Lindholm
Det oprindelige Lindholm voldsted, 'Gammel Lindholm', ligger i dag på en eng vest for gården.
Mange af Lindholms ejere har besiddet mange godser og har derfor ikke været bosiddende på eller særlig stærkt knyttet til Lindholm.
I midten af 1700-tallet blev Lindholm oprettet som fideikommisgods, der skulle følge stamhuset Selsø.
Lindholm hovedbygning er fra midten af 1700-tallet, men har senere gennemgået flere ombygninger.
Ejerhistorie
Stednavnet Lindholm nævnes første gang i historien i 1330. I dette år pantsatte Johannes Hviding gården til Skt. Clara Kloster i Roskilde. I 1400-tallet bestod Lindholm af to gårde, som nu lå under Vor Frue Kloster i Roskilde. Gårdene har efter alt at dømme haft en vis størrelse, da de ofte var forlenet til lavadelsmænd. Efter Reformationen 1536 blev klostret nedlagt og alle dets besiddelser inddraget under Kronen.
Omkring 1570 synes de to gårde at være blevet slået sammen til én, som herefter desuden fik lagt ti fæstegårde under sig. Lindholm var nu et mindre kongeligt len, men blev senere lagt under det større Roskildegårds len.
I 1616 erhvervede den mægtige adelsmand Breide Rantzau Lindholm i en byttehandel med Kronen. Breide Rantzau var af den gamle danske adelsslægt Rantzau. Lindholm var dog blot en beskeden gård i hans store godsimperium og blev lagt under det langt større Svanholm. Efter Breide Rantzaus død i 1618 overtog datteren Lisbeth Sophie Rantzau og hendes ægtefælle, Hans Lindenov Lindholm, som i 1633 indgik i en byttehandel og overgik til Christen Fris.
Christen Friis ejede også andre herregårde, men opbyggede Lindholm til en anseelig herregård ved at lægge yderligere fæstegårde under den. Han udvidede også hovedgårdens jorder til 60 tdr. hartkorn, hvilket var over gennemsnittet for herregårde i 1600-tallet.
Efter Enevælden indførelse i 1660 fik borgerlige tilladelse til at eje herregård, og mange gik derfor ud af adelig besiddelse. Lindholm kom i 1664 til professor ved Københavns Universitet Hans Zoëga, der dog allerede samme år videresolgte godset til sin kollega, Rasmus Bartholin.
Bartholinslægten var en betydelig slægt i 1600-tallet. Gennem tre generationer opnåede medlemmerne af slægten de højeste stillinger ved universitetet og satte sit store præg på videnskab, medicin, teologi og litteratur i Danmark. Rasmus Bartholin var svigerfar til den berømte videnskabsmand Ole Rømer, som en overgang blev medejer af Lindholm.
Sammen solgte de i 1690 herregården til Gothard Bream. Modsat mange af Lindholms tidligere ejere var Gothard Bream stærkt knyttet til godset. Under hans eje voksede Lindholms godsbesiddelser yderligere. Efter hans død i 1702 bragte hans enke, Anne Cathrine Wedelmann, gennem ægteskab i 1704 Lindholm videre til Severin Wildschütz. Efter Anne Cathrine Wedelmanns død videresolgte hendes arvinger Lindholm.
Lindholm kom herefter i adelsslægten Plessens besiddelse. Slægten ejer fortsat i dag Lindholm. Den nye ejer var Christian Ludvig Scheel von Plessen. Han opførte en ny hovedbygning og en herskabelig have på Lindholm. Han oprettede i sit testamente Lindholm et fideikommis, der altid skulle følge slægtens stamhus Selsø. Dette betød, at godsets formue blev båndlagt til stamhuset. Oprettelsen af stamhuse var typisk for denne tid og betød, at godset ikke kunne opdeles ved salg eller arv.
Efter Christian Ludvig Scheel von Plessens død i 1752 overgik Lindholm til sønnesønnen Christian Ludvig Scheel-Plessen og siden til dennes søn, Mogens Scheel-Plessen. Stamhuset Selsø og fideikommisgodset Lindholm fulgtes ad og nedarvedes herefter inden for slægten. Slægten ejede desuden en del godser i Holsten og blev efter delingen mellem Danmark og hertugdømmerne i 1864 efterhånden tættere knyttet til deres tyske godser.
Carl Gabriel Joachim Vilhelm Scheel-Plessen arvede Lindholm i 1892. Under hans eje blev en ny avlsgård opført efter brand i 1907. Han lod endvidere hovedbygningen restaurere.
Lensafløsningsloven 1919 bestemte, at alle stamhuse skulle opløses, dermed også stamhuset Selsø. I den forbindelse skulle afgives en afgift til staten, og der skulle afgives jord til udstykninger af husmandsbrug.
