Lykkesholm
Lykkesholms hovedbygning er et trefløjet anlæg, der ligger ved Ørbækåens udspring, for enden af en stor sø blandt moser og skove.
Hovedbygningen blev opført omkring år 1600, men blev ombygget og udvidet i både 1640-1642 og 1784-86.
H. C. Andersen var tæt knyttet til den fynske herregård Lykkesholm. Forfatteren var gode venner med familien Lindegaard, der i øvrigt udvidede godsets besiddelser betydeligt.
Slægten Sehestedt-Juul har ejet gården siden 1914.
Ejerhistorie
Allerede i 1329 optrådte Lykkesholm i de skriftlige kilder. Da hed gården Magelund, og lå ca. en kilometer nord-øst for den nuværende gård. Den blev i 1391 solgt til Margrethe I (1353-1412), der blot få dage efter overtagelsen overdrog gården til adelsmanden Henneke Olufsen Bjørn.
Navnet Lykkesholm blev første gang nævnt omkring 1450, og på det tidspunkt var gården flyttet til sin nuværende placering. Det var muligvis Steen Basse, der ejede gården i første halvdel af 1400-tallet, og som var ansvarlig for flytningen af gården. Basse havde mange godser, men ingen børn, så kort før sin død i 1448 skænkede han en del af Lykkesholm til sin nieces mand, Torben Bille, efter sigende som betaling for, at parret opkaldte en søn efter ham. Torben Bille overtog gradvist Basses mange besiddelser, og Bille var da også kendt som en stor og virksom godsejer, selv om han ikke udvidede godsets besiddelser i den periode, han ejede det. Efter Torben Billes død blev Lykkesholm delt mellem enken og arvingerne, og kilderne fra de næste hundrede år er meget sparsomme. Selv ejerrækken er en smule utydelig.
Christen Thomesen Sehested overtog gården i 1640, hvorefter han begyndte at udvide godset betydeligt: I løbet af de første ti år havde han opkøbt 19 gårde, såvel som patronatsretten til Gislev kirke, dvs. retten til at udnævne præsten og få del i kirkens korntiende. Sehested fik yderligere 17 gårde i pant, fordi han lånte penge til kong Frederik III (1609-1670), og hans velstand voksede så meget, at han havde overskud til at donere en del af sit korn til Odense hospitals fattige.
Sehested opholdt sig meget på Lykkesholm, og han har utvivlsomt tænkt, at den skulle være slægtens hovedgård, men de vanskelige tider, der opstod for adelen efter enevældens indførelse i 1660, satte en stopper for disse planer. Selv om sønnen Erik Sehested forsøgte at sørge godt for gården var Lykkesholm ved hans død i 1683 i betydelig gæld. Auktioner og kampen for at indløse panter blev dagligdagen for gårdens ejere indtil 1730, hvor Theodor Adeler købte Lykkesholm.
Adeler sørgede - hjulpet godt på vej af konjunkturerne - for, at der atter kom fremdrift til gården, der næsten tredoblede sin værdi på 38 år. I 1768 solgte Adelers enke Lykkesholm til Otto Lindegaard. Lindegaard stammede fra en gammel købmandsslægt, men var blevet optaget i adelsstanden i kraft af sin store formue. Hans enke, Anne Cathrine Bendtz, overtog gården allerede ti år senere, og hun forstod at indrette gårdens drift efter tidens nye krav: Bøndergodset blev udskiftet og solgt til fæstebønderne, der så blev selvejere. Derudover blev en ny plantage anlagt ved skoven, hovedbygningen restaureret og forpagtergården Ravndrupgaarden tilkøbt. Både sønnen Salomon Lindegaard og barnebarnet Otto Lindegaard fortsatte den driftige stil og udvidede gårdens besiddelser.
I 1913 solgte Peter Salomon Lindegaard dog slægtsgården til et konsortium, der gik i gang med at udstykke og solgte jordtilliggendet. Inden hele gården blev opløst blev Lykkesholm med tre gårde, 16 huse og to vandmøller i 1914 købt af Christian Ove Sehestedt Juul fra nabogodset Ravnholt.
