Mariager Kloster
Mariager Kloster blev oprettet som Birgittinerkloster i 1446.
Ved Reformationen i 1536 kom klosteret under Kronen.
Ejerhistorie
Mariager Kloster blev oprettet som et Birgittinerkloster for både nonner og munke i 1446. Navnet Mariager betyder egentlig Marias Ager - byen voksede siden op omkring birgittinernes kloster. Mariager Kloster voksede hurtigt til en rig stiftelse, der blev styret af en abbedisse med hjælp fra en skriftefader. Klosteret modtog store gaver og jordegods fra adelen, som ønskede sig sjælefred samt ville sikre sine ugifte døtres eksistens. Mariager Kloster blev derved en af de godsrigeste i Danmark.
Ved Reformationen i 1536 kom klosteret under Kronen. Birgittinerklostrene var dog de klostre, som overlevede Reformationen længst, og Mariager Kloster fortsatte under den gamle styrelse. Helt indtil 1570'erne fortsatte Mariager Kloster som verdsligt kloster og opholdssted for ugifte, adelige kvinder. Tilgangen var dog ringe, og i 1588 blev klosteret lukket. Allerede i 1540'erne var klosterets styrelse overgået til en kongelig lensmand. Disse lensmænd kom typisk fra Danmarks store adelsslægter, bl.a. Rud, Rosensparre og Bille.
Ved nedlæggelsen af klosteret i 1588 blev klosterbygningerne omdannet til en avlsgård for det kongelige len. Klosterets hidtidige avlsbygninger var forfaldne og blev nedrevet.
I 1660'erne solgte Kronen ud af sit gods for at dække sin kolossale gæld efter mange krige - og nederlag - med Sverige. Således blev en fjerdedel af fæstegårdene under Mariager Kloster solgt fra, og i 1664 blev selve Mariager Kloster overdraget til Leonhard Marselis og arvingerne efter Albert Bernt, som betaling for gæld.
I 1680 blev ejerfællesskabet ophævet, og Mariager Kloster blev overtaget af Frands Ludvig von de Wiele, der døde samme år. Hans enke, Anna von de Wiele, solgte derefter Mariager Kloster i 1683 til svigersønnen Andreas Pauli von Liliencron. Andreas Pauli von Liliencron var en hård herre over for sine bønder, og han forsøgte ofte at forøge bøndernes afgifter. Han fik i 1684 Mariager Kloster oprettet som komplet herregård, der gav en række privilegier - bl.a. skattefrihed.
Efter Andreas Pauli von Liliencrons død i 1700 blev Mariager Kloster overtaget af hans enke og arvinger, som i 1713 solgte Mariager Kloster til Kronen. Ved auktion i 1720 blev Mariager Kloster solgt til M. Thebring og P. Spørring, der fire år senere solgte Mariager Kloster til Severin Benzon, hvis enke i 1726 solgte gården til Mathias Thestrup. Mathias Thestrup havde tidligere været rektor ved katedralskolen i Ålborg, men senere skiftede han denne stilling ud med en stilling som landsdommer. I 1749 blev han tillige optaget i adelsstanden.
Ved Mathias Thestrups død i 1769 blev Mariager Kloster overtaget af sønnen Frands Thestrup, der i 1796 døde som slægtens sidste mand. Frands Thestrup var meget optaget af klosterets historie, som han nedskrev og publicerede.
Efter hans død blev Mariager Kloster solgt på auktion til et konsortium bestående af F.R.C. Bülow, E.C. Müller, Peter Severin Fønss og P. Abel. Konsortiet fik i 1798 tilladelse til at sælge fæstegårdene, uden at selve herregården, dvs. hovedgårdsjorden, mistede sin skattefrihed. Efter frasalget af fæstegårdene var det dog vanskeligt at drive hovedgårdens marker, og i 1804 gaves derfor tilladelse til at udstykke selve herregårdens marker i 32 parceller.
I 1807 solgte konsortiet hovedparcellen med hovedbygning og avlsbygninger til Frederik Christian Poulsen. Der var fortsat tale om et stort landbrug, der blev i familiens eje indtil slutningen af 1800-tallet. I 1875 solgte Poulsens døtre Mariager Kloster til Joachim Melchior Grevenkop-Castenskiold.
Hans enke solgte i 1891 gårdens hovedbygning til Staten. Bygningen, der er den sidste resterende fløj af det middelalderlige Mariager Kloster, var meget medtaget og blev ved Statens overtagelse stærkt restaureret. Gennem 1900-tallet har bygningen været indrettet som byens dommerkontor, indtil Mariager Kirke overtog den i 2008. Bygningen blev taget i brug i 2011 og fungerer nu som sognegård med præstekontor, konfirmandstue og mødelokaler.
Efter frasalget af hovedbygningen i 1891 blev avlsgården fortsat drevet som landbrug. I 1907 blev en del af jorderne udstykket som husmandsbrug.
I dag anvendes Mariager Kloster som administrationsbygning for Mariager Kirke.
Hovedbygning
I 1721-1724 blev nonneklosteret revet ned, mens munkeklosteret blev revet ned i begyndelsen af 1800-tallet. Den gamle klosterkirke blev opført i 1460-80 som en flot gotisk kirke. Størstedelen af klosterkirken blev revet ned i 1788-89.
Oprindeligt var nonnegården og munkegården adskilt fra hinanden. Uden om de gamle bygninger lå en del mindre huse af forskellig art. Selve anlægget var afgrænset af en mur, og klosterets ladegård befandt sig uden for denne. Til klosteret hørte også abildgårde og urtehaver.
Foruden kirken er kun én bygning bevaret af det gamle Birgittinerkloster. Den er i to etager og opført i gule munkesten. Bygningen har et ottekantet trappetårn med en bevaret spindeltrappe i egetræ.
Bygningen blev istandsat i 1724 af Severin Benzon. Ved Statens overtagelse i 1891 blev bygningen gennemgående restaureret, bl.a. blev der igen indsat gule sten i murværket og tårnet blev fornyet. I dag anvendes bygningen som administrationsbygning for Mariager Kirke.
Fredningsstatus 2021: Mariager Kloster er fredet.
Andre bygninger
Sydvest for Mariager Kloster findes avlsgården, som i dag udgør et selvstændigt landbrug. Avlsgårdens stuehus er opført 1876.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningen er ikke fredet.
Litteratur
Hassø, Arthur G. (red.): Danske Slotte og Herregårde, bd. 4. København 1945, s. 187ff
Trap, J.P.: Danmark, bind 7:2 - Randers Amt. København 1963.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Mariager Kloster
Region og kommune
Nordjylland - Mariagerfjord
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Mariager Kirke
Herregårdens størrelse
0.00 ha
Godsets størrelse
0.00 ha
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Administration for Mariager Kirke
Kilder
Trap Randers Amt, s. 650, Google Maps, FBB, ois.dk
Amt, herred og sogn
Randers - Onsild - Mariager
Ejer
Christian Møller
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
4.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
82600 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 45 køer, 46 kalve, 2 tyre, 12 heste, 2 føl, 84 får.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 6 karl(e), 3 pige(r).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Onsild - Mariager
Ejer
Enkemadam H. Poulsen
Herregårdens størrelse
22.20 htk
Skovskyld
4.47 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
9.38 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.42 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Onsild - Mariager
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
30.00 htk
Skovskyld
2.12 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
252.05 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 559