Lundegaard

Ejerhistorie

Lundegaard var i middelalderen landsbyhovedgård i landsbyen Lunde. Gården var i 1500-tallet ejet af slægten Venstermand. Under deres ejerskab blev Lunde gradvist nedlagt og jorden fra landsbyens gårde inddraget under Lundegaard.

I slutningen af det 16. århundrede overgik Lundegaard til Ellen Marsvin og hendes ægtemand, Ludvig Munk. Ludvig Munk døde i 1602, og derefter varetog Ellen Marsvin på egen hånd administrationen af Lundegaard.

I 1607 giftede Ellen Marsvin sig med Knud Rud, men da han døde i 1611, var hun atter ene om at styre landbrugsdriften.

De første årtier af 1600-tallet var præget af spekulationskøb og -salg af adelsgods. Det var en proces, hvor mange godsejere blev fanget i et net af dårlige lån. Processen resulterede i flere fallitter, men også i en koncentration af store godsbesiddelser på få hænder. Ellen Marsvin var en af dem, der med dygtighed forstod at udnytte situationen. Hun brugte al sin energi på at udvide sine godsbesiddelser. Det var på dette tidspunkt usædvanligt, at en kvinde ejede og administrerede herregårde, men gennem godsopkøb, nybyggeri og fornuftig godsdrift blev hun en af sin tids største godsejere.

På trods af sine store godsbesiddelser betragtede Ellen Marsvin dog stadig Lundegaard som sit hjem. Det var på Lundegaard, at hendes datter, Kirsten Munk, i 1615 indgik ægteskab med Christian IV, og det var i den tilhørende Nr. Broby kirke, at Ellen Marsvin i 1649 blev bisat.

Lundegaard gik i arv til Ellen Marsvins datter, Kirsten Munk, der efter sin skilsmisse fra kongen i 1629 lå i strid med ham. Efter Kirsten Munks død i 1658 gik Lundegaard til hendes datter, Christiane, og svigersønnen Hannibal Sehested. Christiane Sehested arvede foruden Lundegaard også herregårdene Tybrind og Vejlegaard efter sin mor, men i 1664 afstod Hannibal Sehested Lundegaard til Christian Urne til gengæld for Iversnæs, det nuværende Wedellsborg.

Arvingerne efter Christian Urnes kone solgte i 1702 Lundegaard til Peder Smidt. Peder Smidt forblev ugift og fik i 1709 kongens tilladelse til at oprette et for den tid særligt testamente. Lundegaard skulle ved Peder Smidts død overgå til hans søster, Else Cathrine Smidt, og efter hende skulle gården tilfalde hendes datter. Samtidig bestemte han, at ingen af de to kvinders mænd måtte få indflydelse på administrationen af Lundegaard. Skete dette, skulle godset tilfalde de fattige på Fyn. Hvis søsterens arvinger døde, skulle gården ligeledes tilkomme de fattige.

Peder Smidt døde i 1711, og i henhold til testamentet arvede Else Cathrine Smidt både Lundegaard og godsets gæld. Hun formåede ikke at afbetale gælden inden sin død i 1740, hvor Lundegaard tilfaldt hendes datter. Datteren, Annike Petersen, formåede i modsætning til sin mor at nedbringe godset gæld.

Da Annike Petersen døde uden arvinger i 1752, blev Lundegaards Stiftelse oprettet med det formål at hjælpe de fattige på Fyn. Der blev ansat en forpagter, og årligt kunne Fyns fattige indbyggere søge om økonomisk hjælp af gårdens overskud. De første år klarede stiftelsen sig godt, men den økonomiske krisetid i perioden efter 1814 berørte stiftelsen alvorligt.

I 1855 - efter konjunkturerne for landbruget havde bedret sig - begyndte man at sælge fæstegårdene fra. Det viste sig meget gavnligt for Stiftelsen. Kapitalen steg, og midlerne, der var til rådighed til uddeling blandt de fattige, blev større. Tidligere havde donationerne gennemsnitligt været ca. 50 kr. årligt per ansøger, men fra 1875 uddeltes ca. 200 kr., og udbetalingerne steg løbende.

Stiftelsens bestyrelse fik i 1963 tilladelse til at omstøde Peder Smidts testamente. Det krævede efterhånden for store investeringer at videreføre gårdens drift, da både hovedbygningen og avlsgården trængte til at blive istandsat. Desuden måtte landbruget mekaniseres, for at det kunne betale sig at drive gården videre.

Året efter købte Jørgen Christensen hovedbygningen og de tilhørende jordområder. En del af godsets jorder forblev dog under Lundegaards Stiftelses ejerskab, og stiftelsen fortsatte sin velgørende virksomhed.

I 2021 ejes Lundegaard af Christian Cornelius Pilegaard Hansen, der driver skov- og landbrug på gården.