Lykkesholm
Lykkesholm var i perioder en almindelig fæstegård under Holmegaard.
Lykkesholm var 1765-1928 lagt ind under stamhuset Ahlefeldt med centrum i Broløkke.
Ejerhistorie
Lykkesholm ligger i landsbyen Tryggelev, hvor der i middelalderen fandtes en væbnergård. Den først kendte ejer af Lykkesholm var Peder Mødeskal, hvis svigersøn, Hans Kortsen, skrev sig til godset og den nærliggende mølle i 1478. Efter Hans Kortsen fulgte sønnen Mikkel Hansen Kortsen. Men efter disse simple overtagelser fra far til søn begyndte en periode med omfattende arvedelinger.
Lykkesholm blev fra 1547 ramt af en række arvestridigheder, der handlede om rettighederne til de mange arvelodder, som enten var nedarvet i flere generationer, eller var blevet handlet som partshavere af mange efterfølgere.
Jens Hvas blev i 1553 og igen i 1558 fradømt sin del af Lykkesholm gods, da slægten Kortsen kunne bevise, at de ejede 23 ud af de 24 dele, som gården efterhånden var blevet opdelt i. Derpå var Lykkesholm tilbage i slægten Kortsens eje. Frands Brockenhuus købte dele af gården i 1555, men solgte igen disse til Mads Olsen Kortsen. Med ham blev herregården samlet under én ejer, men meget vides ikke om den følgende periode.
Gennem 1600-tallet var Lykkesholm ejet af slægten Pors og senere slægten Kaas ved ægteskabet mellem Anne Rudbeksdatter Pors og Mogens Eriksen Kaas. Deres søn arvede Lykkesholm og søgte i 1689 at få tilladelse til at lægge Lykkesholm under Holmegaard som bøndergods, hvilket ville betyde, at Lykkesholm skulle regnes som en almindelig, men ret stor, fæstegård. Det synes dog ikke at være blevet realiseret.
Efter en årrække med slægten Kaas som ejere, erhvervede Frederik Ahlefeldt halvdelen af herregårdene Lykkesholm og Holmegaard i 1749. Efter seks år med retslige processer mod arvingerne til den anden halvdel, købte Frederik Ahlefeldt denne halvdel af godset i 1755.
I 1765 oprettede Frederik Ahlefeldt stamhuset Ahlefeldt. Frem til 1928 lå Lykkesholm gods under stamhuset, som havde sit hovedsæde på Broløkke. Ved oprettelse af stamhuset Ahlefeldt sikrede Frederik Ahlefeldt sig, at godset i fremtiden ikke blev delt mellem mange arvinger eller forsvandt ud af slægtens eje. Ahlefeldt'erne besad desuden grevskabet Langeland med centrum i Tranekær.
Med lensafløsningen 1919 bestemtes det, at alle stamhuse skulle ophæves og en del af besiddelserne udlægges til statshusmandsbrug. Det skete i 1928 på stamhuset Ahlefeldt, hvor den daværende ejer - lensgreve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig - besluttede at bortsælge en del af Lykkesholm i forbindelse med overgangen til fri ejendom. Lykkesholm blev i 1960 solgt til Carl Christian Larsen.
I 2023 ejes Lykkesholm af Jens Ulrik Børre Larsen.
Hovedbygning
Hovedbygningen består af en enkeltfløjet bygning i gule mursten og med tegltag. Bygningen er opført i 1867.
Bygningen har høj sokkel og trapper i granitsten.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi
Andre bygninger
Af den tidligere avlsgård resterer i dag blot en stor lade, opført år 1900. Laden er opført i gule mursten og havde oprindeligt stråtag, men fremstår i dag med tegltag. Bygningen rummer rester af kampestensmur.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygning fra 1900 udpeget som bevaringsværdig.
Kulturmiljø
Nord for Lykkesholm ligger en banke, som formodes at være et gammelt voldsted med tilhørende gård. Her er der tidligere fundet gamle munkesten, men i dag ses kun enkelte store kampesten. Tæt ved banken er der rester efter en gammel stenvej. Langs randen af banken vokser der gamle bøgetræer.
Litteratur
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Kolderup-Rosenvinge: Gamle danske Domme. 1824-1844.
Bobé, Louis, Gustav Graae og Frederik Jürgensen West: Danske Len. 1916.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lykkesholm
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Langeland
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Jens Ulrik Børre Larsen
Herregårdens størrelse
124 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 102 ha, eng 19 ha, skov 3 ha, forpagtet 10 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Faarevejle, Holmegaard (Langeland)
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Sønder - Tryggelev
Ejer
C.J.F. Ahlefeldt-Laurvigen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
3.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
230000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 90 køer, 30 kalve, 5 tyre, 17 heste, 4 føl. Der sælges ca. 140 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 7 karl(e), 6 pige(r), 5 daglejer(e), 4 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Stamhuset Ahlefeldt.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Sønder - Tryggelev
Ejer
Grev Chr. J. Fr. Ahlefeldt-Laurvigen
Herregårdens størrelse
31.23 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Langeland.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Sønder - Tryggelev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
19.00 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
125.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 622. Hvgd htk er fra ChristensenHørsholm. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm