Kovstrup
Kovstrup var ejet af slægten Munk fra sidst i 1300-tallet og frem til 1515.
Kovstrup havde gennem 250 år fælles ejer med Tandrup.
Fra 1771-1781 reduceredes Kovstrup stærkt ved en 'godsslagtning', typisk for perioden.
Kovstrups hovedbygning er opført ca. 1820.
Ejerhistorie
Den første ejer fra slægten Munk var Christen Munk i 1389, der også ejede Østergaard i Sønderhå. En gård, som han senere videregav til kirken. Kovstrup beholdt han dog selv, og igennem hele 1400-tallet var gården i slægtens eje.
I 1515 valgte Jep Munk, den sidste ejer fra slægten, at sælge Kovstrup videre til Kirsten Høg, enke efter Niels Krabbe. Kirsten Høg ejede i forvejen herregården Tandrup, og de to gårde forblev efter alt at dømme under fælles ejerskab de følgende 200 år. I en længere periode i 1600-tallet sad en gren af adelsslægten Rantzau således på de to herregårde.
I 1735 købte Frederik Leth Kovstrup, imens Tandrup forblev under den hidtidige ejer Christian Leth. Frederik Leths opførte i løbet af sit korte ejerskab en ny gård i bindingsværk. Kovstrups og Tandrups fælles tid var dog ikke forbi. Major Povl v. Klingenberg havde arvet Tandrup fra sin mor i 1737, og med erhvervelsen af Kovstrup i 1746 forenede han atter de to gårde under samme ejer.
Som for mange andre vestjyske herregårde bød slutningen af 1700-tallet også for Kovstrup på skiftende ejere; i 1771 blev gården solgt på auktion og endegyldigt skilt fra Tandrup. Køberen af Kovstrup var Eggert Nandrup, som straks gik i gang med at gennemføre en 'godsslagtning' typisk for perioden. En 'godsslagter' var en person som opkøbte godser for siden at sælge dem i småstykker til højstbydende; således gik det også Kovstrup, som i løbet af blot fem år fik afhændet store dele af jorderne. Kovstrup med det resterende jordtilliggende blev solgt til Søren Chr. Balleby.
I 1824 blev Kovstrup købt af kancelliassessor P. G. N. Toft. Han var altså bisidder i kancelliet, som bl.a. havde ansvaret for produktionen af officielle, skriftlige dokumenter. Under Tofts ejerskab frasolgtes det resterende fæstegods, hvorefter selve Kovstrup afhændedes.
I 1897 kom Kovstrup til familiens Tølbøll, i hvis ejerskab den siden er forblevet.
Hovedbygning
Hovedbygningens tre fløje - alle i én etage - er opført i grundmur, der er hvidpudset og med tegltag. Hovedfløjen ligger mod syd ned mod den store have. Bygningen blev opført i ca. 1820, men gennemgik en grundig restaurering i 1900. Hovedfløjen mod syd har frontspids og er dækket med cementsten.
Før den grundmurede hovedbygnings opførelse lå der en bindingsværksgård, der blev opført under Frederik Leths ejerskab mellem 1735-46.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Kovstrup har tre sammenbyggede avlsbygninger, alle i grundmur og med pladetag. Den østlige længe har tidligere indeholdt værelser til folkene på gården, ligesom der også har været svine- og kostald her. Den vestlige og nordlige længe er opført i 1910 efter en større brand året inden. Vestlængen har indeholdt heste- og kostald, mens den nordlige længe har fungeret som lade. Her er der en gennemkørselsport i midten af længen.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Hansen, J.J: Større danske landbrug 1930-1937.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Kovstrup
Region og kommune
Nordjylland - Thisted
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Søren Stigaard Tølbøll
Herregårdens størrelse
225 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 188 ha, eng 26 ha, skov 4 ha, andet 7 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Thisted - Hassing - Sønderhå
Ejer
Mads Jensen Tølbøll
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
24.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
130000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 60 køer, 55 kalve, 2 tyre, 30 fedekreaturer, 14 heste, 9 føl, 65 får. Der sælges ca. 70 svin om året.
Folkehold
1 forkarl, 3 røgter(e), 5 karl(e), 4 pige(r), 1 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Hassing - Sønderhå
Ejer
Pro. Fred. Bille
Herregårdens størrelse
22.46 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Hassing - Sønderhå
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
19.50 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
187.25 htk
Fæstegods
467.75 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 485