Ledreborg
Ledreborg er en forholdsvis ung herregård, som først blev oprettet under navnet Lejregaard i 1685.
Lejregaard blev oprettet på jorder fra to fæstegårde ved navn Udlejre.
Ledreborg blev 1740 købt af Johan Ludvig Holstein, der havde en meget fremtrædende stilling ved Christian VI's hof.
Johan Ludvig Holstein oprettede 1746 grevskabet Ledreborg
Ledreborgs hovedbygning er fra midten af 1600-tallet, men har senere gennemgået adskillige ombygninger og restaureringer.
Ledreborg er blandt de mest imponerende herregårdsanlæg i Danmark, som indeholder nogle af de fineste og mest velbevarede interiører fra rokokotiden.
Ejerhistorie
Indtil 1685 fandtes landsbyen Lejre med nogle få fæstegårde samt Udlejre med to gårde. Lejre udgjorde i 1400- og 1500-tallet et lille kongeligt len, men var senere blevet lagt under Roskilde Len.
I 1661 fik bystyret i København overdraget Roskilde Len som gave fra kongen. Allerede i 1663 var store dele af lenet dog overgået til kongens rentemester, Henrik Müller, som havde lånt Kronen store beløb til at finansiere krigsførelsen under Første og Anden Karl Gustav Krig (1657-1660).
Som betaling for de store lån fik Henrik Müller overdraget ejerskabet til flere kongelige len deriblandt også mange gårde omkring Lejre. Henrik Müller nedrev de to gårde i Udlejre og opførte i 1660'erne en hovedbygning på omtrent samme sted. Gården kaldte han Lejregaard, som i 1685 blev oprettet som herregård med den såkaldte 'hovedgårdsfrihed'. Hovedgårdsfrihed kunne opnås, hvis fæstegårdene under herregården udgjorde mindst 200 tønder hartkorn, og medførte en række privilegier, bl.a. skattefrihed på produktionen på herregårdens egne marker.
Lejregaard kom herefter i arv til Henrik Müllers datter, Drude Müller, og hendes mand, Thomas Fincke. Efter Drude Müllers død i 1704 kom Lejregaard til sønnen Henrik Fincke. Henrik Fincke døde dog allerede året efter, hvorefter hans enke, Karen Gyldensparre, besad godset til sin død i 1711. Ifølge testamente skulle godset tilfalde Henrik Finckes to søstre, men disse ville ikke vedkende sig arven pga. den store gæld, som fulgte med godset. Lejregaard kom derfor herefter i 1712 på tvangsauktion.
Den nye ejer blev herefter adelskvinden Mette Reedtz, der i 1729 afstod godset til datteren Sophie Lindenov og hendes mand, Hans Henrik Mandix. Hans Henrik Mandix skødede i 1740 Ledreborg til den senere statsminister Johan Ludvig von Holstein.
Johan Ludvig Holstein var af tysk adelsslægt. Han gjorde strålende karriere ved Christian VI's hof, hvor han hurtigt blev kongens mest betroede minister. Ved sine store indtægter fra hoffet og ved at sælge sine godser i Tyskland og andre sjællandske godser, han havde giftet sig til, fik Johan Ludvig Holstein stor betydning for godsets videre udvikling. På kort tid omskabte han den lille herregård Lejregaard til grevskabet Ledreborg med store godsbesiddelser og en prægtig hovedbygning, der er blandt de allerfineste herregårdsanlæg fra 1700-tallet.
I 1746 blev grevskabet Ledreborg oprettet. Ved oprettelsen var godsbesiddelserne dog ikke store nok til at opfylde betingelserne for et grevskab, hvilket krævede 2500 tdr. hartkorn fæstegårde under herregården. Dette var først tilfældet i 1750 efter erhvervelsen af yderligere jordegods.
Johan Ludvig Holstein påbegyndte endvidere et stort byggearbejde og anlagde en stor terrassehave og samlede et stort bibliotek med adskillige disputatser og værdifulde håndskrifter. Han døde i 1763, hvorefter Ledreborg kom til sønnen Christian Frederik lensgreve Holstein. På grund af den store gæld som faderen havde pålagt godset, var Christian Frederik Holstein nødsaget til i 1766 og 1775 at bortsælge dele af det vældige godsimperium.
