Lekkende
Lekkende var indtil Reformationen i 1536 en ladegård under Roskilde bispestol.
Først i 1774 kom Lekkende på private hænder, efter at have været Kronens ejendom siden Reformationen i 1536.
Den hovedbygning, der står i dag, blev opført i 1838 af daværende ejer Josias Raben-Levetzau.
Den består af to retvinklede, sammenbyggede fløje med en gennemgående frontspids. Ud mod haven mødes fløjene i et treetagers tårn med et stort kuppelspir
Ejerhistorie
I middelalderen tilhørte Lekkende Roskilde bispestol, der næst efter Kronen var Danmarks største godsejer. I 1300-tallet ejede Roskilde bisp således en sjettedel af alt jord på Sjælland. Jorden var samlet om nogle ladegårde, hvorfra godset blev administreret af en forvalter. En sådan ladegård var Lekkende, der i 1370 havde omkring 240 fæstegårde under sig.
Ved Reformationen i 1536 kom Lekkende sammen med alt andet kirkeligt gods ind under Kronen. Herefter var gården skiftevis underlagt Vordingborg og Saltø len. Blandt de adelige, der forvaltede Lekkende for kongen, var bl.a. Johan Friis, som i en menneskealder var Danmarks mest fremtrædende statsmand. Han stod bag de voldsomme ændringer af lovgivningen, der var nødvendige efter Reformationen. Desuden var han hovedmanden bag Christian III's (1503-1559) store lensreform, der medførte en begrænsning af de kongelig lensmænds økonomiske rettigheder. Tidligere tilfaldt hele lenets overskud lensmanden, der kun skulle yde krigstjeneste og en mindre afgift til kongen for leje af lenet. Med den nye reform fik lensmanden en løn for at administrere lenet, hvilket betød, at hele overskuddet nu tilfaldt Kronen.
Under Frederik II's (1534-1588) regeringstid påbegyndtes en samling af alt krongods. Begrundelsen var angiveligt kongens forkærlighed for jagt, men initiativet havde også en række administrative og især økonomiske fordele. En stigning på kornpriserne i Europa sikrede, at mange danske godsejere blev væsentligt rigere i løbet af 1500-tallet. Ved at omlægge driften, så herregårdens marker lå samlet omkring herregården, kunne korndyrkningen foregå langt mere effektivt og udbytterigt. Derfor lod Frederik II sin forvalter på Lekkende, Ejler Grubbe, opføre en række nye bygninger i 1585.
Efter enevældens indførelse i 1660 besluttede Frederik III (1609-1670), at Vordingborg amt, hvorunder Lekkende hørte, skulle tilfalde hans yngste søn, prins Jørgen, på livstid. Prins Jørgen var gift med den engelske prinsesse Anne Stuart, der senere blev udnævnt til dronning efter sin fader, Jacob II af Englands (1633-1701), død. Prinsen bosatte sig imidlertid ikke på Lekkende, som efter hans død i 1708 gik tilbage til kronen.
Mellem 1715 og 1718 samlede Frederik IV (1671-1730) en stor del af krongodset i 12 rytterdistrikter. Rytterdistrikterne var krongods, der skulle forsørge hærens rytterregimenter, et distrikt pr. regiment, og Lekkende blev således indlemmet i det Vordingborgske Ryttergods. Gården blev derfor nedlagt som ladegård, og de fleste bygninger blev revet ned.
Hovedparten af alt kronens gods blev solgt i løbet af 1760'erne og 1770'erne. Lekkende forblev dog i første omgang krongods sammen med resten af Vordingborg amt. Begrundelsen var, at man her ville forsøge sig med gennemførelsen af landboreformer, inden de blev ført ud i livet i resten af landet. Forsøget var dog kortvarigt, og i 1774 blev Lekkende solgt til Frederik Raben, som indtil sin død i 1820 lod gården drive af en forvalter. Her tilfaldt Lekkende Frederik Rabens yngste søn, Josias Raben-Levetzau, der bl.a. opførte gårdens hovedbygning. Hans enke, Siegfriede von Krogh, overdrog i 1899 gården til sønnen Frederik Raben-Levetzau.
Frederik Raben-Levetzau var politiker og udenrigsminister under regeringen J.C. Christensen mellem 1905 og 1908. Han trak sig dog fra politik, efter det i 1908 kom frem, at justitsministeren Peter Adler Alberti havde bedrevet underslæb.
I 1931 overdrog han Lekkende til sønnen Johan Otto Raben-Levetzau.
I 2005 blev Lekkende købt af mangemillionæren Stig Husted-Andersen, der har haft en særlig forkærlighed for at opkøbe gamle danske herregårde. Gården blev i denne sammenhæng lagt under Skrumle Landbrug ApS, hvilken den stadig er i 2021. Stig Husted-Andersen døde i 2008, men boet er i 2021 endnu ikke gjort op efter ham.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Da Lekkende fungerede som ladegård under både Roskilde bispestol og Kronens ejerskab, blev gårdens bygninger ikke benyttet til beboelse. Derfor stod blot et stort stenhus som hovedbygning på gården.
I 1768 blev to bygninger føjet til hovedbygningen, hvoraf den ene imidlertid blev nedrevet igen. I 1771 blev en ny hovedbygning opført i bindingsværk. Først da Josias Raben-Levetzau overtog og bosatte sig på Lekkende fik gården en herskabelig hovedbygning. Dog først 18 år efter overtagelsen, i 1838. Forbilledet var angiveligt et slot, som han havde besøgt under en rejse i Ungarn.
Josias Raben-Levetzaus hovedbygning, der stadig står i dag, består af to retvinklede, sammenbyggede fløje med gennemgående frontspids. Ud mod haven mødes fløjene i et treetagers tårn med et stort kuppelspir. Sidefløjene var tidligere opført i en etage over en høj kælder, men er senere blevet udvidet med endnu en etage. Bygningen er endvidere gulkalket og har hvide gesimser.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet
Andre bygninger
Syd for hovedbygningen ligger avlsgården, der er bygget i grundmur.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lekkende
Region og kommune
Sjælland - Vordingborg
Offentlig adgang
Offentlig adgang til omgivende skov
Ejer
Skrumle Landbrug ApS
Herregårdens størrelse
384,7 ha (2011)
Godsets størrelse
676 ha (2011)
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 311,2 ha, eng 29,7 ha, sø 43,8 ha (2011)
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Lekkende er en del af Lekkende Gods, der har et samlet areal på 676 ha (2011)
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, Større Gårde & Skove. Nærum 2011
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Øster Egidsborg
Ejer
Frederik Christopher Otto Raben-Leventzau, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
29.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
384000 (kr)
Ejendomsskyld skov
360000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 160 køer, 60 kalve, 5 tyre, 30 heste, 14 føl. Der sælges ca. 250 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 6 elev(er), 2 karl(e), 6 daglejer(e), 14 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Under Godset Lekkende hørte samlet: 29 tdr. htk. bøndergods, 246 tdr. htk. arvefæstegods, 985 tdr.l. skov (33 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 967400 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Øster Egidsborg
Ejer
J. Raben-Levetzau
Herregårdens størrelse
61.66 htk
Skovskyld
33.41 htk
Mølleskyld
7.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
268.08 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
19.11 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Bårse - Øster Egidsborg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
51.52 htk
Skovskyld
0.83 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
333.88 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 7, s 959
