Lyngbygaard (Sjælland)
Lyngygaard var som mange andre herregårde oprindeligt en landsby ved navn Lyngby.
Landsbyen Lyngby blev afbrændt under Første Karl Gustav Krig 1657-1658.
Lyngbygaard blev oprettet i begyndelsen af 1700-tallet og lå indtil 1831 under herregården Gerdrup. Fra 1919 har Lyngbygaard atter haft samme ejere som Gerdrup.
Lyngbygaard fungerede som avlsgård under Gerdrup. Gården fik sin nuværende hovedbygning i 1872-1873.
Ejerhistorie
Jorderne, som senere lå under Lyngbygaard, udgjorde oprindeligt en landsby på 12 gårde. Gårdene tilhørte Antvorskov Kloster, men ved Reformationen i 1536 overgik klosterets jord til Kronen og dermed også landsbyen Lyngby. Under Svenskekrigene i midten af 1600-tallet blev Lyngby hårdt ramt og alle gårdene, heriblandt Lyngbygaard, blev brændt ned.
Efter 1600-tallets mange krige havde Kronen oparbejdet stor gæld, og der blev derfor solgt ud af den store beholdning af jord og ejendomme. Jorderne til de nedbrændte bondegårde i Lyngby derfor solgt til Diderich Grubbe, som allerede ejede den nærliggende herregård Gerdrup. Lyngbygaard hørte herefter sammen med Gerdrup helt frem til 1831.
Diderich Grubbe var sognepræst og døde allerede i 1702. Men hans enke, Anne Elisabeth Vind, drev godset videre og oprettede Lyngbygaard som herregård. Anne Vind var en målrettet kvinde, der gerne gik rettens vej for at finde medhold i sine krav om at kunne indrette Lyngbygaards jord, som det passede hende. En af hendes modstanderes advokater skulle have sagt i forbindelse med retssagerne mod hende, at "en Mands List er vel behænde, men Kvindelist er uden Ende." Og Anne Vind fik det da også, som hun ville.
Morten Qvistgaard købte Gerdrup og Lyngbygaard i 1760. Driften på de to gårde havde længe været bestyret af forpagtere, men Morten Qvistgaard stod selv for at drive landbruget. Det fik positive konsekvenser for gårdene, da Morten Qvistgaard var en meget kompetent landmand. Med tiden blev han sågar medlem af Den Store Landbokommission, der i slutningen af 1700-tallet arbejdede for at reformere landbruget. Selvom han var en reformvenlig mand, var han dog modstander af at ophæve stavnsbåndet. Stavnsbåndet blev dog alligevel ophævet, med eller uden hans velsignelse, i 1788.
Lyngbygaard er forblevet hos Morten Qvistgaards efterkommere helt frem til i dag. I 1831 deltes godserne mellem flere arvinger. Lyngbygaard tilfaldt Carl Julius Rehling Qvistgaard. Lyngbygaard nedarvedes af hans efterkommere. I 1917 arvede Holger Fabricius Lyngbygaard, og da han i 1919 tillige arvede Gerdrup blev de to gårde atter forenet under samme ejerskab.
Lyngbygaard tilhører i 2021 Kirstine Elise Bagge Melchior og indgår i Gerdrup-Lyngbygaard Gods.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Landsbyen Lyngby blev brændt ned under Svenskekrigene i midten af 1600-tallet. Siden blev herregården Lyngbygaard på de forladte jorder i begyndelsen af 1700-tallet.
Gården var en avlsgård under herregården Gerdrup og har formentlig ikke haft en herskabelig hovedbygning.
Hovedbygning blev ombygget til sit nuværende udseende 1872-1873. Bygningen består af en enkelt fløj i en etage ovenpå en høj kælder. Bygningen er grundmuret og har tegltag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
De eksisterende avlsbygninger blev opført i 1884. Bygningerne er i grundmur.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Seehusen: Optegnelser om Lyngbygaard og Gjerdrup Hovedgaarde og Godser samt Gimlinge Kirkegods. 1869.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lyngbygård
Region og kommune
Sjælland - Slagelse
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Kirstine Elise Bagge Melchior
Herregårdens størrelse
542 ha
Godsets størrelse
799 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 490 ha, skov 52 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Lyngbygård er en del af Gjerdrup og Lyngbygård Godser, der har et samlet areal på 799 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Sorø - Vester Flakkebjerg - Egitslevmagle
Ejer
P. Fabricius
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
70.10 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
400000 (kr)
Ejendomsskyld skov
70000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 180 køer, 80 kalve, 7 tyre, 30 heste. Der sælges ca. 300 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 4 karl(e), 3 pige(r), 13 daglejer(e), 8 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Til gården hørte et bøndergods på 175.9 tdr. htk. Den samlede ejendomsskyld var på 926010 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Vester Flakkebjerg - Egitslevmagle
Ejer
Pro. J. Quitsgård
Herregårdens størrelse
70.27 htk
Skovskyld
22.66 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
310.08 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
15.59 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere hørt under Gjerdrup.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Vester Flakkebjerg - Egitslevmagle
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
102.46 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Taksten er med Gjerndrupgård.
Kilder
Danske Atlas bd 6 s 310
