Laage
Laage er en gammel herregård, der var kendt tilbage i 1500-tallet.
Laages ejerhistorie er kendetegnet ved usædvanligt mange ejerskifter.
Laage er et lille, hvidkalket bygningsanlæg, som i store træk går tilbage til 1700-tallets midte.
Hovedbygningen var oprindeligt i bindingsværk, men blev omkring 1835 ombygget i grundmur.
Ejerhistorie
Laage var en gammel herregård, som kendes helt tilbage i 1500-tallet. Her var gården ejet af slægten Skeel. Senere kom gården til slægten Juul, og fra Hans Juul gik Laage i 1678 til Jens Jørgensen Jelling, hvis enke, Anne Nielsdatter Obling, senere giftede sig med biskop Ancher Anchersen.
Efter Anne Nielsdatter Oblings død i 1703 købtes godset af Ditlev Brockdorff, der blev efterfulgt af sin svigersøn, Hieronymus de la Mare. Han overdrog i 1723 Laage til Rasmus Leth, hvis søn i 1748 solgte godset til Søren Fogh. Søren Fogh frasolgte store dele af godsets jorder, før han afhændede hovedparcellen til Christian von Bülow.
Generelt var Laages historie i 1700-tallet kendetegnet ved, at gården ofte blev købt og solgt til nye ejere, og den var således ikke som mange andre herregårde i én slægts eje. Tendensen fortsatte til dels op i 1800-tallet, men ejerne beholdte dog gården i længere perioder, end det havde været tilfældet i det forrige århundrede.
I 1930 byttede den daværende ejer Laage til M.S. Pedersen. Hans enke, A. Pedersen, overtog gården efter hans død i 1948.
Laage er i 2021 ejet af Finn Kjærsgård og Charlotte Møller Kjærsgård.
Hovedbygning
Laage er et lille, hvidkalket bygningsanlæg, som i store træk går tilbage til 1700-tallets midte. Hovedbygningen består af en etagers længe opført på en høj kampestenssokkel. Bygningen har to indgange ad høje stentrapper.
Bygningen var oprindeligt i bindingsværk, men blev omkring 1835 ombygget i grundmur.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Hovedbygningen flankeres af to fritliggende, hvidkalkede sidelænger. Endvidere findes der stadig en lade af bindingsværk.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Laage
Region og kommune
Midtjylland - Hedensted
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Finn Kjærsgård og Charlotte Møller Kjærsgård
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Vejle - Nørvang - Sindbjerg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
26.89 htk
Skovskyld
0.31 htk
Mølleskyld
0.53 htk
Tiende
49.50 htk
Fæstegods
230.63 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 1004