Mattrup
Mattrup kendes tilbage til senmiddelalderen.
Blandt Mattrups tidligste ejere var medlemmer af den danske uradelige slægt Skram.
Ejerhistorie
Mattrup blev fra slutningen af 1300-tallet og frem til sidste del af 1400-tallet ejet af adelsslægten Skram. I 1477 arvede Kirsten Skram - som der var tradition for i denne periode- en andel af gården. Hun var gift med Erik Styggesen Rosenkrantz, der gennem køb og byttehandler samlede Mattrup på sine hænder.
Da Erik Rosenkrantz i 1535 døde uden sønner, var det datteren Karen Rosenkrantz, der arvede Mattrup. Hun var gift med Eiler Hardenberg. Hardenberg var medlem af hoffets inderkreds og en af landets mest magtfulde mænd. En position, som formodentlig blev styrket af, at Frederik II (1534-1588) var forelsket i Hardenbergs niece, Anne Hardenberg.
Ved Eiler Hardenbergs død i 1565 overgik Mattrup til sønnen Erik Eilersen Hardenberg. Erik Hardenberg var blandt de første danske adelsmænd, der i stor stil samlede fæstegodset omkring hovedgården. Han udnyttede Frederik II's ønske om at samle kronens jorde til store sammenhængende områder, og i 1573 kunne Hardenberg således føje 22 fæstegårde til Mattrup. Gårdene havde han byttet sig til hos kongen.
Takket være Erik Hardenbergs indsats var dét Mattrup, som hans datter i 1604 arvede, på alle måder et stort og moderne gods. Datteren, Kirsten Hardenberg, var gift med Axel Brahe, der var bror til den berømte astronom Thyge Brahe. Det var deres søn, opkaldt efter sin berømte onkel, som arvede Mattrup efter forældrene.
Thyge Brahe døde i 1640 - blot ét år efter sin mor. Hans datter, Anne Brahe, og hendes ægtemand, Oluf Daa, arvede gården, som de mageskiftede, dvs. byttede, med Corfitz Ulfeldt i 1646. På grund af dårlig økonomi måtte Corfitz Ulfeldt, der var Daas nevø, pantsætte mere og mere af Mattrup Gods, inden Vincents Lerche i 1679 overtog godset.
Fra og med 1679 havde Mattrup i en periode på 80 år en række skiftende, borgerlige ejere. To gange kom gården endog på tvangsauktion, inden den i 1759 blev købt af juristråd Emanuel Thygesen. Emanuel Thygesen oprettede i 1759 Mattrup som såkaldt stamhus, dvs. et båndlagt gods, for sin nevø, Thyge Jesper Thygesen, der overtog Mattrup i 1764. I 1776 blev han adlet under navnet "de Thygeson".
Hans søn, stiftamtmand Niels Emanuel de Thygeson, overtog Mattrup i 1821. Det danske landbrug havde i tiden efter statsbankerotten i 1813 dårlige vilkår, og Niels Emanuel de Thygeson var blandt de mange godsejere, som blev hårdt ramt. Store lån og skattegæld bevirkede, at stamhuset blev opløst, og Mattrup gik på tvangsauktion i 1828.
Ved auktionen blev jordtilliggendet delvist splittet, men selve Mattrup blev købt af Niels Emanuel de Thygesons søn, Thyge G. C. Frederik de Thygeson, der - hjulpet på vej af bedre konjunkturer - fik gården på fode igen.
I 1851 solgte Thyge de Thygeson Mattrup til F. V. Schütte. Efter blot to år som ejer af gården solgte Schütte Mattrup til købmanden og politikeren Regnar Westenholz. Herregården har siden været i slægten Westenholz' eje, og i 2021 er gården ejet af Anders Steen Westenholz.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Mattrup har haft sin nuværende placering siden middelalderen.
Hovedbygningen er et trefløjet anlæg, der er ombygget i flere omgange.
Omkring 1578 opførte Erik Hardenberg en ny hovedbygning på Mattrup. Der er endnu bevaret relativt store dele af Hardenbergs bygning. Således stammer de fem midterste fag i den nuværende hovedfløj fra Hardenbergs tid, ligesom de tykke mure og hvælvede kældre oprindeligt indgik i Erik Hardenbergs hovedbygning.
I forbindelse med opførelsen af den nye hovedbygning lod Erik Hardenberg endvidere oprette et kapel på Mattrup. Kapellet havde et unikt inventar, hvoraf en velbevaret altertavle og prædikestol i dag findes i henholdsvis Tyrsting og Træden Kirke.
Emanuel Thygesen moderniserede herregården omkring 1760. Hardenbergs hovedbygning blev forlænget, og mod nord blev der i begge ender af hovedbygningen tilføjet bindingsværksfløje i én etage.
Da Regnar Westenholz overtog Mattrup i 1853, opførte han den gennemgående frontspids på hovedfløjens midterakse. Denne fik - som hovedbygningens øvrige gavle - tilføjet kamtakker.
I 1963 blev hovedbygningens østfløj fornyet og ombygget.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygning er fredet.
Andre bygninger
Over for hovedbygningen lod Emanuel Thygesen opføre en trefløjet avlsgård i grundmur. Af Thygesens byggeri er kun laden i dag bevaret. Over ladeporten er indsat en sandstensplade med indskriften: "Begyndt i Foraaret 1764 og samme Aar fuldendt ved salig Justitzraad og Amtsforvalter Emanuel Thygesen".
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Syd for hovedbygningen ligger Mattrups have. Haven er anlagt i tre terrasser og skråner ned mod Mattrup ådal. I haven er der bl.a. en lindeallé, og på Mattrup findes en gravlund.
Mattrups herregårdsanlæg med hovedbygning, avlsgård og have. Fra matrikelkort, 1817. Billede: Historiske kort på Nettet, Geodatastyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Litteratur
Israelsen, N.J.: Et sengotisk billedskærerarbejde på Matrup. Århus 1979.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Mattrup
Region og kommune
Midtjylland - Horsens
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Anders Steen Westenholz
Herregårdens størrelse
95 ha
Godsets størrelse
1828 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 95 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Mattrup er en del af Mattrup Gods, der bl.a. også omfatter hovedgården Våbensholm og har et samlet areal på 1828 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Tyrsting - Tyrsting
Ejer
Regnar Asker Westenholz
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
7.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
225000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 80 køer, 30 kalve, 2 tyre, 16 heste, 2 føl.
Folkehold
1 forkarl, 2 røgter(e), 3 karl(e), 2 pige(r), 7 daglejer(e), 4 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Mattrup hørte samlet: Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Tyrsting - Tyrsting
Ejer
pro. Fred. Vilh. Schytte
Herregårdens størrelse
62.11 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
9.56 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
132.67 htk
Arvefæstegårde
83.00 htk
Leje- og tyendehuse
21.66 htk
Bemærkninger om godset
egntlig er små 5 tdr af htk og 2 gårde bortforpagtede.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Tyrsting - Tyrsting
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
27.00 htk
Skovskyld
6.30 htk
Mølleskyld
9.56 htk
Tiende
58.88 htk
Fæstegods
290.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 220
