Krogsdal
Inden Reformationen i 1536 tilhørte Krogsdal Tvis Kloster.
Fra sidste halvdel af 1800-tallet har Krogsdals ejerhistorie været præget af hyppige ejerskift.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1949.
Ejerhistorie
Før Reformationen tilhørte Krogsdal Tvis Kloster og var en almindelig bondegård. Ved Reformationen i 1536 kom gården sammen med Tvis Kloster under Kronen. I 1547 blev Tvis Kloster solgt som herregård til biskop Oluf Munk. Krogsdal forblev en tid en bondegård under Tvis Kloster, men må i løbet af 1500-tallet være blevet udskilt som en selvstændig hovedgård. Flere følgende ejere af Munk-slægten skrev sig til Krogsdal, dvs. gården betragtedes som ejerens sædegård.
I 1633 kom gården i admiral Corfitz Ulfeldts eje, og efter hans død i 1644 overgik gården til Jørgen Kruse, der i 1646 blev eneejer af gården.
I Claus Dyres tid som ejer af Krogsdal blev gården en komplet hovedgård. Det vil sige, at der under gården hørte over 200 tdr. hartkorn fæstegårde, der lå inden for en afstand af 15 km fra herregården. Som kompensation for skatteadministrationen fik godsejerne i 1682 bevilget skattefrihed for deres hovedgårdsjorde, hvis disse var komplette. Ved Claus Dyres død i 1693 blev Krogsdal overtaget af datteren, Elsebe Dyre, som i 1704 solgte gården til den tidligere forpagter på Tvis, Peder Vium, der straks efter sin overtagelse solgte Krogsdal videre til Christen Linde.
Christen Linde var en velhavende købmand, som opkøbte mange herregårde i Vestjylland. Herregårdene blev arvet af hans efterkommere, og Krogsdal kom til svigersønnen, Janus Friedenreich. Der har dog næppe været tale om et indbringende gods - i 1712 omtales gården som 'omtrent øde', dvs. uden indtægter. Herregårdens bygninger har formentlig været stærkt forfaldne.
Efter at have været af ejet af først Janus Friedenreichs søn og dernæst dennes sønner, blev Krogsdal i 1785 solgt på auktion til gårdens forvalter, Nicolaj Wissing. Inden da var en del af fæstegårdene solgt fra, og under Nicolaj Wissings ejerskab blev yderligere fæstegårde afhændet. I slutningen af 1700-tallet blev mange vestjyske herregårde reducerede eller helt nedlagt, ved at fæstegårdene overgik til selveje.
Det skete også for Krogsdal. Boet efter Nicolaj Wissing solgte i 1799 Krogsdal til et ejerfællesskab bestående af købmanden Hans Vejrup, pastor Peder Randrup og byfoged Jørgen Tranberg. De tre mænd solgte de resterende fæstegårde og udstykkede derefter selve hovedgårdens jorder.
Det stærkt reducerede Krogsdal blev sat på auktion i 1802, hvor køberen blev Christen Jakobsen Holst. Efter en periode med hyppige ejerskift kom Krogsdal i 1820 til P. Smith, hvis søn, Troels Smith, boede på og drev gården. Troels Smith var en dygtig landmand, der indførte flere udbytterige tiltag på Krogsdal, hvilket igen førte til økonomisk fremgang for gården. I 1829 tilkøbte Troels Smith gården Stavshede, som var blevet udstykket fra Krogsdal i 1801.
I slutningen af 1800-tallet oplevede Krogsdal atter hyppige ejerskift og blev i 1900 solgt til De danske Kartoffelmelsfabrikker, der efter et forgæves forsøg på at drive en kartoffelmelsfabrik i 1907 måtte sælge gården til et interessentskab. De danske Kartoffelmelsfabrikker måtte dog overtage Krogsdal igen, hvorefter de i 1915 solgte gården til Simon Linde. Han udstykkede store dele af gårdens jorder til husmandsbrug.
Krogsdal ejes i 2021 af Jørgen L. Tørnæs, der driver skov- og landbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
I Troels Smiths tid på Krogsdal blev der opført en ny hovedbygning på de gamle fundamenter. Bygningen bestod af en hovedfløj med en sidefløj mod øst og fremstod i hvidpudset grundmur og med tegltag. Den nuværende hovedbygning på Krogsdal er opført i 1949 i rød grundmur og med tegltag med gavlkvist. Bygningen er opført i én fløj i én etage over en høj kælder.
Hovedbygningen placerer sig nord for avlsbygningerne. Imellem hovedbygningen og avlsbygningerne findes et stort grønt areal.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Krogsdal er af nyere dato og placerer sig syd for hovedbygningen. To avlslænger placerer sig på hver sin side af det grønne areal, som også hovedbygningen placerer sig ved. Tilsammen giver hovedbygningen og avlslængerne et symmetrisk udtryk.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Hansen, J.J.: Større danske Landbrug: Statistik, topografisk, historisk Haandbog. København 1930-1937
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Trap, J.P.: Danmark, bind 9:1 - Ringkøbing Amt. København 1953-1972
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Krogsdal
Region og kommune
Midtjylland - Holstebro
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
St. Skindbjerg Grise ApS v/Jørgen L. Tørnæs
Herregårdens størrelse
134 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 70 ha, eng 14 ha, skov 50 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, krogsdal.com
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Ulfborg - Nørre-Felding
Ejer
De danske Kartoffelmelsfabrikker
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
72000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 50 køer, 40 kalve, 7 tyre, 10 fedekreaturer, 13 heste, 4 føl, 110 får. Der sælges ca. 70 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 4 karl(e), 2 pige(r), 1 daglejer(e), 8 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Ulfborg - Nørre-Felding
Ejer
Gårdejer Hartv. Duncan
Herregårdens størrelse
17.79 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Ulfborg - Nørre-Felding
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
18.97 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
17.00 htk
Fæstegods
258.57 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 851
