Kongstedlund
Ifølge et sagn blev Kongstedlund opført af en dansk sørøverhøvding kaldet Store Mogens.
Det oprindelige Kongstedlund var et trefløjet borganlæg.
Dele af den nuværende hovedbygning er opført i 1592.
Landbrugskrisen i begyndelsen af 1800-tallet ramte Kongstedlund hårdt, og store dele af fæstegodset måtte pantsættes.
Ejerhistorie
Ifølge et gammelt sagn blev gården oprindeligt opført af sørøverhøvdingen Store Mogens. Om Kongstedlund virkelig var en sørøverborg er ganske vist usikkert, men gården må oprindeligt være anlagt af en høvding eller storbonde uden for landsbyfællesskabet.
Den første navngivne ejer er imidlertid Anders Jacobsen Bjørn, der ejede gården i sidste halvdel af 1400-tallet. Anders Bjørn er den første ejer, hvis tilknytning til gården er dokumenteret i de bevarede kilder, og hans efterkommere ejede Kongstedlund frem til 1540, hvor Henrik Bjørnsen Bjørn døde. Efter hans død blev gården delt mellem en lang række ejere og først omkring 1590 syntes gården at være blevet samlet.
Den nye eneejer var en adelsmand ved navn Niels Juul. Han havde i sin ungdom opholdt sig i udlandet, men han kom i 1570 hjem til Danmark, hvor han overtog sin fars part af Kongstedlund. Omkring 1590 havde han købt sine medejere ud, hvorefter han straks indledte en lang række retssager mod områdets bønder. Han blev i sin samtid beskrevet som enevældig og selvrådig, men han drev Kongstedlund dygtigt, og han må have rådet over betydelige midler. I 1592 opførte han således en ny og prægtig hovedbygning. Allerede i år 1600 blev Niels Juul dræbt i en adelsmandsduel mod Albret Skeel på pinsemarkedet i Aalborg. Albret Skeel betalte en bøde til Niels Juuls arvinger mod, at arvingerne afstod fra at hævne Juuls død. At udstede et såkaldt årfejdebrev var en normal fremgangsmåde, når adelsmænd døde i duel.
I 1637 købte Iver Krabbe Kongstedlund af Niels Juels søn. I samme ombæring købte han også nabogården Randrup, og de to gårde havde derefter fælles ejer frem til 1772. Krabbe døde i 1641, og i 1649 giftede hans enke, Dorthe Juul, sig med godssamleren Erik Høg.
Høg boede ikke på Kongstedlund og gjorde sig i øvrigt primært bemærket ved at have været gift fem gange. Hans søn med Dorthe Juul, Iver Juul Høg, arvede i 1673 Kongstedlund. Ligesom sin far interesserede Iver Juul Høg sig mest for sine godser på Djursland, og han solgte derfor Kongstedlund i 1675. Den nye ejer var Peder Pedersen Brønsdorff, og Kongstedlund blev dermed en af de første herregårde, der fik en borgerlig ejer.
Efter Brønsdorffs død i 1701 overtog svigersønnen Laurits Westerhof Kongstedlund. Allerede tre år senere solgte han dog gården til sin svoger, Severin Brønsdorff, som var gift ind i en velhavende handelsfamilie. I 1723 blev Severin Brønsdorff adlet og meget tyder på, at Severin Brønsdorff ikke befandt sig meget på Kongstedlund. Omkring midten af 1700-tallet blev gården således drevet af forpagteren Houmann.
Brønsdoffs efterkommere ejede gården i flere generationer, og under barnebarnet Severin Brønsdorff von Deden blev landbrugsreformerne så småt introduceret på Kongstedlund. Von Deden arvede gården som 22-årig i 1772, og i hans ejertid blev fæstegodset udskiftet.
Von Deden blev efterfulgt af sin svigersøn, Sigvard Altewelt Færch, i 1812. Færch magtede ikke at føre gården gennem den krise, som ramte landet og landbruget efter århundredeskiftet, og han pantsatte store dele af gårdens fæstegods.
Efter hans død i 1839 blev gården købt af Ole Michael Kjeldsen fra Lerkenfeldt, der ejede Kongstedlund frem til 1899. I den følgende periode havde gården mange skiftende ejere, indtil Jørgen Carl Gustav Castenskiold i 1922 købte gården.
I 2021 er gården ejet af Arne Houmann Thomsen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
I 1592 lod Niels Juuls opføre en ny hovedbygning på Kongstedlund. Juuls anlæg var oprindeligt trefløjet, idet udgravninger har afsløret spor fra tidligere fløje, men i dag er blot hovedfløjen af Juuls bygning bevaret.
Juuls fløj er i to etager over en hvælvet kælder. Bygningen er høj og slank og har et stejlt teglstenstag. Bygningen stod oprindeligt med røde murstensfacader, men er senere kalket hvid.
I slutningen af 1700-tallet blev der opført en lavere sydfløj af bindingsværk.
I 1640 opførte Iver Krabbe en særlig sandstensportal på hovedfløjens gårdside. Portalen er udsmykket med en asiatisk og en antik kriger og forsynet med Krabbe og hans hustrus initialer samt deres våbenskjolde.
Hovedbygningen har flere gange været udsat for forfald. I begyndelsen af 1900-tallet var Kongstedlund i en utrolig dårlig tilstand, men Jørgen Castenskiold lod bygningerne restaurere udvendigt og moderniserede dem indvendigt.
I midten af 1900-tallet gennemgik hovedbygningen en omfattende restaurering.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet. Omfattet af fredningen er også de omkringliggende voldgrave.
Andre bygninger
Avlsgården ligger som et trefløjet anlæg umiddelbart nord for hovedbygning og voldgrav. Anlægget er opført efter en brand i 1909.
Der er opført et ishus på gården.
Fredningsstatus 2021: Avlsgården er ikke fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Kongstedlund Gods
Region og kommune
Nordjylland - Aalborg
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Arne Houmann Thomsen
Herregårdens størrelse
354 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 303 ha, eng 19 ha, skov 24 ha, andet 8 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hellum - Sønder-Kongerslev
Ejer
Søren Chr. Nørgaard
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
140.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
126000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 60 køer, 100 kalve, 4 tyre, 12 heste, 9 føl, 14 får, 2 trækstude. Der sælges ca. 80 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 4 karl(e), 4 pige(r), 2 daglejer(e), 6 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hellum - Sønder-Kongerslev
Ejer
Pro. O.Mich.Kieldsen
Herregårdens størrelse
28.10 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hellum - Sønder-Kongerslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
36.32 htk
Skovskyld
0.80 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
430.19 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergodset er med Randrups.
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 75
