Lergrav
En af Lergravs tidligste ejere blev i 1594 henrettet for sørøveri.
Lergrav har været ejet af medlemmer fra adelsslægterne Skeel og Rosenkrantz.
Den eksisterende hovedbygning fremstår som en smuk og anseelig trefløjet bygning.
Ejerhistorie
Lergrav har eksisteret siden middelalderen. I begyndelsen af 1500-tallet var gården ejet af Erik Eskilsen og hans broder Jakob Eskilsen, hvis datter Anne var gift med Hans Rostrup. Anne og Hans Rostrups søn, Jakob Rostrup, blev også ejer af Lergrav.
I hans tid som ejer blev gården flyttet til sin nuværende placering ned mod Tvis å. Derudover led Jakob Rostrup en grusom skæbne. Efter at have flyttet Lergrav tog Jakob Rostrup til udlandet, hvor han på falsk grundlag udgav sig for at være den danske konges udsending. Efterfølgende slog han sig på sørøveri og blev i 1594 dødsdømt og henrettet i København.
Efter Jakob Rostrups tragiske skæbne tilfaldt Lergrav adelsmanden Christen Skeel, der blev efterfulgt af sønnerne Jørgen og Albert Skeel, hvoraf den sidstnævnte blev eneejer af Lergrav. Albert Skeel var gift med Birthe Friis, og fra deres datter Margrete Skeel kom Lergrav i Erik Rosenkrantz til Rosenholms besiddelse. I 1681 døde Erik Rosenkrantz, hvorefter datteren Mette Rosenkrantz ved ægteskab bragte Lergrav til sin mand Ove Ramel.
Ove Ramel fik i 1676 konfiskeret Lergrav af Kronen, men fik den tilbage, hvorefter han i 1681 byttede gården med et stort antal fæstegårde til sin søster Anna Ramel.
Fra Anna Ramel kom Lergrav til Anders Simonsen, hvis enke i 1699 skødede gården til Bent Pedersen Møller. Efter at have været ejet af Niels Ibsen i en kortere periode kom Lergrav i 1727 i Andreas Frederik Opitz' eje og efterfølgende til dennes søn, Mads Opitz. Ved auktion blev Lergrav i 1758 købt af forpagteren Konrad Lundsgaard, der som ejer blev efterfulgt af sin søn, Christen Lundsgaard.
Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet gav bl.a. mulighed for, at forbindelsen mellem herregård og fæstegårde kunne ophæves ved, at fæstegårdene overgik til bøndernes selveje. Især i Nord- og Vestjylland begyndte mange vestjyske herregårde at bortsælge deres fæstegårde, hvorved de traditionelle godser blev opløst. Således også på Lergrav.
I 1798 solgte Christen Lundsgaard herregården til Christian P. Petersen og Søren Borck, som frasolgte alle fæstegårdene. Herefter udstykkedes herregårdens egne marker, selve hovedgårdsjorden, i parceller og frasolgtes. Hovedparcellen, godt halvdelen af den oprindelige hovedgårdsmark, med hovedbygning og avlsgård blev købt af den tidligere ejer Christen Lundsgaard. Lergrav arvedes af sønnen, Peder Lundsgaard.
Lergrav var nu ikke længere centrum i en godsbesiddelse, men dog fortsat en stor landbrugsbedrift. Peder Lundsgaard intensiverede driften og byggede bl.a. nye bygninger til gården. Efter at have ejet Lergrav i næsten 60 år solgte Peder Lundsgaard i 1866 Lergrav til sit barnebarn, Jens P. Damgaard, der ligesom sin bedstefar sad som ejer af Lergrav i mange år.
Ved Jens P. Damgaards død i 1907 blev hovedparcellen solgt til et konsortium, der foretog nye udstykninger, hvorefter hovedparcellen i 1908 blev solgt til Carl Sørensen. I 1912 overdrog Carl Sørensen Lergrav til Poul Andersen, der blev efterfulgt af sin søn T. Andersen.
Lergrav er i 2021 ejet af Tvis Pelsdyrfarm ApS v/Ove Jensen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Lergrav blev flyttet til sin nuværende placering af ejeren Jakob Rostrup. I 1684 bestod gården af et to-fløjet anlæg i to etager omgivet af voldgrave.
I 1806 bestod hovedbygningen af et trefløjet bindingsværksanlæg, mens den nuværende hovedbygning er opført over en længere årrække under Peder Lundsgaards lange ejerskab i 1800-tallet. De ældste bygninger er fra 1827.
Den nuværende hovedbygning er opført som en hovedfløj med sidefløje i et stokværk og med tegltag. I midten af hovedfløjen findes en gennemgående frontspids i to etager med en trekantsfronton. Den vestre sidefløj er fritliggende og er opført lidt senere end hoved- og østfløjen.
Hovedbygningen placerer sig nord for avlslængen og nord for en stor åben plads. Bygningen har et symmetrisk udtryk med haven placeret på flere sider.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Tidligere fandtes en stor trelænget avlsgård på Lergrav, den placerede sig syd for hovedbygningen. Denne store avlsgård fra 1910 er nu nedrevet, men der findes fortsat en avlslænge sydøst for hovedbygningen ud mod den store, åbne plads.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Haven på Lergrav rummer bl.a. alléer i eg og ask samt et lysthus. Lergrav har desuden været omgivet af volde, hvoraf der ses betydelige rester i vest og nord. Derudover er der mod øst og vest bevaret grave, der dog fremstår opfyldte. Hovedbygningen og haven er omgivet af læplantning.
I kulturmiljøet nær Lergrav findes flere fredede oldtidsminder, bl.a. flere høje.
Litteratur
Hansen, J.J.: Større danske Landbrug: Statistik, topografisk, historisk Haandbog. København 1930-1937
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Trap, J.P.: Danmark, bind 9:1 - Ringkøbing Amt. København 1953-1972
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lergrav Hovedgaard
Region og kommune
Midtjylland - Herning
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Tvis Pelsdyrfarm ApS v/Ove Jensen
Herregårdens størrelse
168 ha (2011)
Godsets størrelse
0
Detaljeret størrelse
Ager 136 ha, eng 7,5 ha, skov 16 ha, andet 8,5 ha (2011)
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021,Større Gårde & Skove. Nærum 2011
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hammerum - Aulum
Ejer
J. P. Damgaard
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
8.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
70000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 50 køer, 50 kalve, 2 tyre, 8 heste, 3 føl. Der sælges ca. 120 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 røgter(e), 4 karl(e), 4 pige(r), 1 daglejer(e), 2 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hammerum - Aulum
Ejer
Gårdejer ped. Lundsgaard
Herregårdens størrelse
15.68 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Står som avlsgård i Trap1 (SLETTES?)
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hammerum - Aulum
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
40.50 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
25.00 htk
Fæstegods
200.52 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 766
