Klintholm
Hele Møn og dermed Klintholm var frem til 1769 krongods.
Gården har siden 1798 været i slægten Scavenius' eje.
Daværende ejer Peder Brønnum Scavenius lod i 1837 et trelænget, grundmuret, okkerfarvet anlæg med rødt tegltag opføre som ny hovedbygning.
Mellem 1873 og 1875 blev en ny hovedbygning opført ved arkitekt August Klein. Denne blev dog nedrevet i 2000 på grund af hussvamp.
Ejerhistorie
Frem til 1769 var hele Møn og således også Klintholm krongods. I sidste halvdel af 1500-tallet ønskede Frederik II (1534-1588) at samle krongodset, der ellers lå spredt over hele landet. På dette tidspunkt måtte kongen, ligesom borgerlige, ikke købe adelsgods, hvilket først blev lovligt efter enevældens indførelse i 1660. Samlingen af krongodset skulle derfor ske gennem byttehandler, hvor kongen og godsejeren internt byttede gods. Begrundelsen for at samle krongodset var angiveligt kongens forkærlighed for parjagt, men initiativet havde også en række administrative og især økonomiske fordele. En stigning på kornpriserne i Europa sikrede, at mange danske godsejere blev væsentligt rigere i 1500-tallet. Ved at omlægge herregårdsdriften så herregårdens marker lå samlet omkring herregården, kunne korndyrkningen foregå langt mere effektivt og udbytterigt.
I 1760'erne begyndte Kronen at sælge ud af krongodset. I det vestlige Danmark var det ofte bønderne selv, der købte jorden, mens der i det østlige Danmark og således også på Møn blev oprettet herregårde på jorden. Ved salget af det mønske krongods blev Klintholm i 1769 solgt til Ditlev Staal, der straks gik i gang med at opføre nye bygninger på jorden.
Ditlev Staal ejede Klintholm frem til sin død i 1798, hvorefter Jacob Brønnum Scavenius købte gården. Jacob Brønnum Scavenius havde studeret i Aalborg, men han droppede studierne for at arbejde for Asiatisk Kompagni. Efter at have tilbragt 15 år i Asien vendte han i 1792 tilbage til Danmark. Gennem sine asiatiske handelsforbindelser tjente han mange penge, som han bl.a. brugte på at opkøbe herregårde i Danmark. Ved Klintholm anlagde han en kridtstensbrydning og en fabrik. Gennem alsidigheden i sit arbejde øgede han sin egen formue, samtidig med at han forbedrede bøndernes leveforhold.
Jacob Brønnum Scavenius døde i 1820, hvorefter hans enke, Karina Lucia Debes, arvede Klintholm. Efter hendes død i 1825 overtog sønnen Lucas Scavenius gården, som han imidlertid allerede året efter solgte til sin broder, Peder Brønnum Scavenius.
Peder Brønnum Scavenius havde arvet sin faders herregård Gjorslev på Stevns og blev således med overtagelsen af Klintholm ejer af to store herregårde på egnen. Han var en dygtig godsejer og samtidig en anerkendt politiker, der bl.a. arbejdede for godsejerens rettigheder. I 1834 blev han valgt ind i Roskilde Stænderforsamling som deputeret for sædegårdsejerne, en tillidspost han varetog indtil 1848.
Samme år som han fratrådte sin stilling som deputeret for sædegårdsejerne, blev Peder Brønnum Scavenius valgt af kongen som medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Forsamlingen bestod af 152 mænd, der diskuterede og udformede Danmarks første grundlov, Junigrundloven, der trådte i kraft den 5. juni 1849. I rigsforsamlingen kæmpede han imod grundlovens vedtagelse, i hvilken han mente, at kongen blev degraderet til en pyntedukke.
