Jægerspris

Jægerspris hed Abrahamstrup frem til 1677, hvor gården fik sit nuværende navn.

Gården var med en enkelt undtagelse i kongeligt eje indtil slutningen af 1800-tallet.

Kong Frederik VII købte Jægerspris til privat eje i 1854

Hovedbygningen undergik mellem 1590 og 1745 fire større bygningsudvidelser, der gav den sit nuværende udseende.

Jægerspris' hovedbygning er et trefløjet anlæg med tegltag og tårne med spir.

Ejerhistorie

Jægerspris' beliggenhed ved Isefjord havde i den tidlige middelalder så stor strategisk og politisk betydning, at gården blev krongods. Oprindeligt hed gården Abrahamstrup.

Abrahamstrup optræder første gang i i de historiske kilder i 1318, hvor Erik Menveds (1274-1319) eneste søn, et tre måneder gammelt barn, skal være omkommet ved at moderen, dronning Ingeborg, tabte sønnen fra sin vogn på en tur fra Abrahamstrup til Holbæk.

Abrahamstrup delte i den sene middelalder skæbne med en stor del af det danske krongods, da gården var pantsat til holstenske og danske adelsmænd. Den forblev dog i kronens eje, og både Valdemar Atterdag (1320-1375) og Margrethe I (1353-1412) boede således på gården på flere af deres rejser.

Abrahamstrups beliggenhed tæt ved København betød, at gården flere gange var overdraget dronningerne som lystslot. Dette var tilfældet med både Christian I's (1426-1486) dronning, Dorothea af Brandenburg (1430-1495), og Christian II's (1481-155) dronning, Elisabeth af Habsburg (1501-1526).

Skovene omkring Abrahamstrup gjorde desuden gården til et yndet tilflugtssted for flere jagtglade konger. Således opholdt både Frederik II (1534-1588) og Christian IV (1577-1648) sig ofte på gården i sådanne ærinder. Christian V (1646-1699), som allerede tidligt var en passioneret jæger, gik endda så langt, at han forærede sin overjægermester, Vincents von Hahn, Abrahamstrup i 1673. Gården kom således for første gang i privat eje. Som en hæder til overjægermesteren fik gården navnet Jægerspris i 1677.

Vincents von Hahn forbedrede driften af gården og ved hans død købte Christian V gården tilbage af arvingerne. Jægerspris blev således igen krongods, hvilket gården forblev indtil 1703, hvor den blev foræret til kongens bror som privat eje.

Efter prins Carls død i 1729 faldt Jægerspris tilbage til Kronen. Under Frederik V's (1723-1766) regeringstid blev gården igen benyttet som lyststed for den danske dronning. Således overlod han godset til dronning Louise (1724-1751) og senere til dronning Juliane Marie (1729-1796).

Efter Frederik V's død i 1766 forblev enkedronning Juliane Marie tæt knyttet til Jægerspris. Hun fik således Christian VII (1749-1808) efter Johann Friedrich Struensees fald i 1772 til at overdrage gården til sin søn, arveprins Frederik, som fik lov at bebo den i sin livstid.

Jægerspris oplevede herefter en stor fremgang, da både arveprins Frederik og hans hustru, arveprinsesse Sofie Frederikke, ofte tog ud til slottet. Efter hendes død i 1794 opgav han imidlertid godset, som igen kom under Kronens administration.

Med folkestyrets indførelse i 1849 overgik Jægerspris til Statens ejendom, som herefter satte gang i fæstebøndernes overgang til selveje. Det medførte at gården blev upoduktiv og derfor blev sat til salg. Køberen var ingen ringere end Frederik VII, som i 1854 købte gården som sin private ejendom.

Frederik VII tog herefter ophold på gården sammen med sin ægtefælle, Louise Christine lensgrevinde af Danner, bedre kendt som Grevinde Danner. Efter Frederik VII's død i 1863 overgik Jægerspris til hende, som dermed blev ejer af det gamle kongelige slot.

Grevinde Danner stod i en vanskelig stilling. Det Glückborgske kongehus nægtede at vise hende anerkendelse, hvilket betød, at hun ingen forbindelse havde til det danske hof. Alligevel søgte hun at nærme sig kongehuset og tilbød endda at testamentere Jægerspris til prins Valdemar, hvis hun blev modtaget ved hoffet. Tilbuddet blev imidlertid afvist, og Grevinde Danner valgte i stedet i 1873 at oprette Kong Frederik den VII's Stiftelse paa Jægerspris, som hun skænkede alt sit gods i Horns Herred. Stiftelsen trådte straks i kraft efter hendes død i 1874.

Kong Frederik den VII's Stiftelse paa Jægerspris skulle fungere som børnehjem for fattige og ulykkeligt stillede piger. Gården fungerer stadig i dag som børnehjem, ligesom andre behandlingstilbud tilbydes. Endvidere rummer slottet et museum.

Tjenestefolk

1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Hans Henrich Eschildsen

Kammerraad og inspektør ved Jægerspris

Margrethe Cathrine Rasch

Madmoder

Cathrine Kirstine Eschildsdatter

Husbondens søster

Søren Tuxen Gjellerup

Antagen til opdragelse

Knud Thillerup

Skriverkarl

Thies Martin Steenberg

Skriverkarl

Lars Jensen

Tjenestefolk

Bolette Grauer

Tjenestefolk

Inger Kyhnsdatter

Tjenestefolk

Anne Sophie Pedersdatter

Tjenestefolk

Friderich Povelsen

Gartner

Frideriche Amalie Vesterholt

Madmoder

Jørgen Friderich Povelsen

Gartner og pensionist

Anne Andersdatter

Tjenestefolk

Svend Andersen

Tjenestefolk

Kirstine Hansdatter

Tjenestefolk

Johan Melchior Hempel

Chirurgus

Zidse Marie Ludvigsdatter

Stifdatter efter konens første ægteskab

Peder Stær

Tjenestefolk

Anne Olsdatter

Tjenestefolk

Elsebeth Jensdatter

Tjenestefolk

Kirsten Jacobsdatter

Patient

Christian Friderich Hoffmann

Gartner