Kjellerup

Ejerhistorie

Kjellerup er efter navnet at dømme en gammel gård, sandsynligvis oprettet før år 1200. Den nævnes første gang i 1299, hvor Erik Menved havde en anpart på 1/5 i Kjellerup. Gården nævnes herefter i spredte kilder, og fra 1400-tallet var gården i hænderne på slægten Hegedal gennem antageligvis fire generationer.

Gennem de følgende to hundrede år viser mange skiftende ejere, at Kjellerup ligesom mange andre herregårde ofte blev omsat enten i fri handel eller byttet med andre ejendomme. Det var ikke ualmindeligt, at herregårde opkøbtes for kort tid efter at blive solgt videre eller at indgå i byttehandel. Det sker f.eks. da Enevold Christoffersen Seefeld købte Kjellerup i 1627 og allerede i 1633 byttede (mageskiftede) den bort for andre besiddelser.

Fra slutningen af 1600-tallet blev dele af fæstegodset gradvist afhændet indtil Kjellerups besiddelser blot var 28½ tønder hartkorn. På dette tidspunkt omtales gården under tiden som en almindelig bondegård. Det var ikke ualmindeligt, at herregårde på denne måde mistede deres status - og eventuelt efter en periode kunne regnes som herregård igen.

Således også på Kjellerup, hvor den nye ejer Jens Andersen Brask efter 1714 på få år fik bragt gårdens fæstegods over 200 tønder hartkorn, således at den atter blev 'komplet' og dermed skattefri. Fra Jens Andersen Brasks ejertid stammede også den trefløjede hovedbygning i bindingsværk, som stod indtil slutningen af 1800-tallet. Familien Brask sad på Kjellerup gennem seks generationer indtil 1907.

I de økonomisk trængte år efter Første Verdenskrig udstykkedes som mange andre steder statshusmandsbrug fra Kjellerups. Gårdens besiddelser var som følge heraf noget reducerede, da den i 1931 overgik til familien Neergaard-Petersens eje. 

Kjellerup er fortsat i familien Neergaard-Petersens besiddelse, og ejes i 2021 af Fredrik og Lars Neergaard-Petersen.