Kærbygaard
Kærbygaard tilhørte fra slutningen af 1300-tallet og frem til Reformationen Alling Kloster.
Kærbygaard var i middelalderen ikke en herregård, men blev drevet af en fæstebonde.
Indtil slutningen af 1600-tallet blev Kærbygaard drevet af fæstebønder, og der var således ikke nogen hovedbygning på stedet.
Admiral Christian Bielke flyttede omkring 1679 Kærbygaard til sin nuværende placering og opførte de første bygninger på stedet.
Den første faste beboer på gården var Anker Jørgen Secher, der overtog gården i 1760.
Ejerhistorie
I 1397 skænkede Erik Menved (1274-1319) Kærbygaard til Alling Kloster. Ved Reformationen i 1536 overgik Kærbygaard - som meget andet kirkegods - til Kronen. I 1579, hvor Kronen mageskiftede gården med Hans Brun til Kongstedlund, var den beboet af to bønder.
Hans Brun døde samme år, som han overtog gården, men Kærbygaard forblev i familiens eje, indtil Bruns barnebarn, Bodil Brun, i 1601 giftede sig med den sjællandske adelsmand Christoffer Skade. Deres to sønner - Frederik og Ove Skade - arvede gården i 1654 og øgede jordtilliggendet ganske betragteligt.
Ove Skade, der i 1658 blev eneejer af Kærbygaard, havde meget tætte bånd til kongehuset og hoffet. Han var page for Christian IV's (1577 - 1648) søn, hertug Ulrik, og senere blev han var lensmand i Roskilde og medlem af rigsrådet. Ved Ove Skades død i 1664 arvede datteren, Judithe Cathrine Skade, gården. Gennem hendes ægteskab overgik Kærbygaard til den norske admiral Christian Bielke. Christian Bielke solgte i 1688 gården til sin bror, Otte Bielke. Otte Bielke fik i begyndelsen af 1700-tallet tilladelse til at oprette Kærbygaard som stamhus, skønt gården var for lille til at leve op til de formelle krav om et jordtilliggende på 400 tdr. htk.
Otte Bielkes barnebarn - Beate Dorothea Bielke - arvede Kærbygaard i 1733, men da stamhuset var behæftet med stor gæld, måtte hun i 1746 overdrage gården til sin fætter, Verner Rosenkrantz til Krabbesholm.
Verner Rosenkrantz fik i 1750 tilladelse til at sælge stamhuset, og året efter blev Kærbygaard solgt til Ole Olesen til Skaarupgaard. Ole Olesen var en hovedrig handelsmand og en af de største pengeudlånere i samtiden. Han efterlod sig ingen børn, men hans stedbørn Secher arvede hans formue og hans herregårde.
Ole Olesens steddatter, Edel Secher, arvede Kærbygaard i 1759. Edel Secher var ikke gift og overlod i 1760 gårdens drift til nevøen Anker Jørgen Secher, der senere arvede den. I 1803 blev Kærbygaard overtaget af hans søn, Markus Secher, der fik tilladelse til at bortsælge fæstegodset uden at miste hovedgårdens skattefrihed. I 1809 var meget af fæstegodset blevet solgt, og selve Kærbygaard blev købt af Sechers ældre bror, Niels Secher.
Niels Secher og hans hustru døde med få dages mellemrum under en tyfusepidemi i 1829, og ved auktionen efter dem blev gården solgt til Niels Knudsen Søndergaard. I 1841 kom der dog atter en Secher på Kærbygaard, idet Tomas Secher Hansen til Vinderslevgaard og forvalter Jørgen Mørch Secher sammen købte gården. Jørgen Mørch overdrog i 1842 ejendommen til Secher Hansen, der beholdt Kærbygaard til sin død i 1881.
Thomas Secher Hansen var gift med baronesse Luise Birgitte Juel-Rysensteen, og deres søn, Oscar Hansen, overtog i 1881 Kærbygaard. Han solgte dog allerede i 1889 gården til sin svoger, Otto Conrad Frederik Staggemeier, hvis søn overtog ejendommen i 1906.
I 1916 blev Kærbygaard solgt til den første af de 38 forskellige ejere, som ejede gården mellem 1916 og 1937. I 1937 købte Aage Møller Kærbygaard, og hans familie besad gården frem til 1992, hvor den blev solgt til Børge Simonsen, Henrik Bomholt Simonsen og Michael Bomholt Simonsen.
Det er fortsat Henrik Bomholt Simonsen, Michael Bomholt Simonsen og Børge Simonsen der ejer Kærbygaard i 2021, hvor de driver skov- og landbrug.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning er opført af Anker Jørgen Secher omkring 1768. Det er et lavt, trefløjet bindingsværksanlæg med gennemgående kvist midt på hovedfløjen.
Oscar Hansen gennemførte i sin korte ejertid en gennemgribende renovering af hovedbygningen. I 1881 lod han gårdsidens facader grundmure og udsmykke i historicistisk stil. Facaden mod haven står endnu i bindingsværk.
Aage Møller iværksatte efter sin overtagelse af gården i 1937 en istandsættelse under ledelse af arkitekten Frederik Draiby.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Anker Jørgen Secher lod omkring 1770 opføre en ny avlsbygning i bindingsværk. Avlsanlægget brændte i 1928 og blev erstattet af et grundmuret anlæg bestående af to fritliggende længer.
De to længer ligger i forlængelse af hovedbygningens sidefløje. Anlægget er pudset og har kamtakker. Den vestlige længe har i 1940 fået en tilføjet en bygning mod vest.
Et nyere avlsanlæg er opført vest for den gamle avlsbygning.
Fredningsstatus 2021: Længerne opført i 1928 er fredede.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Kock, Jan: Østjyske herregårde. Højbjerg 2000.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Kjærbygaard
Region og kommune
Midtjylland - Aarhus
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Henrik Bomholt Simonsen, Michael Bomholt Simonsen og Børge Simonsen
Herregårdens størrelse
124 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 118 ha, skov 6 ha, forpagtet 100 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Århus - Hasle - Kasted
Ejer
Enkefru Thalia Staggemeier
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
13.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
160000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 70 køer, 40 kalve, 2 tyre, 11 heste, 4 føl, 12 får. Der sælges ca. 132 svin om året.
Folkehold
1 ladefoged, 2 fodermester(e), 3 karl(e), 2 pige(r), 4 daglejer(e), 10 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Hasle - Kasted
Ejer
pro. Thom. Secher Hansen
Herregårdens størrelse
25.59 htk
Skovskyld
0.46 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
2.80 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Hasle - Kasted
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
25.47 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
12.25 htk
Fæstegods
220.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 117
