Løgismose
Gennem århundreder var Løgismose en splittet herregård, hvor søskende og slægter delte ejerskabet.
Både Mogens Gøye og barnebarnet Peder Oxe har ejet Løgismose.
Ejerhistorie
Løgismose blev første gang nævnt i kilder fra 1330, hvor gården var delt mellem Jens Ingjaldsøn Revel, Peder Rytze og Vogn Nielsen.
Gennem de næste ca. 60 år blev Løgismose splittet i mange anparter, der var ejet af medlemmer af adelsslægterne Juel, Sehested og Krummedige. Omkring 1390 begyndte den velhavende Jens Pedersen Panter at samle gården ved at købe de øvrige andelshavere ud. Efter Jens Panters død i 1417 overgik gården til hans enke, Grethe Henriksen, og dennes svigerdatter, Mette Pedersdatter. I den kommende tid blev Løgismose styret af Grethe Henriksen, der måtte ty til pantsætninger og lån for at holde gården kørende. Gården overlevede dog både hende og Mette Pedersdatter, hvis død førte til endnu en opdeling af Løgismose.
Adelsmanden og rigshofmesteren Mogens Gøye overtog gården, da han i 1490'erne giftede sig med Mette Pedersdatters barnebarn, Mette Brydelsbak, der var et af tidens bedste partier. Løgismose blev ved ægteskabet en del af Mogens Gøyes udstrakte godsimperium, og gården blev styret af fogeder og forvaltere.
Ved Mogens Gøye og Mette Brydelsbaks død blev Løgismose delt blandt deres børn, og i generationer nedarvedes gården til forskellige grene af familien. Fremhæves bør Gøyes barnebarn, Peder Oxe, der blev rigshofmester under Frederik II (1534-1588) og opførte Løgismoses portfløj.
I begyndelsen af 1600-tallet kom Billeslægten gennem ægteskaber i besiddelse af Løgismose, og især Anders Bille satte sit præg på gården. Anders Bille samlede fæstegodset omkring hovedgårdsjorden, som han udvidede ved at lægge flere gårde såvel som den mindre herregård Højsgaard ind under Løgismose. Han købte desuden den nærliggende herregård Flenstofte, som i flere generation fulgte Løgismose, og gården blev under Bille en af tidens mest markante gårde i det fynske herregårdslandskab.
I sidste halvdel af 1600-tallet blev Løgismose solgt til Slægten Trampe, der ejede gården i over 100 år. Grev Adam Frederik Trampe, der var oberstløjtnant under Den Skånske Krig (1675-79) og en velset mand ved hoffet, var den første Trampe på gården.
Grev Adam Frederik Trampe den Yngre overtog Løgismose efter faderen. Landboreformerne gjorde sit indtog på Løgismose under Trampe den Yngre, der tidligt begyndte at frasælge fæstegårdene. Han ønskede således at skaffe sine bønder ejendomsretten over deres gårde "for at kunne medvirke til Folkemængdens Formerelse og det almennyttige Bedste."
Fra 1800 havde Løgismose ikke længere fæstegods, der var bundet til herregården. Derfor var der ikke længere faste indtægter fra bøndernes afgifter og arbejde, der kunne hjælpe gården igennem de vanskelige år efter statsbankerotten i 1813.
Gennem hele 1800-tallet havde Løgismose skiftende ejere, hvilket ejendommens drift og bygningernes vedligeholdelse led under. I 1915 forandrede tingene sig dog til det bedre på Løgismose, da gården blev købt af Hans Slott Steensen, der var fabrikant fra Vejle.
Siden 1965 har Løgismose været ejet af Familien Grønlykke, der endnu ejer gården i 2021. Familien har firmaet Løgismose, der producerer og sælger vin, mad og delikatesser. Under firmaet hører blandt andet Løgismose Mejeri.
Løgismøse i 1946. Fra Danmark på film, Det Danske Filminstitut.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen på Løgismose er i dag en trefløjet bygning i to etager. Bygningen har rødt tegltag og er rødkalket.
Ejeren Mogens Gøye opførte i begyndelsen af 1500-tallet et enkeltstående grundmuret hus af munkesten, der senere kom til at udgøre den nordøstlige fløj af hovedbygningen.