Lykkesholm hører i 2021 stadig under Ravnholt, der er ejet af Christian Ove Sehestedt Juul.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen ligger på et lavt voldsted, omgivet af en vandgrav og en mølledam. Det trefløjede anlæg åbner sig mod haven i øst. Hovedfløjen mod vest rummer porten, der giver adgang til den indre borggård. Fløjen karakteriseres af et kamtakket tårn i tre etager, der er placeret umiddelbart syd for porten. H. C. Andersen, der kom på Lykkesholm, havde værelse på første sal i tårnet.
Den nordlige del af den vestlige fløj, der er opført i kvadersten, er muligvis opført af den italienske bygmester Dominicus Baetiaz omkring år 1600. Baetiaz er således kendt for sin brug af kvadersten i forbindelse med opførelsen af andre fynske herregårde. Den sydlige del af vestfløjen er opført kort efter, og uden brug af kvadersten. I samme ombæring blev der opført tre tårne, hvor af et endnu er bevaret. Det øvrige blev revet ned i 1668 i forbindelse med en renovering.
Den oprindelige hovedbygning havde flere fløje. Omtrent samtidig med vestfløjen fra omkring år 1600 blev der opført en nordfløj i bindingsværk. Denne fløj blev revet ned i midten af 1780'erne, hvor de nuværende sidefløje blev opført i henholdsvis 1784 og 1786.
Da Sehestedt Juul-slægten på Ravnholt købte Lykkesholm i 1914, blev hovedbygningen igen sat grundigt i stand.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården ligger vest for hovedgården, på den anden side af voldgraven.
De ældste, kendte avlsbygninger blev opført af Christen Thomesen Sehested. Det var et storslået trefløjet anlæg, hvis nordlige og sydlige længe lå i forlængelse af voldgravene. Anlægget blev lukket af en tredje længe mod vest. Det endnu bevarede porthus fra 1640 - der kaldes Odense Port - indgik i denne vestlige længe. Medens Odense Port er bevaret gik resten af anlægget til i en brand i 1858.
Efter branden opførte Otto Lindegaard og hans søn Peter Salomon Lindegaard en ny avlsgård. Bygningerne var opført i grundmur og flere havde kamtakkede gavle. Dele af Lindegaards avlsgårde er senere blevet revet ned.
Nærmest hovedbygningen - umiddelbart nordvest for denne - ligger en række sammenbyggede beboelsesbygninger opført af arkitekt Vilhelm Tvede.
Magelund vandmølle nævnes første gang i 1381, og helt op i 1914 hørte der to møller til hovedgården.
Fredningsstatus 2021: Odense Port er fredet.
Kulturmiljø
Magelund voldsted er et af landets mest imponerende jordværker, formentlig fra den tidlige middelalder. Jordbanken har nok fungeret godt som et naturligt forsvarsværk.
Ifølge en tavle i Ellested kirke blev denne istandsat 1693 af Lykkesholms ejere Erik Sehested og Margrethe Ramel, der havde købt patronatsret til kirken i 1679.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-67.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. 1930.
Isaksen, Birger: Lidt om Lykkeholms Fæsteri. Fynske Aarbøger V. 1953-55.
Lindegaard, P: Historiske Meddelelser over Lykkesholm. 1910.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lykkesholm Slot
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Nyborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Christian Ove Sehestedt Juul
Herregårdens størrelse
299 ha (2020)
Godsets størrelse
2560 ha (2020)
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 299 ha (2020)
Funktion
Jagt/jagtudlejning, oplevelsesøkonomi, landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Lykkesholm hører under Ravnholt Gods I/S, der bl.a. også omfatter hovedgården Ravnholt og har et samlet areal på 2560 ha (2020)
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2020, lykkesholmslot.dk
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Ellested
Ejer
Peter Salomon Lindegaard
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
45.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
480000 (kr)
Ejendomsskyld skov
337000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 160 køer, 85 kalve, 9 tyre, 28 heste. Der sælges ca. 163 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 6 karl(e), 5 pige(r), 7 daglejer(e), 17 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Under Godset Lykkesholm hørte samlet: 779 tdr.l. skov. Den samlede ejendomsskyld var 1427100 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Ellested
Ejer
Justitsråd O. Lindegaard
Herregårdens størrelse
63.07 htk
Skovskyld
6.60 htk
Mølleskyld
13.50 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
308.99 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
25.74 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Ellested
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
69.72 htk
Skovskyld
6.14 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
316.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 571. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
