Kærgaardsholm
I Håsum sogn var der oprindeligt to hovedgårde ved navn Vellumgaard og Kærgaardsholm. Efter en sammenlægning i sidste halvdel af 1500-tallet blev disse samlet under Kærgaardsholm.
Stedets ejerhistorie er rig på drama og byder blandt andet på hustruvold af særlig grov karakter, landsforvisning, skandaler og åbenlyst utroskab med ridefogeden.
Nordøst for det nuværende Kærgaardsholm findes der stadig spor af et voldanlæg og en trelænget gård fra første halvdel af 1700-tallet.
Ejerhistorie
Kærgaardsholms historie kan spores tilbage til Sophie Bosdatter Høg i midten af 1400-tallet, men kilderne til stedets middelalderlige historie er meget sparsomme. Håsum sogn, som ligger vest for Skive på Salling, havde oprindeligt to hovedgårde, Vellumgaard og Kærsgaardsholm, med nær tilknytning til hinanden. I 1545 blev Kærgaardsholm solgt til Anne Lange, der allerede ejede Vellumgaard og de to gårde blev i den forbindelse sammenlagt. På foranledning af hendes ægtefælle Gregers Ulfstand blev Vellumgaards hovedbygning nedbrudt og en ny fælles hovedbygning blev opført på Vellumgaards tidligere grund, men under navnet Kærgaardsholm.
I perioden 1661-1688 var herregården i delt eje og en part tilfaldt den heftigt sindede Jakob Ulfeld. Hans iltre temperament fik alvorlige følger, da han skød og sårede sin hustru Christense Daa. Jakob Ulfeld blev landsforvist til Indien, men Christense Daa tog ham tilsyneladende til nåde og gik i forbøn for ham. Han vendte hjem til Danmark i 1688, men begyndte straks at husere i landet rundt med en væbnet bande. Der blev udstedt arrestordre, og Jakob Ulfeld blev slutteligt skudt under en træfning i august måned samme år.
Christen Linde, som var en af Jyllands store godssamlere, erhvervede i 1693 Kærgaardsholm. Han blev adlet i 1704 og fik tilføjet et 'de' til sit navn. Efter ham gik gården i arv til sønnen Niels de Linde, som opførte en ny trelænget hovedbygning, hvor Gregers Ulfstand gamle bygning havde stået. Niels de Linde skulle have været gavmild overfor egnens kirker, men det forlyder at han var en krævende herre, der øgede bøndernes hoveri væsentligt. Han købte i 1742 herregården Tirsbæk ved Vejle, hvor han flyttede ind og opførte nye bygninger.
Ved hans død blev Kærgaardsholm sammen med det øvrige gods nedarvet til sønnen Christen de Linde, som var genstand for en mindre skandale, i det han giftede sig med sin faders husholderske Maren Loss. Ægteparret bosatte sig på Kærgaardsholm, men Maren indledte kort derefter angiveligt et forhold til den unge ridefoged Jørgen Hvas. Christen Linde døde under mærkværdige omstændigheder i 1756, og da Maren Loss kort efter giftede sig med Jørgen Hvas begyndte sladderen at tage til. Den nye ejer blev dog adlet under navnet de Lindenpalm og i 1758 solgte parret Kærgaardsholm og bosatte sig herefter på Tirsbæk.
I 1803 blev Kærgaardsholm købt af Poul Holst, der i 1805 foretog et markant bortsalg af fæstegods og udparcellering af hovedgårdsjorden. Poul Holst kom imidlertid i økonomiske vanskeligheder og da han gik fallit i 1820 blev Kærgaardsholm overtaget af godsspekulanten Ulrich Christian von Schmidten, som fortsatte med at udstykke den del af godset, der endnu var tilbage. Herefter fulgte en tid med skiftende ejere, hvorefter Kærgaardsholm i tre generationer var ejet af Gramstrup-familien. Den nuværende hovedbygning er opført af i 1880'erne af P.A. Sørensen. Kærgaardsholm har siden 1937 været i Elgaard-familiens eje og er det fortsat den dag i dag.
Hovedbygning
Vest for den nuværende hovedbygning kan der i terrænet anes en lille forhøjning, som kan være resterne af voldstedet fra det ældste Kærgaardsholm.
Den bygning, som Gregers Ulfstand lod opføre, da hovedgårdene Vellumgaard og Kærgaardsholm blev sammenlagt i sidste halvdel af 1500-tallet, ligger i mosen nordøst for det nuværende Kærgaardsholm. Denne bygning nedrev Niels de Linde i første halvdel af 1700-tallet og han opførte i stedet en trelænget hovedbygning i grundmur og bindingsværk. Hovedbygningen blev anlagt som en mindre borggård på et 32x25 meter voldsted med omkransende voldgrave og to vindebroer.
I 1880'erne blev den gamle bygning nedrevet og P.A. Sørensen opførte den nuværende hovedbygning til Kærgaardsholm sydvest derfor. Den hvidkalkede bygning er opført som en enkelt fløj i én etage, med en gennemgående gavlkvist midt for.
Andre bygninger
I Niels Lindes tid omtales den østre og den vestre ladegård, som lå i forbindelse med hovedbygningen. Det fremgår at de to vindebroer har ført over voldgraven til hver deres ladegård.
Til det nuværende Kærgaardsholm hører en trelænget avlsgård med omkringliggende ladebygninger.
Kulturmiljø
I mosen nordøst for de nuværende Kærgaardsholm findes der rester af Niels de Lindes trelængede hovedbygning. Borggårdens voldsted anes stadig og flere grøfter indikerer hvor bygningernes fundamenter har været. Af den omkransende voldgrav er der stadig vand i den nordlige, vestlige og sydlige del. Mod øst findes en mængde murstensbrokker som muligvis stammer fra den østre ladegård.
Det nuværende Kærgaardsholm ligger omkranset af marker, men i umiddelbar nærhed af skov, sø og hede mod syd.
Litteratur
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Kristoffersen, Ivar: Salling's Herregårde
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Kærgaardsholm
Region og kommune
Midtjylland - Skive
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Chresten Mads Elgaard
Herregårdens størrelse
0.00 ha
Godsets størrelse
0.00 ha
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
SGS 2011, FBB
Amt, herred og sogn
Viborg - Rødding - Håsum
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
42.63 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
1.06 htk
Tiende
74.87 htk
Fæstegods
359.45 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Vellumgaard
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 757