Krabbesholm (Sjælland)
Krabbesholm er en af de yngre herregårde, som blev oprettet så sent som 1673.
Fra oprettelsen i 1673 og helt frem til 1853 var der ingen herskabelig hovedbygning på Krabbesholm.
Krabbesholms nuværende hovedbygning blev opført i 1853.
Ejerhistorie
Krabbesholm blev oprettet som herregård i 1673 af Oluf Rosenkrantz. Han havde arvet herregården Egholm af sin far, og udvidede med tiden antallet af fæstegårde i betydelig grad. Antallet af fæstegårde blev efterhånden for stort til selve Egholm, hvorfor Oluf Rosenkrantz søgte at indrette driften mere hensigtsmæssigt. Han fik bevilling til at oprette en ny herregård på nedlagte jorder fra landsbyen Vinderup, der var ødelagt under 1600-tallets mange krige. Oluf Rosenkrantz stammede fra den gamle danske adelsslægt Rosenkrantz, men han opkaldte den nye gård efter sin hustru, Birgitte Krabbe, ligeledes af gammel dansk adelsslægt.
I 1660 var enevælden blevet indført i Danmark, hvilket bl.a. betød, at adelens indflydelse blev stærkt reduceret. Magten udgik fra hoffet, borgerlige fik mulighed for at erhverve herregårde og fra 1671 blev indført en ny lensadel, grever og baroner, som var tættere bundet til kongemagten. Utilfredsheden ulmede blandt den standsbevidste 'gamle' adel, og der blev udgivet flere anonyme skrifter med kritik af de nye tider.
Oluf Rosenkrantz var en anset mand inden for hoffet, men oplevede også at blive forbigået ved flere udmærkelser. I 1681 udgav han, og satte sit navn under, et forsvarsskrift for den gamle adel, der rummede en skarp kritik af Enevælden. Straffen faldt prompte. Oluf Rosenkrantz fik frataget sine titler og forvist fra hoffet. Kravet om landsforvisning og konfiskering af alle hans besiddelser blev dog mildnet til, at han måtte betale en enorm bøde og afstå herregårdene til sine døtre og svigersønner. Af disse overtog Mogens Skeel både Egholm og Krabbesholm.
Efter svigerforældrenes død i 1685 solgte Mogens Skeel straks gårdene videre til broderen Otte Skeel. Krabbesholm fulgtes herefter som avlsgård under Egholm til skiftende ejere gennem 1700-tallet.
Frederik Christian Rosenkrantz arvede Krabbesholm i 1763. Han ejede desuden herregårdene Egholm, Ryegaard, Barritskov og Trudsholm, og da han i 1802 testamenterede sine besiddelser til Niels Rosenkrantz var det med en forpligtelse til at oprette et stamhus. Oprettelsen af stamhuse var typisk for denne tid, og betød at godset ikke kunne opdeles ved arv eller salg. Stamhuset Rosenkrantz blev oprettet af herregårdene Ryegaard, Barritskov og Trudsholm, mens Egholm og Krabbesholm blev solgt til broderen Marcus Gøye Rosenkrantz. Han solgte dog allerede to måneder senere Krabbesholm og Egholm til greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe og Lars Larsen.
De to kompagnoner delte to år efter gårdene, således at greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe overtog Krabbesholm, mens Lars Larsen erhvervede Egholm.
I 1810 købte Nicolai Abraham Holten Krabbesholm. Han boede på sin anden gård, men gjorde meget for godset, bl.a. lod han opføre skolen i Sæby. Efter Nicolai Abraham Holtens død i 1850 blev Krabbesholm solgt på auktion i 1852 til Lars Trolle.
Lars Trolle lod i 1853 en ny hovedbygning opføre, den første på Krabbesholm. I 1871 videresolgte han Krabbesholm til Frederik Vilhelm Treschow, hvis datter, Clara Sophie Treschow, gennem ægteskab førte Krabbesholm til Niels Joachim Christian Gregers Juel. Efter hans død i 1938 solgtes Krabbesholm på auktion i 1939 til De forenede Kulimportører A/S, som fortsat ejer gården i 2021.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Krabbesholm var fra sin oprettelse og gennem 1700-tallet en avlsgård under Egholm. Der blev derfor ikke opført nogen herskabelig hovedbygning til herregården. I 1806 blev Krabbesholm skilt fra Egholm og i 1810 overtaget af Nicolai Abraham Holten, som dog boede på sin anden besiddelse Lindegården.
Det var derfor først ved Lars Trolles overtagelse, at der opførtes en hovedbygning til Krabbesholm.
Bygningen er opført i røde sten i nygotisk stil og er i to stokværk.
Der er tilføjet en havestue til bygningen i 1940'erne.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsgården blev opført 1908-1912 efter at den tidligere avlsgård nedbrændte.
Forvalterboligen er opført 1901.
Fredningsstaus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Krabbesholm ligger i den østlige del af Hornsherred. Området har jævne terrænformer. Jordene omkring Krabbesholm er sandede, mens jorden i resten af sognet mest er lermuldet.
Der er flere fredede oldtidsminder i området. Disse omfatter højen Sofiehøj, en sløjfet langdysse med to kamre, og nær denne, to dyssekamre, begge på Krabbesholm mark.
Litteratur
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Krabbesholm Gods
Region og kommune
Sjælland - Lejre
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Ejendomsselskabet D.F.K. A/S v/Lillian Monica Rahr og Kirsten Ebdrup
Herregårdens størrelse
262 ha
Godsets størrelse
490 ha
Detaljeret størrelse
Godset: ager 360 ha, eng 63 ha, skov 49 ha, mose 2 ha, park/have 15 ha, sø 1 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Barritskov, Egholm (Sjælland), Trudsholm (Sjælland), Ryegaard
Bemærkninger om godset
Under Krabbesholm Gods hører bl.a. Krabbesholm Avlsgård (262 ha)
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
København - Volborg - Gjershøj
Ejer
Clara A. S. Juel, hofjægermesterinde
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
312000 (kr)
Ejendomsskyld skov
31400 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet til et familiemedlem. Besætningen består af: 140 køer, 60 kalve, 5 tyre, 16 heste, 8 føl. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 1 karl(e), 4 pige(r), 10 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Under Godset Krabbesholm hørte samlet: 40.2 tdr. htk. bøndergods, 85.6 tdr. htk. arvefæstegods, 57 tdr.l. skov (5.6 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 706100 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Volborg - Gjershøj
Ejer
Konferentsrådsinde H. Holten
Herregårdens størrelse
48.62 htk
Skovskyld
9.11 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
16.21 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
205.83 htk
Arvefæstegårde
27.95 htk
Leje- og tyendehuse
33.05 htk
Bemærkninger om godset
Under ejendommes htk er også Lindegård i Skibby Sogn (Frederiksb. Amt) på 16-1-2-2,75, er tidigere mensalgods til Skibby-præsten.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Volborg - Gjershøj
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 374
