Jensgaard
Jensgaard var oprindeligt ejet af Øm Kloster.
Jensgaard var ejet af Glud-slægten i ca. 250 år: Fra 1748 til 1997.
Jensgaards hovedbygning er fra midten af 1700-tallet.
Hovedbygningen og avlsbygningerne på Jensgaard udgør tilsammen et stort symmetrisk bindingsværksanlæg.
Ejerhistorie
Nogen sammenhængende historie for Jensgaards første tid, kan ikke sammenstykkes. Allerede i 1300-tallet lå der på stedet en gård, der blev kaldt Inæs. Igennem 1400-tallet blev gården benævnt Ensgaard og sidenhen Jensgaard.
I en kilde fra middelalderen om Øm Kloster fastslås det, at gården Inæs tilhørte klosteret, der brugte gårdens jorde til heste- og kvægopdræt. Sandsynligvis ejede klosteret gården frem til Reformationen i 1536, hvor den antageligt overgik til Kronen.
Adelsmanden Oluf Mouridsen Krognos efterlod i 1573 Jensgaard til Pernille Oxe, så gården må selvsagt være gledet ud af Kronens eje i den mellemliggende periode.
Pernille Oxes efterkommere ejede Jensgaard i to generationer, hvorefter den blev delt mellem en række forskellige ejere og slægter i næsten 200 år.
I 1748 købte Marie Margrethe Dreyer Jensgaard. Marie Dreyer havde været gift med provst P. Glud. Slægten havde gennem generationer været præster, men rådede ikke desto mindre over en ganske betragtelig formue. En del af velstanden blev brugt til at istandsætte Jensgaards bygninger, inden Marie Dreyer i 1754 overdrog gården til sine sønner Hans og Jakob Glud.
Jakob Glud overtog hele gården i 1759 og sikrede i 1772 gården hovedgårdsstatus, hvorefter han udvidede fæstegodset betragteligt.
Jakob Gluds efterkommere ejede frem til 1997 Jensgaard. I 2021 er gården ejet af Jensgård ApS v/Frederikke Nissen, som driver landbrug på godset.
Hovedbygning
Jensgaards hovedbygning blev opført af Marie Margrethe Dreyer i 1748-53. Den trefløjede hovedbygning har en bred, høj hovedfløj opført på en kampestenssokkel og to lavere sidefløje.
Hovedfløjen karakteriseres af en gennemgående frontspids.
Ud fra den vestlige sidefløj blev der omkring år 1800 tilføjet en kort, grundmuret udløberfløj. Alle bygningerne er af bindingsværk.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Over for hovedbygningen ligger avlsgården, hvis sidelænger åbner sig mod hovedbygningen. Avlsgården blev opført i bindingsværk samtidigt med hovedbygning mellem 1748 og 1753.
Avlsgården er løbende blevet fornyet, men den trelængede struktur er bevaret, og sammen indgår avlsgård og hovedbygning i en symmetrisk helhed.
Fredningsstatus 2021: Avlsgårdens østlige og vestlige længe med portbygning fra 1898 er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Jensgaard
Region og kommune
Midtjylland - Hedensted
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Jensgård ApS v/Frederikke Nissen
Herregårdens størrelse
306 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 175 ha, eng 9 ha, skov 122 ha, bortforpagtet 175 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Vejle - Bjerre - Glud
Ejer
P. C. Glud
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
4.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
298000 (kr)
Ejendomsskyld skov
118000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet til et familiemedlem. Besætningen består af: 88 køer, 36 kalve, 3 tyre, 19 heste. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Vejle - Bjerre - Glud
Ejer
Kammerråd Jac.And.Glud
Herregårdens størrelse
34.61 htk
Skovskyld
2.76 htk
Mølleskyld
4.50 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
28.49 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
17.66 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Vejle - Bjerre - Glud
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
26.10 htk
Skovskyld
2.66 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
54.00 htk
Fæstegods
247.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 154