Lyngholm
Lyngholms tidligste historie spores tilbage til 1300-tallet, hvor slægten Høg var at finde på gården.
Både Grevens Fejde og Torstensonkrigen satte sig dybe spor på Lyngholm.
Hovedbygningen stammer fra 1836.
Lyngholms avlsbygninger gennemgik alle en stor restaurering eller tilbygning i løbet af 1910'erne.
Ejerhistorie
Lyngholms historie begyndte allerede i 1300-tallet, hvor slægten Høg havde ejerskabet til gården. I 1505 solgte den daværende ejer Mikkel Eskildsen Lyngholm til sin fætter, rigsråd Niels Høg. Ved Niels Høgs død i 1524 kom gården til datteren Helvig samt hendes mand, Jep Friis.
Jep Friis indtog i sin levetid en høj stilling indenfor den jyske adel. Han var bl.a. rettertingsdommer i Viborg, senere befalingsmand i Jylland for til sidst at blive udnævnt til landsdommer i 1534. Grevens Fejde (1534-1536), der kort sagt var en borgerkrig i Danmark, som resulterede i Reformationen samt en konsolidering af adelens meget stærke stilling i samfundet, gik meget hårdt ud over Jep Friis' besiddelser. Under fejden blev alle hans forleninger og ejendomme udplyndret eller nedbrændt - heriblandt Lyngholm, som blev brændt ned af Thisted-borgere.
I 1583 solgte den daværende ejer Otte Banner Lyngholm til Mogens Kaas fra den gamle uradelsslægt Kaas. Han ejede gården helt frem til 1652. I Torstensonkrigen (1643-1645) - en af de mange krige mellem Danmark og Sverige -, overrumplede svenskerne totalt den danske hær ved at marchere op igennem Holsten. I løbet af en måneds tid havde den svenske hær uden problemer erobret hele Jylland, hvor befolkningen led under dens plyndringer.
Det var også tilfældet på Lyngholm, hvor Mogens Kaas måtte flygte fra gården, som derefter lige som mange andre danske gårde blev udplyndret af svenskerne. Kaas vendte dog efterfølgende tilbage til Lyngholm, hvor han døde i 1652. Han ligger begravet i sognekirken.
1700-tallet var for Lyngholms vedkommende præget af mange forskellige ejere, hvor gården flere gange blev handlet på auktion. Det var også tilfældet i 1794, hvor forpagteren på Vestervig Kloster, Hans Hansen, købte Lyngholm. Han udparcellerede store dele af gården i henholdsvis 1794 og 1822. Efter hans død i 1823 solgte hans arvinger hovedparcellen videre i 1826.
Hvor 1700-tallet var præget af mange forskellige ejere, var 1800-tallet helt anderledes. Efter Hans Hansen død overtog først Søren Jessen gården, derefter sønnen Jes Jessen, hvorefter hans enke først i 1871 solgte Lyngholm videre til kreaturhandler Niels Buch. Det var bl.a. under Søren Jessen ejerskab, at den nuværende hovedbygning blev opført.
I 1902 overtog Andreas Th. Ifversen Lyngholm. Han blev siddende på gården helt indtil 1954, hvor han overdrog den til sine sønner.
Lyngholm ejes i 2021 af Troels Nørgaard Ifversen, der driver skov- og landbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Lyngholms hovedbygning er opført i 1836 under Søren Jessens ejerskab. Bygningen har en enkelt fløj i én etage, og den er opført i grundmur med tegltag. Den ligger mod øst ned mod den store have og har frontspids mod øst.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
De tre sammenbyggede avlsbygninger gennemgik alle en stor restaurering eller tilbygning i 1910'erne. Den sydlige længes ombygning stod færdig i 1914. Den blev tækket med spån ud mod gården, men med pandeplader til den anden side. Her blev der indrettet nye værelser til folkene på gården, en vognport samt en hestestald. Den nordlige længe blev opført i 1914 og blev først og fremmest brugt som kostald. Den vestlige længe blev restaureret i 1913. Her valgte man at bibeholde noget af egetømmeret fra den bindingsværksbygning, der blev opført i 1614. Den vestlige længe blev primært brugt som lade og havde tag af pandeplader.
Nord for hovedbygningen blev der i 1910 opført en ny svinestald.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Lyngholm Voldsted ligger øst for den nuværende hovedbygnings placering på en isoleret høj. Voldstedet består af en lav, kvadratisk midterbanke, der måler ca. 40 gange 40 meter. Den er omgivet af en grav i øst samt en vold mod syd og vest. Mod nord har anlægget været åbnet op ind mod avlsbygningen. Adgangen til borgen er foregået fra vest ind over avlsbygningens gårdsplads og derfra over den nordlige grav.
Indtil den nuværende hovedbygning blev opført i 1836 var Lyngholm placeret på dette sted. Borganlægget kan karakteriseres som en klassisk herregårdsplads, hvor hovedbygningen formentlig stammede fra middelalderen. Den var også i størrelse mere prægtig end den nuværende, da den havde hele tre fløje. Ligeledes lå der en trefløjet avlsbygning ved siden af.
Efter hovedbygningens flytning i 1836 blev der midt på banken bygget en mølle, som dog blev brudt ned igen i 1880'erne. Det er resterne efter møllen, der i dag præger området, og midt i dens fundament blev der i 1933 rejst en mindesten for den daværende ejer Ifversens afdøde hustru.
Fredningsstatus 2021: Voldstedet er ikke fredet.
Litteratur
la Cour, Vilh. og Hans Stiesdal: Danske voldsteder. Fra oldtid og middelalder. Thisted Amt. 1957. S.187-198.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lyngholm
Region og kommune
Nordjylland - Thisted
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Troels Nørgaard Ifversen
Herregårdens størrelse
215 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 90 ha, eng 25 ha, skov 100 ha, bortforpaget 90 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Thisted - Hassing - Hvidbjerg
Ejer
Th. Ifversen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
2.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
80000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 20 køer, 50 kalve, 1 tyre, 35 fedekreaturer, 8 heste, 4 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 2 fodermester(e), 1 forkarl, 2 karl(e), 3 pige(r), 1 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Hassing - Hvidbjerg
Ejer
Gårdejer Søren Jessen
Herregårdens størrelse
13.66 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Hassing - Hvidbjerg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
20.56 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
35.58 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 485
