Klarupgaard
Klarupgaards historie kan spores helt tilbage til Erik Klipping, der blev myrdet i Finderup lade i 1286.
Under Grevens Fejde blev Klarupgaard sat i brand, fordi lensmanden forsøgte at myrde Skipper Clement.
Ejerhistorie
Klarupgaards historie går tilbage til Erik Klippings (1249-1286) tid, hvor netop denne konge gav gården til Jakob Nielsen Blaafod. Blaafod kom senere i strid med Erik Menved (1274-1319), der uretmæssigt skænkede gården til Viborg bispestol, som den derefter tilhørte indtil Reformationen.
Som meget andet bispegods blev gården drevet af lensmænd, hvoraf ikke mindst Bagge Griis bør fremhæves. Klarupgaard var efter sigende en af de første gårde, som blev brændt af i Grevens Fejde, da vrede oprørsstyrker i 1534 satte ild på gården. Lensmanden Bagge Griis blev dræbt under angrebet - angiveligt fordi han havde forsøgt at tage livet af Skipper Clement.
I forbindelse med Reformationen overgik Klarupgaard til Kronen, der i 1540 mageskiftede, dvs. byttede, gården til Erik Høg Banner.
Via Banners efterkommere gik gården til den kongelige jægermester Hans Diepholt von Dehn Rothfelser, hvis økonomi dog var så dårlig, at han var nødt til at pantsætte gårde af flere omgange. Da han døde i 1665, fik Nicolai kirke i København Klarupgaard i stedet for de penge, kirken ellers havde til gode hos godsejeren.
Tre år senere blev Klarupgaard solgt videre til familien Kriesch. Poul Kriesch, der var inspektør ved Børnehuset, overtog senere hele gården. På grund af pengeproblemer måtte han imidlertid pantsætte gården til den velhavende Thøger Lassen, som omkring 1685 overtog hele gården. Thøger Lassen, der var en af periodens mest velhavende mænd, ejede flere store gårde i Nordjylland og var gift hele tre gange.
I 1705 kom Klarupgaard til Heinrich Rosenauer, der efter slaget ved Lund i 1676 steg i de militære grader. I 1712 var han nået så vidt som at blive generalmajor. Efter hans hustrus død blev gården solgt, og den havde en række skiftende ejere bl.a. til slægten Christensen og den dygtige landmand Arnold Branth, hvis efterkommere ejede gården i over fyrre år.
Klarupgaard kom i 1928 til Just-slægten, der ejede den i store dele af 1900-tallet, men gården ejes i 2021 af Erik Hjorth.
Hovedbygning
Den nuværende hovedfløj er opført i 1700-tallet. De to sidefløje er opført mellem 1847 og 1848 og er i modsætning til hovedfløjen og de tidligere sidefløje opført i grundmur.
Hovedbygningen med dens hovedfløj og to sidefløje åbner sig mod avlsgården i nord. Alle tre fløje er i én etage og med tegltag. Gården har en frontspids over indgangen mod nord. Hovedfløjen blev istandsat omkring 1790, hvor den fik større vinduer og nye døre i den særligt aalborgske, nyklassicistiske Louis-seize-stil, dvs. med rette linjer, symmetri og kraftige relieffer i god kvalitet. Bindingsværket har været overkalket, men kalklaget er senere fjernet igen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen ligger avlsgården, hvis tre fløje nærmest åbner sig mod hovedbygningen. De tidligere anlæg er brændt flere gange, og det nuværende anlæg er opført i 1917.
Øst for hovedbygning og avlsgård ligger en række enkeltstående driftsbygninger opført fra og med 1974 og frem.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Klarupgaards jorder ligger samlet omkring gården i et fladt terræn. Skoven, der hører til, er primært bøgeskov, blandet med andre slags løvtræ.
I Klarup kirke bærer alterskranken fra omkring 1725 Heinrich Rosenauers og hans hustrus initialer. På pulpituret fra ca. 1765 finder man initialerne fra endnu en ejer, nemlig Christen Christensen og hans hustrus, såvel som nogle pietistiske malerier. Også en gitterdør fra omkring år 1700 bærer præg af en anden ejer, nemlig Magdalene von Ginchel, der var Thøger Lassens tredje hustru.
Arnold Branth, der drev Klarupgaard i en lang årrække, er også begravet på kirkegården.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Klarupgaard
Region og kommune
Nordjylland - Aalborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Erik Hjorth
Herregårdens størrelse
153 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 133 ha, skov 5 ha, mose 13 ha, park/have 3 ha ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ålborg - Fleskum - Klarup
Ejer
Carl Branth
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
17.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
203000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 80 køer, 80 kalve, 10 tyre, 20 heste, 16 føl, 8 får. Der sælges ca. 220 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 8 karl(e), 6 pige(r), 6 daglejer(e), 8 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Under Godset Klarupgård hørte samlet: 12.4 tdr. htk. bøndergods. Den samlede ejendomsskyld var 278000 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Fleskum - Klarup
Ejer
Hilarius Kalko og Arne Brandt
Herregårdens størrelse
25.42 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
14.07 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
153.11 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
17.50 htk
Bemærkninger om godset
Under ejendommen er også avlsgården Christiansholm på 14-0-2-1,5, der egentlig ert fæstepligtig jord.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Fleskum - Klarup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
26.08 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
103.00 htk
Fæstegods
346.99 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 74