Kabbel
Slægten Wandborg, der ejede Kabbel i flere generationer, skænkede et hospital og en fribolig for tjenestefolk til sognet.
Kabbels hovedbygning er opført i 1829.
I Kabbels murværk er indsat sandstensfigurer, der stammer fra en ældre renæssancebygning.
Ejerhistorie
De tidligste ejere på Kabbel var slægten Rytter. Oluf Rytter ejede gården i 1491, herefter var den i flere generationer ejet af hans efterkommere.
I første halvdel af 1600-tallet blev Jakob Grubbe ejer af gården. Under hans ejerskab blev Kabbels gods øget, han fik lagt flere fæstegårde under herregården og erhvervede også retten til kirkernes tiende i Lem, Nørre Nissum og Fabjerg sogne. Den velhavende mand satte sit præg på Kabbel. Han forestod i 1638 en fuldstændig ombygning af hovedbygningen.
I 1600-tallet arvede både sønner og døtre, hvilket medførte at herregårde og gods ofte deltes i mindre arvelodder blandt mange arvinger - sønner, svigersønner, fætre og kusiner. Således også Kabbel, som både i 1647 og 1655 blev delt mellem flere arvinger. Jørgen Kruse forsøgte at købe de andre arvinger ud, men blev derved så forgældet - og desuden ramt af de usikre tider ved Svenskekrigene (1657-1660) - at han måtte afgive gården til hovedkreditoren Valdemar Daa.
Det skete i 1664. Valdemar Daa er blevet foreviget af H.C. Andersen i hans fortælling "Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans Døtre". Daa var optaget af tidens nye trend, alkymi, hvor han i jagten på guldets hemmelighed ofrede så store summer, at han nærmede sig fallittens rand. Det kom i sidste ende til at koste ham store dele af hans jordejendomme, og han endte med også med at måtte afstå Kabbel. Hans søster Dorthe Daa overtog gården fra ham.
Wandborg-slægten kom i 1733 i besiddelse af Kabbel, da brødrene Laurits og Peder Wandborg købte gården. Den efterfølgende ejer Niels Jacobsen var en rig købmand, som både ombyggede hovedbygningen og foretog tilbygninger til herregårdens kirker. Han var knyttet til Wandborg-slægten gennem ægteskab, og gården gik videre til hans søn Jens Wandborg, som blev adlet og tog navnet de Stiernhielm.
Efter hans død i 1780 fik hans mor rejst et minde for ham. Stiernhielms Hospital blev rejst ved Nørlem Kirke, og en lille fribolig, en skolestue og en lærerbolig blev bygget til godsets folk.
Fra 1793 til omkring 1800 blev store dele af Kabbels fæstegårde solgt under skiftende ejere, bl.a. den kendte 'godsslagter' Th. Wissing. Selve hovedgårdsjorden forblev herefter intakt.
Efterfølgende har der været forskellige ejere, hvoraf skal nævnes den velhavende Jens Stokholm, der rejste Kabbels nuværende hovedbygning i 1829.
I 1920'erne udstykkedes og frasolgtes en stor andel af gårdens jorder.
Under Birthe og Lars Arnbaks ejerskab i 1970'erne blev der indrettet moderne løsdriftstalde og Kabbel indgik i statens helårsforsøg med kvæg.
I 2021 ejes Kabbel af Kirsten Rommelhoff Carstensen.
Hovedbygning
I 1638 blev der under ejeren Jacob Grubbe rejst en ny hovedbygning på Kabbel efter en betydelig forøgelse af gårdens gods. Bygningen blev ombygget af Niels Jacobsen og hans efterfølgere på gården i midten af 1700-tallet.
Den nuværende hovedbygning er bygget i 1829 af Jens Stokholm. Den lange enetagesbygning er grundmuret i røde mursten. På bygningens vestlige side er der opført et korshus i to etager af Mathilde Lautrup i slutningen af 1800-tallet. Ligeledes opførte Lautrup en gavlkvist over indgangsdøren og en tværfløj mod nord. Gavlene på bygningen er kamtakkede og med rundbuede blændinger.
Senere er både hovedbygningen og avlsgården blevet moderniseret under Erik Østergaards ejerskab i midten af 1900-tallet.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
På Kabbel blev der opført en trelænget avlsgård i 1918, der som hovedbygningen har rundbuede blændinger på en gavlkvist over en indkørsel i sydfløjen. Avlsgården er dekoreret med sandstensfigurer, der stammer fra en tidligere renæssancebygning. Figurerne er indsat i murværket.
Der blev bygget til gårdens produktionsbygninger i 1991.
Fredningsstatus 2021: Avlsgården fra 1918 er fredet.
Kulturmiljø
Kabbel ligger tæt ved Limfjorden nord for Lemvig. I sognet ligger der nær kirken en bavnehøj, og der er fundet rester af en jernalderboplads. Stiernhielms Hospital ligger ved kirken og blev skænket af Kabbels tidligere ejer Anne Mare Wandborg i 1780.
Der hørte 7 hektar skov til Kabbel i 1953.
Litteratur
O. Nielsen. Skodsborg og Vandfuuld Herreder. 1894. S. 30-50.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Kabbel Hovedgård
Region og kommune
Midtjylland - Lemvig
Offentlig adgang
Privatejet. Der er ingen offentlig adgang.
Ejer
Kirsten Rommelhoff Carstensen
Herregårdens størrelse
243 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 200 ha, eng 12 ha, skov 8 ha, park/have 5 ha, sø 13 ha, andet 5 ha, forpagtet 30 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Skodborg - Nørlem
Ejer
Theodor Wille
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
55.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
170000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 90 køer, 90 kalve, 5 tyre, 16 heste, 26 får. Der sælges ca. 250 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 2 elev(er), 2 karl(e), 3 pige(r), 2 daglejer(e), 11 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Skodborg - Nørlem
Ejer
Pro. J.C.A. Olesen
Herregårdens størrelse
32.64 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Skodborg - Nørlem
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
33.86 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
96.00 htk
Fæstegods
253.88 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 849