende, der måtte forhandle med de efterladte i Horsens. Erik Rud er også nævnt som ejer af Møgelkær efter faderens død i 1552, selvom det egentligt var broderen Otte Rud, der overtog den.

Otte Rud er uden tvivl den mest kendte i familien, selvom både hans fader og farfar havde været rigsråder og lensmænd. Otte Rud tjente i Syvårskrigen (1563-1570) og vandt hæder for sin indsats, men det var som flådechef, han især blev berømt. Han gik til kamp mod en overlegen svensk flåde ved Bornholm og blev her taget til fange. Han døde af pest i fangenskab på Svartsjö i 1565. Det tog år før beskeden om hans død nåede tilbage til Danmark, men hans lig blev senere begravet i Vor Frue kirke i København. Her rejste hans enke, Pernille Oxe, et prægtigt gravmæle for ham, men Frederik II (1534-1588) mente, at det var for prangende for en ikke-fyrstelig person og beordrede hende til at fjerne det igen. Pernille Oxe var i det hele taget en dame med hang til prægtige udsmykninger, og hun var kendt for de bygningsværker, hun lod opføre bl.a. på Møgelkær.

Sønnen Johan Rud var den sidste af slægten på Møgelkær, og han var langt fra så kendt som sin fader. Den smule, han er kendt for, er ikke videre positivt. Han troede, at hans syge kone var forhekset af troldkvinder, så han sigtede sin nabo, Karen Holgers, for at have bestilt hekserierne. Det udviklede sig til noget af en skandale, inden kongen personligt måtte stille sig imellem parterne.

Der var ingen børn til at arve, så Møgelkær gik til nevøen Knud Gyldenstierne i 1609 efter et lidt kompliceret arvespørgsmål. Hans livsforløb var meget tidstypisk med udlandsrejser, hofliv og lensmandstjeneste. Hans enke, Sophie Lindenov, giftede sig efter hans død med Henrik Rantzau, som var af en holstensk slægt, der havde slået rod på egnen. Han blev en del af Frederik III's (1609-1670) rigsråd og beholdt endda titlen efter enevælden. Foruden øvrige titler var han også den sidste egentlige herremand på Møgelkær. Året før sin død solgte han nemlig gård og gods til greven Mogens Friis, hvorefter Møgelkær fulgte med grevskabet Frijsenborg. Møgelkær lå dog ikke under grevskabet men grevens frie ejendom, det såkaldte allodialgods. Her fik gården en mere tilbagetrukken stilling, idet den blev avlsgård under herregården Boller.

Fra 1760 blev Boller og Møgelkær enkesæder for grevskabet, og fra 1844 blev de indlemmet i dette. Efter lensafløsningen i 1919 overgik Møgelkær til fri ejendom og blev i 1922 købt af Johannes Alfred Ravn, der kun beholdt gården det år. Han solgte 200 tønder land fra til udstykning, hvorefter han solgte hovedparcellen til slagtermesteren Anton Ovesen fra Aarhus.

I 1939 blev yderligere 200 tønder land udstykket til husmandsbrug, da staten købte Møgelkær. Gården blev nu lavet om til ungdomslejr og arbejdslejr for ledige. Kort tid inden Tysklands overgivelse i Anden Verdenskrig husede Møgelkær et par tusinde norske og danske fanger, som var blevet overflyttet fra Tyskland efter Bernadottes aktioner. I 1945 ændrede Møgelkær rolle og blev til et internat og en straffelejr for dømte landsforrædere. Siden blev det statsfængsel og fra 1954 et åbent ungdomsfængsel. I 1996 blev stedet et regulært statsfængsel, hvor antallet og typen af de indsatte har varieret. I 2000'erne har man bl.a. fået flere pladser til behandling af narkomaner.

Møgelkær fungerer i dag som uddannelsessted for fængselsbetjente.