Kornerup                     

Ejerhistorie

Kornerup er en af de ældste hovedgårde omkring Lejre. Allerede i middelalderen må der have ligget en større gård i landsbyen Kornerup. I 1184 var gården ejet af den mægtige biskop Absalon, som da forærede gården til Roskilde Domkirke. Senere tilhørte Kornerup Vor Frue Kloster i Roskilde. Omkring 1369-1383 boede en Johannes Pedersen Læghæ på Kornerup, der sandsynligvis har været klosterets lensmand. 

Ved Reformationen i 1536 overgik Kornerup til Kronen, da alle klostre blev nedlagt og deres besiddelser inddraget. Således også Kornerup, som de følgende hundrede år fortsatte som kongeligt len. I 1595 blev gården dog lagt under det større Roskildegaards len.

Reformen af lenssystemet betød, at Kronen samlede sine besiddelser i større len, der kunne administreres mere effektivt, og som hovedsageligt blev givet til de mest betroede adelsmænd. Karen Pax på Eriksholm fik 1631 livsbrev på Kornerup, dvs. retten til lenets indtægter i sin levetid. Ydermere var hun fritaget for at yde den sædvanlige lensafgift til Kronen.

Efter 1600-tallets mange krige var Kronen i alvorlige økonomiske vanskeligheder. En af løsningerne blev at sælge ud af krongodset eller at overdrage besiddelserne til kreditorer. Henrik Müller havde lånt mange penge til Kronen og modtog efter 1660 meget store besiddelser - bl.a. Kornerup. Kornerup gik til hans datter, som bragte gården til sin mand, Caspar Bartholin. Efter sin død 1670 blev han adlet under navnet 'von Bartholin'.

Senere var det dog Henrik Müller selv, der i 1673 fik tilladelse til at lægge gårdens bønder under det nyoprettede Skjoldenæsholm birk, dvs. en selvstændig retskreds. Henrik Müller boede også på Kornerup indtil 1690, hvor datteren solgte den til Københavns borgmester.

De næste 30 år skiftede Kornerup ofte ejere. Da Lars Benzon døde i 1741, arvede hans endnu umyndige søn Niels Larsen Benzon gården. Hans værge Jakob Benzon solgte godset med herregård, kirketiende, vandmøller og fæstegårde til Johan Ludvig von Holstein på Ledreborg i 1745.

Johan Ludvig Holstein var af tysk adelsslægt. Han gjorde strålende karriere ved Christian VI's hof, hvor han hurtigt blev kongens mest betroede minister. Ved sine store indtægter fra hoffet og ved at sælge sine godser i Tyskland og andre sjællandske godser, han havde giftet sig til, opbyggede Johan Ludvig Holstein meget store godsbesiddelser på egnen omkring Lejre. På kort tid omskabte han den lille herregård Lejregaard til grevskabet Ledreborg med en prægtig hovedbygning, der er blandt de allerfineste herregårdsanlæg fra 1700-tallet.

Da grevskabet Ledreborg blev oprettet 1750, kom Kornerup under dette som avlsgård, dvs. en mindre herregård under et større gods, og hvortil der ikke hørte herskabelig bolig. Kornerup blev stærkt reduceret i denne forbindelse. Alle fæstegårdene i landsbyen Kornerup blev forøget med en tønde hartkorn - jorden blev afstået fra hovedgårdsjorden, og som avlsgård havde Kornerup herefter en størrelse som en dobbelt fæstegård.   

Kornerup forblev under Ledreborg indtil 1926. I henhold til loven om lensafløsning i Danmark i 1919 skulle grevskabet opløses og overgå til fri ejendom. I den forbindelse skulle betales en afgift til staten, og herregårdene skulle sælge jord til at udstykke husmandsbrug.

Grevskabet Ledreborg overgik til fri ejendom i 1925. Hele Kornerup - med bygninger og jorder - blev afgivet til staten. Gården blev udstykket i 13 husmandsbrug, og stamparcellen med bygninger og ti hektar land blev solgt.