Lyngballegaard
Lyngballegaard er en gård nær Sabro ved Aarhus og var i middelalderen ejet af Aarhus Domkirke.
Fra sidste halvdel af 1600-tallet og frem til starten af 1900-tallet var gården en del af grevskabet Frijsenborg.
Ejerhistorie
Alle gårdene i landsbyen Lyngballe blev i 1327 erhvervet af Domkapitlet i Aarhus, der på et tidspunkt oprettede Lyngballegaard som en hovedgård med underliggende fæstegårde. Ved Reformationen i 1536 kom gården under Kronen, der ved at inddrage kirkeligt gods i hele landet fik enorme godsrigdomme. Kronen var herefter landets største godsejer. Kronen mageskiftede, dvs. byttede, Lyngballegaard i 1584 til Hans Rostrup til Sjelleskovgaard.
Efter forskellige ejere blev Lyngballegaard i 1632 solgt til grev Valdemar Christian, som var søn af Christian IV og dennes hustru fra 1615 Kirstine Munk. Valdemar Christian mageskiftede igen Lyngballegaard tilbage til Kronen i 1646. I 1650 indgik gården endnu engang i en byttehandel og overgik denne gang til Caspar Christoffer Gjersdorff.
Efter flere nye ejere var Lyngballegaard en af de gårde, som Mogens Friis oprettede grevskabet Frijsenborg af i 1672. Frijsenborg blev med tiden blandt landets allerstørste grevskaber.
Selve Lyngballegaard havde i 1662 en produktion på sine egne jorden svarende til 16 tønder hartkorn, hvilket ikke har været stort for en selvstændig herregård på denne tid. I 1850 var hovedgården vokset til 29 tønder hartkorn for herregårdens egne jorder og dertil 311 tønder hartkorn fra de underlagte fæstegårde.
I 1919 opløstes alle grevskaber, baronier og stamhuse ved lov og skulle overgå til at være fri ejendom. I den forbindelse skulle betales en afgift til staten. Grevskabet Frijsenborg var nødsaget til at udskille store arealer fra dets godskompleks, og Lyngballegaard blev solgt til Troels N. Ravn, som i 1926 solgte den videre til sin svoger, J. Bech-Jensen.
Efter Anden Verdenskrig blev gården dog generhvervet af familien Wedell og indgår i 2021 i godset Frijsenborg & Wedellsborg Land- og Skovbrug.
Hovedbygning
Lyngballegaards hovedbygning er en hvidpudset enetages længe, som efter en brand blev opført i 1846. På en signalklokke på gården er der indskrevet, at den forrige hovedbygning blev opført i 1778, da lynild havde ødelagt den eksisterende hovedbygning. Gården har tegltag.
I 1913 blev bygningen udvidet med en midterpavillon over fire fag i to etager og med højt og spidst fransk tag. På denne midterpavillon hænger et stort ur, som vender mod nord.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne består af 3 længer, hvoraf de 2 fritliggende har trætrimpel og skifertag. Den vestlige længe er forbundet med hovedbygningen ved en mur i vinkel, hvorigennem der er indkørsel til gårdpladsen.
Efter en brand blev der i 1932 bygget endnu en længe i 3 afdelinger ved siden af en af de eksisterende.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Roussel Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lyngballegård
Region og kommune
Midtjylland - Favrskov
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Bendt Wedell
Herregårdens størrelse
164 ha
Godsets størrelse
10086 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: 164 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Lyngballegård er en del af Frijsenborg & Wedellsborg Land- og Skovbrug, der har et samlet landbrugs- og skovareal på 10.086 ha, hvoraf Frijsenborgs andel udgør 6193 ha fordelt på flere hovedgårde og andre ejendommeer en del af Frijsenborg & Wedellsborg La
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Århus - Sabro - Lading
Ejer
Mogens C. Greve Krag-Juel-Vind-Frijs
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
2.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
125000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 70 køer, 25 kalve, 3 tyre, 12 heste, 4 føl. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 elev(er), 2 karl(e), 4 pige(r), 3 daglejer(e), 6 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Frijsenborg.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Sabro - Lading
Ejer
Grevskabet Frijsenborg, lensgrev Chr.Em. Juel-Wind-Friis
Herregårdens størrelse
28.92 htk
Skovskyld
2.39 htk
Mølleskyld
4.25 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
253.32 htk
Arvefæstegårde
35.74 htk
Leje- og tyendehuse
14.64 htk
Bemærkninger om godset
Anden anv.=skov - næsten.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Sabro - Lading
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
17.82 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ladegård (Hollænderi) under Frijsenborg.
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 220