Grevskabet gik i arv fra far til søn indtil 1926. Johan Ludvig Holsteins tip-oldebarn, Johan Ludvig 'Tito' Holstein-Ledreborg, var politisk aktiv i partiet Venstre og opnåede en kort overgang at blive statsminister i 1909. Han konverterede til katolicismen og fik ombygget kapellet på Ledreborg. Han lod desuden bygningerne og haven restaurere.
Ved hans død i 1912 overgik grevskabet til sønnen Josef Ignatius Holstein-Ledreborg, der i 1914 lod en ny forpagterbolig opføre. Under hans ejerskab afløstes grevskabet i 1926 i henhold til Lensafløsningsloven af 1919. Loven betød, at Ledreborg, som alle andre stamhuse, baronier og grevskaber overgik til fri ejendom, og i den forbindelse måtte betale en afgift til staten på i alt 246,2 hektar jord. I samme forbindelse nedlagdes de sidste fæstegårde på Ledreborg.
Hovedparten af Ledreborgs meget rige rokoko-interiører blev på Ledreborg, mens den store håndskriftssamling blev skænket til Det Kongelige Bibliotek. Siden er Ledreborg gået i arv til Knud Johan Ludvig Holstein-Ledreborg og hans datter, Silvia Munro, som i dag driver godset sammen med sin mand, John Munro.
Godset drives som konventionelt land- og skovbrug, men har siden 1995 opbygget en stor virksomhedsgren med oplevelsesøkonomi: livsstilsmesse, golfbane, selskabslokaler og konferencer, samt mountainbike-løb.
Danmarks Radio arrangerer hvert år 'Slotskoncerter' i barokhaven på Ledreborg.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
De ældste dele af bygningen er opført 1663 under Henrik Müllers ejerskab og ved arkitekt A. Mathiesen. Bygningen var i ni fag i to stokværk og med høj hvælvet kælder. Bygningen havde røde tegltage og trekantsgavle midt på både syd- og nordfacaden. På begge sider af hovedhuset ligger to lavere sidefløje, som ligeledes har røde tegltage.
Under Johan Ludvig Holsteins ejerskab blev Ledreborg ombygget og stærkt udvidet til et anseligt barokanlæg ved landets førende arkitekter J.C. Krieger og Laurids de Thurah. Bygningen blev forlænget med 3 fag i hver side, og facaden blev opdelt ved hjælp af murfremspring og lisener efter et 3-fags skema med en midtrisalit, to mellempartier og to enderisalitter. Bygningen har endvidere balkoner og rundbuede vinduer.
Interiøret blev fornyet ved arkitekt N. Eigtved og fremstår i dag som et originalt og enestående rokoko-interiør fra midten af 1700-tallet. I den venstre tilbygning blev et huskapel indrettet, mens der i den østlige tilbygning blev opført en pragttrappe. Ledreborg rummer en betydelig malerisamling.
Anlægget blev omfattende restaureret 1901-1908, bl.a. ændredes porttårnet og gitterværket i gårdrummet.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Rundt om J.C. Kriegers barokanlæg fra 1663 fandtes adskillige stråtækte bindingsværkslænger. Mod nord fandtes en stor ladebygning med indkørselsport i midten. Denne bygning blev i 1799 afløst af det nye porttårn.
Avlsgården består af to lader i grundmur samt en stald i kampesten. Avlsbygningener anvendes i dag til at modtage besøgende i Ledreborgs oplevelsestilbud. Den tidligere forvalterbolig er omdannet til kontorer.
Fredningsstatus 2021: Dele af avlsbygningerne er fredede.
Kulturmiljø
Til Ledreborg slot hører en have på ca. 80 ha, der blev anlagt som barokhave i 1740'erne med J.C. Krieger som arkitekt. Haveanlægget blev anlagt ved en ådal, hvis stejle skråninger gjorde det muligt at anlægge terrasser kantet af hække, mens der i parken også fandtes adskillige kaskader, skulpturer og monumenter. Barokhaven blev restaureret i 2004-2007, hvor bl.a. havens terrasser blev genoprettet. Som en del af Ledreborgs samlede barokanlæg findes stadigvæk i dag den 7,3km lange lindeallé, der blev påbegyndt i 1747, og som strækker sig fra udkanten af Roskilde og til Ledreborg.
