Krastrup
Krastrups tidlige historie knyttede sig til det nærliggende Vitskøl Kloster.
Krastrup var i mange år ejet af indflydelsesrige adelsmænd med tilknytning til kongen.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1794.
Hovedbygningen er omgivet af voldgrave.
Ejerhistorie
Krastrups historie var i middelalderen knyttet til Vitskøl Kloster, der var et af de store, danske klostre.
Umiddelbart inden Reformationen havde den katolske biskop, Jørgen Friis, i Viborg sikret sig Krastrup som personlig ejendom, og gården overgik derfor ikke til Kronen, sådan det ellers var tilfældet med meget klostergods. Da Jørgen Friis blev løsladt fra fængslet i 1538 efter at have afgivet en loyalitetserklæring til den nye, reformerte konge, Christian III (1503-1559), bosatte han sig på Krastrup, hvor han døde ugift i 1547.
Krastrup overgik derefter til Jørgen Friis' bror, Christen Friis, der havde støttet Christian III. Han var en af kongens betroede mænd og opbyggede en stor formue. Heller ikke han fik nogen børn, og Krastrup overgik derfor til hans steddatter Sophie Albertsdatter, der havde været gift med Christen Friis' bror.
I 1639 gled gården ud af Friis' slægtens eje, da Niels Friis døde stærkt forgældet. Arvingerne fragik arv og gæld, og Krastrup blev overtaget af Mandrup Due, hvis efterkommere ejede gården i flere generationer. Hans yngste søn, Bernt Due, overtog gården i 1663. Bernt Due havde i 1661 - på rigsrådets vegne - været medunderskriver af den såkaldte suverænitetsakt, hvorved enevælden blev indført.
Bernt Due ejede Krastrup frem til sin død i 1699, hvorefter hans søn, Manderup Due, overtog gården. Hans enke blev boende på Krastrup, indtil hun i 1716 giftede sig med Christian Rantzau. Rantzau blev betragtet som en af tidens mest kultiverede embedsmænd. Han modtog Elefantordenen af Christian VI (1699-1746), som også udpegede ham til vicestatholder i Norge.
I 1755 solgte Rantzau Krastrup til Gehardt de Lichtenberg, der var en af tidens største jyske godssamlere. De Lichtenberg solgte blot to år efter gården til Marcus Pauli Marcussen, der i 1757 blev Krastrups første borgerlige ejer. Han solgte i 1792 gården til sin søn, Poul Marcussen, og svigersønnen, Ulrik Christian von Schmidten, der dog allerede i 1794 overdrog Krastrup til Marcussen.
Poul Marcussen solgte i 1804 gården til Hans Hansen, hvis efterkommere ejede gården frem til 1892. I tiden frem til Første Verdenskrig (1914-18) havde Krastrup en række skiftende ejere, og også under krigen blev gården handlet hyppigt.
I 1941 overtog Statens Jordbrugsudvalg avlsgården og udstykkede jorden. Hovedparcellen er i 2021 ejet af Nordentoft ApS.
Hovedbygning
Krastrups tidligste hovedbygning brændte i 1612, men kort tid efter blev der opført en ny hovedbygning.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1794 af Poul Marcussen. Marcussens hovedbygning var oprindeligt et firfløjet anlæg, men nordfløjen er ikke bevaret. Porten ligger i sydfløjen, der er delvist opført i bindingsværk. De to bevarede sidefløje er opført i grundmur.
Det var arkitekten Anton Kruse, der opførte Marcussens bygning, men senere tilføjelser har ændret noget på dets oprindelige udseende.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte i 1941 og blev ikke genopført.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Krastrup
Region og kommune
Nordjylland - Aalborg
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Nordentoft ApS
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Ålborg - Slet - Farstrup
Ejer
Enkefru Holm
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
20.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
210000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 70 køer, 96 kalve, 2 tyre, 30 fedekreaturer, 14 heste, 2 føl, 17 får. Der sælges ca. 84 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 karl(e), 4 pige(r), 3 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Slet - Farstrup
Ejer
Enkemadam E. Hansen
Herregårdens størrelse
43.16 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
3.18 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
63.16 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
20.10 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Slet - Farstrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
38.82 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
2.16 htk
Tiende
140.28 htk
Fæstegods
246.43 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 76