Lykkesholm
I sin tidlige historie har Lykkesholm været ejet af bl.a. adelsslægten Juel.
I perioden 1681-1802 var Lykkesholm indlemmet i baroniet Høgholm.
Lykkesholms nyklassicistiske hovedbygning er opført i 1804.
Til Lykkesholm hører en have på ca. tre tdr. land.
Ejerhistorie
Herregården Lykkesholm har eksisteret siden midten af 1500-tallet. I 1552 var gården ejet af Erik Juel, og efter hans død blev Lykkesholm overtaget af enken, Anne Friis, og senere af sønnen, Iver Juel. Iver Juel døde i 1607 uden at efterlade sig nogen børn, hvorefter Lykkesholm kom til Børge Trolle. I 1643 var Lykkesholm ejet af Erik Høg, som blev efterfulgt af sin søn, Iver Juul Høg. Iver Juul Høg lagde i 1681 gården ind under baroniet Høgholm. Et baroni var et såkaldt majorat, der bevirkede, at godset under normale omstændigheder hverken kunne sælges, pantsættes eller deles mellem flere arvinger.
I 1801 fik besidderen af baroniet Høgholm imidlertid kongelig bevilling til at sælge Lykkesholm fra baroniet, samt at gården kunne beholde sin hovedgårdsfrihed, selv om godset blev solgt fra. I 1802 kunne Lykkesholm derfor sælges ved auktion til Otto Christoffer Mønsted, som beholdt gården indtil sin død i 1823. Samme år kom Lykkesholm på tvangsauktion, og gårdens nye ejere blev Otto Christoffer Mønsteds søn, P. M. Mønsted, og dennes svoger, P. Achton. Efter P. Achtons død i 1835 overtog enken Margrethe G. S. Mønsted sin mands andel og i 1836 sin brors andel af Lykkesholm, hvorefter hun i 1844 giftede sig på ny med A. H. Westergaard.
I 1875 solgte A. H. Westergaard Lykkeholm til sin stedsøn, O. M. Achton, som ejede gården indtil 1897, hvorefter Jørgen Blach kom i besiddelse af Lykkesholm. Ved Jørgen Blachs død i 1929 overtog først hans enke og dernæst sønnen T. Blach Lykkesholm.
Lykkesholm ejes i 2021 af Jørgen Blach.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning på Lykkesholm er opført i 1804 i en fløj i ét stokværk over en høj kælder af bygmester Just Møller. Bygningen er opført i gule sten med halvvalmet tegltag. Indtil 1972 havde hovedbygningen desuden to fritliggende sidefløje, som var opført omkring midten af 1800-tallet. Mod gården fremstår hovedbygningen med et symmetrisk udtryk med en frontonkronet midtrisalit i tre fag. Mod haven fremstår hovedbygningen uden dekorationer.
Syd og vest for hovedbygningen findes haven på Lykkesholm. Nord for hovedbygningen findes en stor gårdsplads, som den trelængede avlsgård placerer sig omkring. I midten af den store gårdsplads findes en allé, som fører op til hovedbygningen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Avlsbygninger
Avlsbygningerne på Lykkesholm placerer sig nord for hovedbygningen, bl.a. på tre sider af den gårdsplads, som også hovedbygningen placerer sig ved. Den nordlige længe ved gårdspladsen er delt i to med indkørsel mellem de to bygninger. Avlsbygningerne er grundmurede med eternit- og pladetag.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Kulturmiljø
Haven på Lykkesholm placerer sig syd og vest for hovedbygningen. Den trelængede avlsgård og hovedbygningen udgør et aksefast anlæg med linde- og kastanjealléer i midten af gårdspladsen, ved indkørslen og i haven. Haven rummer flere små søer samt mange gamle træer.
I kulturmiljøet nær Lykkesholm findes flere fortidsminder.
Litteratur
Hansen, J.J.: Større danske landbrug. København, 1930-1937.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1963
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lykkesholm
Region og kommune
Midtjylland - Norddjurs
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Jørgen Blach
Herregårdens størrelse
451 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 379 ha, eng 32 ha, skov 40 ha, forpagtet 328 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Sønder - Lyngby
Ejer
Jørgen Blach
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
258700 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 100 køer, 100 kalve, 3 tyre, 40 fedekreaturer, 19 heste. Der sælges ca. 310 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 røgter(e), 7 karl(e), 3 pige(r), 2 daglejer(e), 7 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Sønder - Lyngby
Ejer
Pro. And. Vestergaard
Herregårdens størrelse
27.17 htk
Skovskyld
1.06 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
5.22 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
5.83 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Sønder - Lyngby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
19.32 htk
Skovskyld
1.25 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergodset er under baroniet Høgholm.
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 334