Det medførte, at Lindholm måtte frasælge jorder - dog i modsætning til mange andre herregårde, som blev helt opløst, kun beskedne 8 ha. Godserne Lindholm og Selsø ejes og drives fortsat af familien Plessen. Hovedbygningen på Selsø er siden 1995 udskilt og indrettet som museum, og Lindholm fungerer som familiens bolig.
Lindholm ejes i 2021 af Johan Philip von Malsen-Plessen, der driver skov- og landbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Christian Ludvig Scheel von Plessen overtog Lindholm i 1728 og lod en ny hovedbygning opføre øst for den tidligere. Voldstedet 'Gammel Lindholm' rummer bl.a. bygningsrester fra renæssancen, de formodes at være rester fra en hovedbygning anlagt eller ombygget af Christen Friis.
Hovedbygningen er opført omkring 1730 ved arkitekt J. C. Krieger. Bygningen er opført i italiensk stil. Den er i to stokværk med højt midterparti i 7 fag og lavere tilbagetrukne sidefløje i 5 fag. Anlægget er symmetrisk, og facaderne er hvid- og gulkalkede. Facaderne opdeles af en høj sokkel, trefags, rustikmurede midterpartier og tilsvarende hjørnelisener. Ud til haven har midteraksen en terrasse. I midterfløjen er store vinduer og i midten en hovedindgang med en tilhørende høj stentrappe. Sidepartierne dækkes af saddeltag, og deres midte betones af højt rejste gavlkviste med svungne afslutninger. Denne hovedbygning blev i 1910 restaureret ved arkitekt Viggo Dahl.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I 1908 blev en ny avlsgård opført, efter den forrige i 1907 var nedbrændt.
Forpagterboligen, der står gulkalket i grundmur og gartnerboligen i bindingsværk, nedbrændte dog ikke.
Fredningsstatus 2021: Forpagterboligen er fredet.
Kulturmiljø
Lindholm ligger højt placeret med udsigt over Gevninge Vig. I området ligger flere skove. Disse skove omfatter: Lindholm Skov, Borrevejle Skov, Overdrevsskov, Iskælderskov og Rødskov. Skovene står på bølget terræn og hovedtræarten er bøg.
Vest for hovedbygningen ligger et voldsted, Gammel Lindholm, på en naturlig banke. På voldstedet er fundet bygningsrester fra middelalderen og fra renæssancen. Voldstedet er i dag tilgroet af granskov.
Til hovedbygningen hører en have, som formodentlig blev anlagt i midten af 1700-tallet. I haven blev en linde- og grantræsallé anlagt. Haven blev i 1910 reguleret og omdannet ved arkitekt Viggo Dahl.
Der er mange fredede oldtidsminder i området, bl.a. hele 32 gravhøje på Lindholms jorder. Desuden dysser, køkkenmøddinger samt en bronzealder boplads.
Lindholm har i næsten 300 år hørt sammen med herregården Selsø. Hovedbygningen på Selsø er omdannet til museum og åbent for publikum.
Desuden hører Lindenborg Kro under godserne
Litteratur
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lindholm
Region og kommune
Sjælland - Lejre
Offentlig adgang
Offentlig adgang til omgivende skov - hovedbygning kan ses herfra
Ejer
Johan Philip von Malsen-Plessen
Herregårdens størrelse
309 ha
Godsets størrelse
974 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 289 ha, eng 10 ha, mose 10 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Lindholm er en del af Selsø-Lindholm Godser, der har et samlet areal på 974 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
København - Volborg - Gjevninge
Ejer
Carl Gabriel J. V. v. Scheel-Plessen, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
300000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 115 køer, 75 kalve, 5 tyre, 22 heste. Der sælges ca. 118 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 elev(er), 8 karl(e), 5 pige(r), 4 daglejer(e), 10 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Stamhuset Lindholm hørte samlet: 67.8 tdr. htk. bøndergods, 1181 tdr.l. skov (68.6 tdr. htk.), 446400 kr. i fideikommiskapital, 10800 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 1855500 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Volborg - Gjevninge
Ejer
Fideikommisbesidder, kammerherre Baron C.v. Plessen
Herregårdens størrelse
47.52 htk
Skovskyld
44.25 htk
Mølleskyld
6.00 htk
Avlsgårde
22.03 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
217.34 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
7.01 htk
Bemærkninger om godset
Ejeren ejer også Bognæs (Herslev S.) på 22-0-1-0,5 + 2 tyendehuse
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Volborg - Gjevninge
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
43.82 htk
Skovskyld
40.56 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
255.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 374. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
