Mjelsgaard

Ejerhistorie

Mjelsgaard er en meget gammel gård. Allerede omkring Valdemarstiden (1157-1241) i 1245 blev gården nævnt. Herefter kendes ikke noget til gården før den i begyndelsen af 1500-tallet igen bliver omtalt.

I 1506 var Mjelsgaard ejet af Wulf Holck, som blev efterfulgt af sønnen Jesper Holck omkring 1630. Jesper Holck døde barnløs, og hans søster, Cathrine Holck, der i 1541 var blevet enke efter Claus Emmiksen, overtog Mjelsgaard. Parrets søn, Erik Emmiksen, overtog senere gården, men da han døde tidligt og uden arvinger, gik Mjelsgaard tilbage til Cathrine Holck, der i mellemtiden var blevet gift på ny med Hans Blome. Deres søn, Jørgen Blome, arvede Mjelsgaard, som han i 1585 solgte til hertug Hans den Yngre.

Hans den Yngre var yngste søn af Christian III (1503-1559) og dronning Dorothea. Hans havde to ældre brødre - den ældste blev den senere konge Frederik II (1534-1588), mens den anden bror, Magnus, overtog stiftet Øsel. Tilbage var kun Hans, som man ikke vidste, hvor man skulle placere. I realiteten var der kun to muligheder: at finde en løsning udenlands - ligesom Magnus - eller at afgive en del af den kongelige part i hertugdømmerne. Da den første mulighed mislykkedes, endte det med den sidste. Hans blev hertug af Sønderborg og Nordborg i Slesvig samt Pløn og Ahrensbök i Holsten.

Det var en meget reduceret fyrstestat, der tilfaldt hertug Hans. Han fik overladt nogle amter, hvorfra han fik indtægter, og havde en betydelig myndighed, men han fik ingen andel i fællesregeringen og kunne hverken opkræve skat eller føre egen udenrigspolitik.

Hans den Yngres samlede store godsbesiddelser i Slesvig og Holsten. Ved hans død blev besiddelserne delt i adskillige mindre hertugdømmer, der gik til hans fem sønner. Mjelsgaard blev lagt under hertugdømmet Nordborg, der arvedes af sønnen Johan Adolf.

Men da han allerede døde to år senere, overtog broderen Frederik gården. Mjelsgaard lå herefter under hertugerne på Nordborg Slot. Frederiks søn, Hans Bugislaus, gik fallit i 1669. Gennem et forlig med Kronen overgik besiddelserne - og dermed Mjelsgaard - til hertug Joachim Ernst. Joachim Ernst var endnu en søn af Hans den Yngre, som ved arvedelingen i 1622 havde fået hertugdømmet Pløn.

Hertug Joachim Ernst nåede dog kun at sidde et enkelt år som ejer, inden han døde. Først i 1676 var boet gjort op, og det blev sønnen hertug August, der overtog godset. Han efterfulgtes af sin søn hertug Joachim Frederik, efter hvis død i 1722 Mjelsgaard gik til hans nevø, hertug Frederik Carl von Carlstein.

I 1729 kom Mjelsgaard til Kronen, som i 1767 udstykkede den. Hovedparcellen med Mjelsgaard blev købt af David Stenløs, som muligvis indtil da havde været gårdens forpagter. Han opførte en ny gård, kaldet Steensgaard, og lagde en del af jorden under denne. Den efterfølgende tid kendes Mjelsgaards ejere ikke.

I 1922 blev gården solgt til Peter Davidsen med et areal på 53 hektar og ejes i 2021 af Peter Bonde Christiansen.