Løndal
Navnet Løndal er afledt af bakken Lønbjerg, der ligger øst for gården.
Løndal er ikke en egentlig herregård, da gården aldrig har haft herregårdsprivilegier.
Løndal er et af de såkaldte skovgodser, der blev etableret i midten af 1800-tallet.
Frederik Møller opførte i 1840'erne Additskov Teglværk på Løndal.
Den første hovedbygning blev opført i 1866.
I 1911 blev den gamle hovedbygning revet ned, og en ny, prægtig hovedbygning blev opført.
Ifølge Dansk Center for Herregårdsforsknings definition (se Hvad er en herregård?) hører Løndal historisk set ikke til blandt herregårdene. Med bygninger af herregårdslignende karakter har gården dog i nutiden opnået en alment accepteret status som herregård.
Ejerhistorie
Jorden, hvor det nuværende Løndal ligger, tilhørte i middelalderen Vissing Kloster, og senere Kronen. Efter Reformationen i 1536 tilfaldt jorden derfor Kronen, hvor den bl.a. indgik i Skanderborg Ryttergods. I 1768 gav kongen tilladelse til at oprette en hovedgård på jorden, men tilladelsen blev aldrig realiseret.
I 1839 købte Frederik Møller imidlertid jorden omkring Løndal og etablerede i løbet af 1840'erne Additskov Teglværk. Der var på dette tidspunkt ikke megen skov omkring gården, men Møller tilplantede store arealer med nåletræer, og lagde dermed frøet til det senere skovgods.
Efter det danske nederlag mod Preussen i 1864 opfordrede de danske politikere godsejerne til at indvinde hedearealer og tørlægge søer og moser for at skaffe mere landbrugsjord. Carl Johan Wohnsen, der tidligere havde været forpagter på Bygholm, tog opfordringen ganske bogstaveligt. Efter at have købt Løndal i 1866 opdyrkede han både hede- og moserarealer på godset og udvidede derved det dyrkede areal ganske betragteligt.
I 1898 købte Vilhelm Carl Jørgensen Løndal. Han forøgede Løndals areal yderligere gennem opkøb af ejendomme og jordlodder, ligesom han fortsatte indsatsen for at dræne moseområder og omdanne dem til landbrugsarealer. Jørgensen intensiverede og professionaliserede endvidere skovdriften, der efterhånden var blevet en vigtig indtægtskilde på godset.
I 1996 blev hovedparcellen og dele af skoven solgt til Vibeke Riemer og Lars Kolind, mens den resterende skov blev overtaget af Christian Bruun.
Løndal er i 2021 ejet af Færch & Co Holding ApS.
Hovedbygning
Carl Johan Wohnsen opførte den første hovedbygning i 1866. Hovedbygningen var et trefløjet anlæg i én etage med kamtakkede gavle og kviste. Mod haven blev opført et tårn og en toetagers pavillon. Bygningen blev senere stærkt renoveret. Hele denne gamle hovedbygning blev dog revet ned i 1911.
I 1911-14 opførte Vilhelm Jørgensen Løndals nye hovedbygning med hjælp fra arkitekten Gotfred Tvende. Den trefløjede hovedbygning er i to etager og opført i røde mursten med sandstensdekorationer. Mod gårdspladsen prydes hovedfløjen af et rundt trappetårn med kuplet kobbertag, mens havesiden er karakteriseret af en midterrisalit, dvs. et fremtrædende facadeafsnit, der afsluttes af en trekantet gavl.
Anlæggets asymmetriske karakter understreges af de to fløje, der ikke er lige store. Den vestlige fløj er således markant mindre end den østlige.
Denne nye hovedbygning trækker inspiration fra 1700-tallets arkitektur og herregårdsanlæg og er et af de sidste fremtrædende og monumentalt iscenesatten anlæg, der blev opført herhjemme
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1898-1920 blev nordvest for Løndal opført en avlsgård af kampesten og røde mursten.
Den gamle teglovn fra 1840 er beliggende i Løndals have og fungerer som atelier.
Desuden findes nyere udhuse og produktionsbygninger.
Fredningsstatus 2021: Bygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Løndal
Region og kommune
Midtjylland - Horsens
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Færch & Co Holding ApS
Herregårdens størrelse
52 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Skov 48 ha, park/have 4 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021