Linderumgaard
Linderumgaard har eksisteret siden senmiddelalderen.
I 1800-tallet var Linderumgaards ejerhistorie præget af hyppige ejerskift.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1861.
Til Linderumgaard hører en havepå ca. 1,5 ha.
Ejerhistorie
Herregården Linderumgaard har eksisteret siden middelalderen. En af gårdens første ejere var Stig Pedersen Skovgaard, som levede omkring begyndelsen af 1300-tallet. Fra Stig Pedersen Skovgaards søn, Niels Stigsen Skovgaard, kom Linderumgaard til datteren Kirsten Nielsdatter, som var gift med Otte Eriksen Lunov. Deres datter, Else Ottesdatter Lunov, arvede en del af Linderumgaard, som hun ved ægteskab bragte til Jens Pedersen Taarnskytte. Som mange andre herregårde var Linderumgaard i den følgende periode delt mellem flere ejere, som hver havde en andel i Linderumgaard.
Efter en række arvestridigheder med fjerne slægtninge blev Christiern Taarnskytte eneejer af Linderumgaard, da han også havde købt sin brors andel i gården. Christiern Jensen Taarnskytte blev efterfulgt af sønnen Steffen Christiernsen Taarnskytte, som var præst, og derfor ikke havde nogen børn. Ved Steffen Christiernsen Taarnskyttes død i 1481 blev Linderumgaard delt i to halvdele mellem hans søstre, Anne Christiernsdatter Taarnskytte og Kirsten Christiernsdatter Taarnskytte. De to søstre var gift med henholdsvis Jens Steen og Jon Viffertsen, hvoraf den førstnævnte blev ejer af den østre del og sidstnævnte af den vestre del af Linderumgaard.
De to halvdele nedarvedes mellem arvingerne efter Jens Steen og Jon Viffert, men i begyndelsen af 1500-tallet kom hele Linderumgaard til Karen Jensdatter Vognsen og hendes børn. Den samlede gård kom derefter til Johanne Mogensdatter, som døde i 1570, hvorefter Linderumgaard kom i sønnen Jens Clausen Dyres besiddelse. Jens Clausen Dyre blev efterfulgt af først sin søn og dernæst sit barnebarn, som ved ægteskab i 1630 bragte Linderumgaard til sin mand, Folmer Urne. Efter sin kones død i 1634 giftede Folmer Urne sig på ny med Dorte Nielsdatter Kaas. Han døde fattig og forgældet, hvorfor gården måtte overgå til hans kreditorer.
Ved skiftet efter Folmer Urnes død kom Linderumgaard i 1665 til Erik Rosenkrantz, som var stiftamtmand og ejer af Rosenholm. I Erik Rosenkrantz' tid som ejer af Linderumgaard blev gården imidlertid givet som pant til Laurids Madsen, som i 1681 tilmed blev ejer af gården. Sønnen Henrik Lauridsen Bugge blev først bestyrer af Linderumgaard og senere ejer af gården. Efter hans død i 1693 overgik Linderumgaard til enken Beate Sofie Hansdatter Holst, der bragte gården til Anders Pedersen Brønsdorph ved et nyt ægteskab.
I 1709 solgte Anders Pedersen Brønsdorph Linderumgaard til Henrik Sørensen Kierulf, hvis enke måtte bortsælge godset på auktion. Køberen var Christian von Ginchelbergh, som i 1765 solgte godset videre til Sixtus Nikolaj Cortsen, som døde i 1775. Enken efter Sixtus Nikolaj Cortsen, Anne Hedevig Høyer, beholdt Linderumgaard, og ved nyt ægteskab bragte hun gården til Ole Jørgen Billeschou. Efter at Anne Hedevig Høyer endnu engang var blevet enke, solgte hun i 1800 Linderumgaard til Hans Jakob Lindahl.
Igennem store dele af 1800-tallet var Linderumgaards ejerhistorie præget af hyppige ejerskift. Gården var bl.a. ejet af Nationalbanken. I 1861 blev opført en ny hovedbygning på Linderumgaard, hvorefter Nationalbanken i 1872 kunne sælge gården videre. I 1881 kom Linderumgaard til Bartholomæus Hasselbalch, der frasolgte nogle fæstehuse og overdrog gården til sin nevø, Johannes Thorlund Hasselbalch i 1898. Gården forblev i slægten Hasselbalchs langt op i 1900-tallet.
I 2021 er Linderumgaard ejet af Per Kirketerp, der driver skov- og landbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
I midten af 1600-tallet bestod Linderumgaards hovedbygninger af tre huse i et stokværk, hvoraf to var i bindingsværk og et var klinet. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1861 af Nationalbanken i en fløj i et stokværk. Bygningen har en gennemgående frontspids og fremstår hvidpudset med rødt tegltag. I 1877 blev hovedbygningen fornyet efter en brand, og i 1961 blev bygningen moderniseret og restaureret ved arkitekterne Christian Gaarden og William Petersen.
Hovedbygningen på Linderumgaard placerer sig syd for avlsbygningerne. Lige nord for hovedbygningen findes en stor gårdsplads, mens haven placerer sig på flere sider af hovedbygningen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Avlsbygninger
Nord for hovedbygningen findes en trelænget avlsgård, som er opført i grundmur og gule sten med eternittag. Bygningen blev oprindeligt opført i 1921 efter en brand, men nedbrændte igen i 1958, hvorefter avlsgården blev genopført ved A. Wagner-Smitt. I midten af de tre avlslænger findes en stor, åben gårdsplads.
Fredningsstatus 2021: Dele af avlsgården er udpeget som bevaringsværdig med middel bevaringsværdi.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1967.
Trap, J.P.: Danmark. København 1960
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Linderumgård
Region og kommune
Nordjylland - Hjørring
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Per Kirketerp
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
267 ha
Detaljeret størrelse
Ager 166 ha, eng 35 ha, skov 66 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Under Linderumgård hører også Haurdal. Sameje med Egebjerg og Høgholt
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - Ugilt
Ejer
J.T. Hasselbalch
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
3.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
110000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 120 køer, 70 kalve, 10 tyre, 18 heste. Der sælges ca. 50 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 pige(r), 10 daglejer(e), 11 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - Ugilt
Ejer
Procurator Chr. Fredr. Bang
Herregårdens størrelse
19.65 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
6.37 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
4.90 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
1.85 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - Ugilt
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
45.52 htk
Skovskyld
1.51 htk
Mølleskyld
6.65 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
216.11 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 364
