Kragerup

Ejerhistorie

Den første kendte ejer af Kragerup var Matheaus Jakobsen Taa, der nævnes som ejer af Kragerup i 1327 og i 1341. Senere ejede Jens Nielsen Neb Kragerup, og efter ham børnene, Henrik Jensen Neb og Christine Neb, og hendes mand, Hartvig Bryske. De følgende 150 år er ejerforholdene meget usikre og uoverskuelige. Gården blev ved arvedelinger delt på mange anparter, som blev nedarvet i forskellige slægtslinjer og pantsat og solgt mellem de forskellige ejere. Det var meget almindeligt i 1400- og 1500-tallet, at herregårde på denne måde blev opdelt mellem mange ejere. Selv store godser kunne på denne måde blive spredt for alle vinde i løbet af blot en enkelt generation.

Døtrene efter Christine Neb og Hartvig Bryske, Birgitte, Abele og Kirstine, fik hver en part i gården. Birgitte og Abele var begge gift to gange, hvorved deres part i Kragerup måtte deles på endnu flere arvinger. Derudover havde slægten Gyrsting også anparter i Kragerup, først ved biskop Navne Jensen Gyrsting, derefter ved broderen, Morten Jensen Gyrsting. Hans søn, Oluf Mortensen Gyrsting, samlede mod slutningen af 1400-tallet hovedparten af gården på egne hænder. Bl.a. forsøgte han at afvise krav på en part i gården fra Jørgen Rud, der var søn af Kirstine Bryske og Christen Rud. Udfaldet af sagen kendes dog ikke.

Efter Oluf Mortensen Gyrstings død tilfaldt Kragerup hans datter, Anne, som var gift med Peder Skram. Han blev senere gift for anden gang og solgte i 1533 Kragerup til sin svigerfar, Ove Lunge. Den nedarvedes til hans barnebarn, Eggert Ulfeldt, som ejede gården ved sin død i 1583, hvorefter hans enke giftede sig med Jørgen Friis til Knastrup.

Hans søn fra et tidligere ægteskab, Christen Friis, arvede gården i 1610. Christen Friis havde studeret ved akademiet i Sorø og var herefter taget på uddannelsesrejse i udlandet, sådan som tidens skik for unge adelige mænd tilsagde. Her studerede han særligt sprog ved universiteter i Tyskland, Frankrig og Italien, bl.a. ved det berømte universitet i Padova. Efter hans hjemkomst til Danmark gik han i hoftjeneste. Efter sin deltagelse i Kalmarkrigen mod svenskerne i 1611-1613 blev han i 1616 udnævnt til kongens kansler, på det tidspunkt landets øverste embedsmand. Christen Friis blev også meget velhavende, og han forøgede Kragerup med fæstegårde i de nærliggende landsbyer.

Christen Friis døde i 1639, hvorefter enken, Barbara Wittrup, overtog Kragerup, efterfulgt af sønnen, Hans Friis. Hans Friis solgte dog allerede i 1656 Kragerup til Frederik Urne, som dog døde to år efter, hvorefter gården gik til dennes svigersøn, Ove Juul. Ove Juul var af gammel dansk adel, den såkaldte 'uradel', men formåede at tilpasse sig tiden efter Enevældens indførelse 1660 og endte med at blive vicekansler for kongen. I 1686 overtog sønnen, Christian Juul, Kragerup, som på dette tidspunkt havde en hovedgårdstakst på 49 tønder hartkorn - en gennemsnitlig herregård. Året efter overgav Christian Juul Kragerup til sin søster, Mette Marie, som giftede sig med fogeden på gården, Povl Pedersen Lerskov. Han døde dog i 1692, hvorefter Mette Marie Juul sad på Kragerup indtil 1705, hvor hun solgte gården til Jacob Lerche.

I 1700-tallet havde Kragerup en række dygtige ejere. Jacob Lerche lagde yderligere fæstegårde under Kragerup og solgte i 1721 gården til Andreas Fogh. Han fortsatte forbedringerne af gårdens drift, da han var en mand af stor reformiver. Om ham siges det bl.a., at han var den første til at dyrke kartofler på Sjælland, ligesom han også fik en uldfabrik oprettet på Kragerup. Andreas Fogh døde i 1762, og sønnen, Lars Fogh, overtog herefter Kragerup. Han døde dog allerede i 1764, hvorefter en anden bror, Clemens Fogh, overtog Kragerup sammen med sine søstre. Efter Clemens Foghs død i 1794 overtog søsteren, Christine Fogh, Kragerup som eneejer, indtil hun i 1797 solgte den videre til kammerråd, en embedsmand ved datidens finansvæsen, Peder Bech. Kragerup havde på det tidspunkt 49 tønder hartkorn hovedgårdstakst, 82 tønder tiender samt 301 tønder hartkorn fæstegårde.

I 1801 blev Kragerup købt af Jens Kraft Dinesen, som ligeledes var kammerråd, og gården forblev herefter i Dinesen-slægtens eje. Jens Kraft Dinesen havde en juridisk eksamen og havde været landvæsenskommissær i Sorø og Korsør Amter. Sønnen Anders Didrich Dinesen, som overtog Kragerup i 1827, havde ligeledes en juridisk eksamen, og efter hans død i 1840 overtog enken, Sophie Jacobine Dinesen, Kragerup. Hun drev gården med stor dygtighed og oprettede bl.a. avlsgården Rugholm.

Sophie Jacobine Dinesen døde som blot 47-årig i 1857, hvorefter sønnen Jens Kraft Jacob Sophus Dinesen blev ejer af Kragerup indtil sin død 1910. Han administrerede ligesom sin mor godset med stor dygtighed, og han havde et godt forhold til sine fæstere og forpagtere. Han giftede sig i 1880 med sin yngre brors enke, Alvilde Dinesen. Hendes søn fra første ægteskab, Jens Kraft Dinesen, overtog Kragerup efter 1910. Han fortsatte den gode drift af Kragerup og oparbejdede bl.a. gode heste- og kvægbesætninger.

Kragerup blev efter ham overtaget af broderen Wilhelm Dinesen. I 1919 blev den resterende del af Kragerups fæstegårde solgt til bønderne i henhold til lov fra 1919 om fæstevæsenets afskaffelse. Kragerup var hermed blandt de sidste herregårde i Danmark, som ejede fæstegårde.

Wilhelm Dinesen døde i 1932, hvorefter enken Ida Dinesen overtog Kragerup. Hendes søn, Jørgen Dinesen, havde drevet godset som forpagter men overtog i 1939 som ejer. Jørgen Dinesen moderniserede gårdens drift og opretholdt kvæg- og hestebesætninger af høj kvalitet indtil 1963, hvor hans ældste søn, Erik S. Dinesen, overtog Kragerup.

Hans datter, Birgitte Dinesen, har siden 1990'erne udvidet godsets virksomhed med hotel, restauration og events. Herregården kaldes i dag Kragerup og er et af landets bedst kendte og populære herregårdshoteller, der i 2021 ejes af Regitze Sofie Dinesen.