Lammehave
På Fyn er der mange mindre herregårde, som blev oprettet i 1600- og 1700-tallet af enevældens officersslægter. Sådan en gård er Lammehave, der ligger ca. 20 km syd for Odense.
Mange forskellige slægter har sat deres præg på Lammehave, både adelsslægter, officersslægter og borgerlige familier har boet på gården.
Ejerhistorie
Lammehave blev første gang nævnt i 1419, hvor den var ejet af en slesvigsk slægt, Skinkel. Niels Skinkel, der blev kaldt Claus, var ansvarlig for Margrethe I's (1353-1412) husholdning, før han senere blev medlem af rigsrådet. Hans barnebarn, Otte Skinkel, var gift med Alhed Hansdatter Bielke, og parret skænkede et par endnu bevarede lysestager til Ringe kirke.
Deres søn Jørgen Skinkel tjente i første halvdel af 1500-tallet som oberst i det Tysk-Romerske Rige. Da han kom tilbage til Danmark, slog han sig ned på Lammehave med sin kone Margrethe Valkendorf. Ved skiftet efter Skinkels død blev Lammehave delt i to: Gammel og Ny Lammehauge. Jørgen Skinkels nevø Laurids Straale fra Torpegaard arvede Gammel Lammehave, mens svogeren Christoffer Valkendorf arvede Ny Lammehave.
Efter Straales død giftede hans hustru Mette Bille sig i 1600 med Niels Skinkel, der overtog Lammehave. Ved Skinkels død i 1617 tilfaldt gården Mette Billes søn fra det første ægteskab, Peder Straale. Om ham fortælles det, at han mødte en brat og voldsom død ved et barselsgilde i 1624: Efter sigende blev han slået ihjel af sin egen ladefoged. Peder Straale efterlod sin mor så stor en stor gæld, at hendes andre børn ved hendes død i 1636 fragik arv og gæld. Gammel Lammehave var forinden overgået til Peder Straales bror, Laurids Straale, der allerede i 1632 mageskiftede gården bort til Claus Ucke.
I 1663 blev Gammel Lammehave købt af Peder Vinding, som i 1679 også købte Ny Lammehave og derved forenede gårdene. Vinding, der var søn af en teologiprofessor ved gymnasiet i Odense, blev gårdens første borgerlige ejer. Han nedlagde efter overtagelsen af Ny Lammehauge denne gård, og efter hans død arvede enken Susanne Hahn et samlet gods. Hun giftede sig i 1692 med ejeren af Odenses Løveapotek Jacob Gottfried Becker. Ud over at handle med stude og korn var han også en stor jordspekulant, og i 1696 solgte han Lammehave.
Fra 1701 og frem til sin død i 1726 ejede Georg Vilhelm von Pogrell Lammehave. Herefter sad hans enke Helvig von Ahnen på gården frem til hendes død i 1734. Da parret var barnløst gik Lammehave i arv til Georg Vilhelms brordatter, Marie Elisabeth von Pogrell, der imidlertid også døde i 1734, hvorefter gården tilfaldt hendes mand Herman Frederik Beenfeldt. Beenfeldt havde en glorværdig militærkarriere og deltog bl.a. i Den Store Nordiske Krig (1700-1721) mod Sverige og i Den Spanske Arvefølgekrig (1701-1714), hvor danske lejetropper deltog mod Frankrig. Han blev adlet i 1759 og døde to år efter. Ved Beenfeldts død i 1761 overtog datteren og svigersønnen Johan Christopher von Körbitz gården, som i 1795 overgik til deres fælles søn Herman Frederik von Körbitz. Han påbegyndte i starten af 1800-tallet udskiftningen og frasalget af Lammehaves fæstegods.
Efter von Körbitz' død i 1808 giftede hans enke sig i 1810 med Erik Chr. Tommerup, der frasolgte det sidste fæstegods. Den store landbrugskrise i begyndelsen af 1800-tallet bevirkede, at Lammehave kom på tvangsauktion i 1826. Gården blev købt af Andreas Bruun Lunn, hvis efterkommere ejede gården frem til 1911.
Lammehave er i 2021 ejet af Per Nordtorp.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen er en asymmetrisk trefløjet bygning, der åbner sig mod syd.
Hovedfløjen karakteriseres af en gennemgående frontspids.
Henrik Frederik Beenfeldt opførte i midten af 1700-tallet en ny hovedbygning på Lammehauge. Beenfeldts anlæg var opført i bindingsværk og lå omgivet af voldgrave, der i dag er forsvundet. Beenfeldts barnebarn Herman Frederik von Körbitz ombyggede hovedbygningen i slutningen 1700-tallet, muligvis i 1777.
Hovedbygningen fik sit nuværende udseende i 1920, hvor arkitekt C. Albrechtsen rev de eksisterende sidefløje ned og lod dem erstatte af de to korte sidefløje, der endnu er bevaret.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Øst for hovedbygningerne ligger avlsgården, der er et uregelmæssigt anlæg, der er karakteriseret af nyere, enkeltstående bygninger. De ældste bevarede bygninger er opført efter en brand i 1914, men hovedparten er opført i og efter 1970'erne.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-67.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. 1930.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lammehave
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Per Nordtorp
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Kaldes også Lammehauge
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Ringe
Ejer
Alexander Luun
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
218500 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 87 køer, 54 kalve, 3 tyre, 14 heste, 4 føl. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 6 karl(e), 4 pige(r), 1 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Ringe
Ejer
Pro. Andr. Br. Lunn
Herregårdens størrelse
25.48 htk
Skovskyld
2.01 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
5.04 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
9.73 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Ringe
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
19.93 htk
Skovskyld
2.25 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
213.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 568. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