Efter Peder Brønnum Scavenius' død i 1868 gik Klintholm til hans søn, Carl Sophus Scavenius. Da han døde i 1901, sad hans enke på gården frem til sin død i 1918, hvor den blev arvet af sønnen Carl Scavenius. Carl Scavenius var en ivrig kunstsamler, og især guldalderbilleder havde hans interesse. I 1946 solgte han Klintholm til sin søn, Carl Christian Scavenius.
Klintholm er i 2021 ejet af Carl Gustav Scavenius og drives som land- og skovbrug.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Efter at have købt Klintholm af Kronen i 1769 lod Ditlev Staal nye bygninger opføre. Disse brændte imidlertid i 1819. Peder Brønnum Scavenius opførte en ny hovedbygning efter at have overtaget gården i 1826. Da Peder Scavenius ikke tog fast bopæl på Klintholm, blev gården hovedsageligt benyttet som sommerresidens, hvilket betød, at den nye hovedbygning var af beskeden karakter.
Hovedbygningen blev dog med tiden for beskeden for Peder Brønnum Scavenius, hvilket resulterede i, at han lod en ny opføre i 1837 ved arkitekt Gustav Friedrich Hetsch. Bygningen havde en bred grundmuret kvist og røde tegltage. I taget sad flere ældre heltagskviste samt kraftige, hvide skorstene. Bygningens sokkel var sort og vinduerne er ældre, delvist oprindelige, opsprossede korspostvinduer. I det indre havde bygningen bevaret en ældre, delvist oprindelig rumstruktur og på nær den vestlige længes nyere overflader, fremstod den med en generelt ældre materialeholdning i gulve, døre, gerichter, paneler og lofter.
Mellem 1873 og 1875 lod daværende ejer Carl Sophus Scavenius en ny hovedbygning opføre i hollandsk renæssancestil ved arkitekt August Klein. Bygningen blev dog revet ned i 2000 på grund af hussvamp og eksisterer således ikke i 2013. Den midterste fløj var i en etage med en tagetage, mens de korte gennemgående sidefløje var i to etager. Mod gårdsiden havde hovedfløjen et spir, der på hver side havde to store kviste med svungne gavle. Mod havesiden var tre lignende kviste anbragt modsat kvistene og spiret på gårdsiden.
Hovedbygningen fra 1837 fungerede tidligere som en sidefløj til den nu nedrevne hovedbygning, men udgør nu Klintholms hovedbygning. Bygningen ligger sidevendt i forhold til gårdrummet, der åbner sig tragtformet mod avlsgården.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Tilkørslen til hovedbygningen er placeret mellem avlsbygningerne. De ældste avlsbygninger stammer fra 1780 og er opført i kridtsten. De to lader er fra 1842.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Scavenius, Bente, Peter og Alette: Klintholm Gods. 200 år i slægten Scavenius' eje. 1998.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Klintholm Gods
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Vordingborg
Offentlig adgang
Offentlig adgang til parken og Klinteskoven med Møns Klint dagligt
Ejer
Carl Gustav Scavenius
Herregårdens størrelse
430 ha
Godsets størrelse
1408 ha
Detaljeret størrelse
Godset: ager 668 ha, eng 170 ha, skov 440 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Præstø - Mønbo - Magleby
Ejer
Annie Julie Emely G.T. Scavenius
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
462000 (kr)
Ejendomsskyld skov
438400 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 140 køer, 50 kalve, 6 tyre, 22 heste, 4 føl. Der sælges ca. 150 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 3 røgter(e), 1 elev(er), 3 karl(e), 3 pige(r), 12 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Under Godset Klintholm hørte samlet: 44.7 tdr. htk. bøndergods, 1428 tdr.l. skov (45 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 1691740 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Mønbo - Magleby
Ejer
Kammerherre P.B. Scavenius
Herregårdens størrelse
69.25 htk
Skovskyld
35.24 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
401.40 htk
Arvefæstegårde
6.22 htk
Leje- og tyendehuse
31.12 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Mønbo - Magleby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
81.77 htk
Skovskyld
9.29 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
353.33 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 7, s 958