I området findes adskillige skove, som alle hører til Ledreborg. Disse skove omfatter: Indelukket, Orne, Røgerup Skov, Hulegaards Skov, Gravhøjskov, Dyrehaven, Herthadalen og Knapsøbakken. Terrænet er bakket, og jordbunden er som regel lerblandet sand. Den vigtigste træsort er bøg. Området omkring Lejre rummer mange fredede oldtidsminder, der omfatter adskillige gravhøje, langdysser, dyssekamre, grave fra romersk jernalder samt fund fra vikingetiden. Lejre var i forhistorisk tid angiveligt sæde for en gammel kongsgård, de berømte Lejre-konger.
I Herthadalen tæt ved Ledreborg blev der fra 1854 arrangeret årlige Grundlovsmøder.
Tæt ved Ledreborg findes det arkæologiske formidlings- og forskningscenter Sagnlandet Lejre.
Fakta
Offentlig adgang til parken, skoven og hovedbygningen i sommerhalvåret
Lindealléen er fredet.
Matrikelkort over Ledreborg med skov, have og øvrige landskab omkring herregården, 1859. Billede: Geodatastyrelsen.
Ledreborg fra midten af 1700-tallet hvor man ser det stramme, aksefaste haveanlæg anlagt i samspil med hovedbygningen og det samlede herregårdsanlæg. Af Jonas Haas. Billede: Det Kgl. Bibliotek.
Tegning af Ledreborg, Jens Holm, 1826. Billede: Det Kgl. Bibliotek.
Litteratur
Elling, Christian: “Ledreborg”, i: Kunstmuseets Aarsskrift. Bind 20/21, 1933-34.
Paulsen, Jørgen: “Om Portrætsamlingen på Ledreborg. Familiesalen og Biblioteket”, i: Kunstmuseets Aarsskrift. 1940, Bind 28.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Scavenius, Bente: Danmarks dejligste haver. København 2008.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Ledreborg
Region og kommune
Sjælland - Lejre
Offentlig adgang
Offentlig adgang til parken, skoven og hovedbygningen i sommerhalvåret
Ejer
Silvia Charlotte Marie Munro
Herregårdens størrelse
408 ha
Godsets størrelse
1468 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 330 ha, skov 78 ha
Funktion
Oplevelsesøkonomi, landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Kornerup, Næsbyholm, Skullerupholm
Bemærkninger om godset
Ledreborg er en del af Ledreborg Gods, der har et samlet areal på 1468 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, ledreborg.dk
Amt, herred og sogn
København - Volborg - Allerslev
Ejer
Johan Ludvig C.C.T. Holstein, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
16.30 htk
Ejendomsskyld gård
985300 (kr)
Ejendomsskyld skov
300350 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 200 køer, 100 kalve, 7 tyre, 32 heste, 15 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 røgter(e), 10 elev(er), 4 karl(e), 4 pige(r), 6 daglejer(e), 10 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Grevskabet Ledreborg hørte samlet: 947 tdr. htk. bøndergods, 87.4 tdr. htk. arvefæstegods, 1416 tdr.l. skov (59.5 tdr. htk.), 244400 kr. i fideikommiskapital, 14600 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 6132264 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Volborg - Allerslev
Ejer
Grevskabet Ledreborg, Kammerherre Chr. E. Holstein
Herregårdens størrelse
91.02 htk
Skovskyld
10.75 htk
Mølleskyld
27.87 htk
Avlsgårde
16.37 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
691.26 htk
Arvefæstegårde
13.59 htk
Leje- og tyendehuse
56.02 htk
Bemærkninger om godset
Af gården jord drives 8-1-2-1,5 af ejere, resten er bortforpagtet. Ejer også Kornerupgård (Kornrup S) på 16-2-3-2,75.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Volborg - Allerslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
69.91 htk
Skovskyld
9.41 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
1006.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 365. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