I 1575 blev den nordvestlige fløj opført af Peder Oxe. Fløjen, der i dag udgør anlæggets hovedfløj, rummer den port, der giver adgang til gårdspladsen. Over porten blev opsat en indskriftstavle, der daterer byggeriet og knytter det til Oxes slægt.
Anders Bille blev en virksom bygherre på Løgismose, og han udvidede i 1630-1640'erne hovedbygningen med en sydøstlig fløj og opførte et spirtårn i hjørnet mellem to fløje. I portfløjen indrettede han et kapel. Fløjen og tårnet blev revet ned og kapellet nedlagt i 1826, men Anders Billes aftryk kan dog endnu findes på Løgismose. Det er således Bille, der gav gården dens svungne gavle, der er så typiske for renæssancens arkitektur.
1726 blev der bygget en pragtportal af enkegrevinde Sophie Amalie Trampe, der boede på Løgismose efter sin mand grev Adam Frederik Trampes død. Portalen blev opført på portfløjens gårdside og er en sandstensportal bygget i korintisk stil.
På to malede dørstykker fra omkring 1750 kan man se Løgismoses daværende udseende. Bygningsbeskrivelsen er aftegnet og forefindes på Nationalmuseets arkiv.
Den sidste af de tre nuværende fløje blev opført af daværende ejer V.J.N. Sønnichsen i 1883. I den nye sydvestlige fløj blev der oprettet en kirke, og et nyt trappetårn blev opført i hjørnet ved de to ældste bygninger. Tårnet blev bygget med Sophie Amalies pragtportal som indgang.
Omkring 1920 blev trappetårnet bygget højere og med spir af arkitekt H.C. Amberg. Samtidig blev kirken i sydvestfløjen restaureret af arkitekt J. Ingwersen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Der blev omkring samme tid som Anders Billes ombygninger bygget en trefløjet bindingsværksavlsgård til Løgismoses anlæg. Det er uvist men sandsynligt, at avlsgården kan tilskrives Anders Bille.
Efter brande i 1899 og 1919 blev avlsgården nyopført. Det trelængede anlæg, der åbner sig mod hovedbygningen, ligger nordvest for hovedbygning og voldgrave. Den nordlige længe rummer en port, der giver adgang til hovedbygningen.
Fredningsstatus 2021: Avlsgården er ikke fredet.
Kulturmiljø
Tilkørslen til Løgismose er markeret af en lang allé.
Hovedbygningen er til alle fire sider omgivet af vandgrave.
I 1700-tallet havde havekunsten en opblomstringstid. Det var også tilfældet på Løgismose, hvor haven var inspireret af fransk stil. Rundt om hovedbygningen på voldstedet var der blomster, og på den anden side af graven var der plantet en urtehave med frugttræer, buske og bøgealleer. Midt i haven var bygget et lysthus. Haven var sandsynligvis anlagt af Adam Frederik Trampes datter komtesse Sophie Hedvig, der også havde større planer for anlægget. En kendt holstensk arkitekt ved navn G.D. Tschiersch udarbejdede omkring 1753 et forslag til Løgismoses haveanlæg, der dog aldrig blev ført ud i livet.
Litteratur
A. Jensen. Løgismose i det syttende og attende Aarhundrede. 1908.
A. Thiset. Herregaarden Løgismose, Herregaardens Adresseavis I. 1879. Nr. 6-10, 13, 15.
[N.V. Dorph]. Løgismose, III. Tid. XLII. Nr. 28. 1901.
Chr. Axel Jensen. Fra Løgismose,. I: Arkiv og Museum. III. 1906.
Hansen, J.J.: Større danke Landbrug.1930.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Løgismose
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Assens
Offentlig adgang
Kan ses fra gårdsplads. Adgang til kirken i forbindelse med gudstjeneste
Ejer
Jeppe A. Grønlykke
Herregårdens størrelse
208 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 136 ha, eng 33 ha, skov 28 ha, mose 5 ha, park/have 6 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Odense - Båg - Hårby
Ejer
Hans Brünings-Hansen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
28.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
177712 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 50 køer, 38 kalve, 2 tyre, 12 heste, 4 føl, 25 får. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 røgter(e), 1 karl(e), 3 pige(r), 10 daglejer(e), 10 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Båg - Hårby
Ejer
Pro. Chr. Hansen
Herregårdens størrelse
26.64 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.51 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Båg - Hårby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
66.19 htk
Skovskyld
3.66 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
542.00 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergodset er med Flenstoftes.
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 504. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
