Isgaard
Isgaard er en af fire herregårde på Mols.
Herregården er smukt placeret i kuperet landskab med udsigt over vandet.
Den nuværende hovedbygning er opført i slutningen af 1890'erne af J.H. Krieger.
En gammel agerumslade fra 1700-tallet dominerer avlsgården.
Ejerhistorie
Gården hed i middelalderen Egsgaard og tilhørte Aarhus Stift. Som alt andet kirkegods tilfaldt gården ved Reformationen i 1536 Kronen. Isgaard var imidlertid én af de herregårde, som Kronen allerede tidligt afhændede igen for at skaffe midler til at betale sin gæld. Allerede i 1544 blev gården således solgt til Anders Sandbjerg, der også ejede den nærliggende herregård Quelstrup.
Ved Anders Sandbjergs død i 1567 arvede sønnen Tyge Sandbjerg Isgaard. Hans datter Kirsten Sandbjerg var gift med Gert Bryske, der var en berygtet ødeland. Bryske formøblede sin egen og hustruens formue og måtte sælge Isgaard omkring 1624.
Det var den adelige tyske indvandrer Christoffer Gersdorff, der købte gården af Bryske. Hans barnebarn, Dorthe Gersdorff, arvede Isgaard i 1661, da hendes far, den velhavende rigshofmester Joachim Gersdorff, døde. Joachim Gersdorff var en af periodens mest indflydelsesrige adelsmænd og var tæt knyttet til kongemagten, skønt han også nød stor anseelse blandt sine standsfæller.
Dorthe Gersdorff var ved farens død gift med Otte Krabbe, som i 1677 mageskiftede, dvs. byttede, Isgaard med herregården Aakær.
Den nye ejer var Dorthe Gersdorffs ældre bror Christian Gersdorff. Christian Gersdorff havde, som mange medlemmer af adelen i denne periode, været på en lang dannelsesrejse til Holland, Frankrig og England, inden han vendte hjem til Danmark. Han var som sin far en magtfuld mand, der blandt andet blev rentemester hos Christian V (1646-1699) og senere amtmand over Kalø Amt.
Christian Gersdorffs søn, der også hed Christian Gersdorff, arvede Isgaard ved farens død i 1725, men gjorde sammenlignet med sin far ikke meget væsen af sig. Ved Christian Gersdorffs død i 1745 arvede sønnen Joachim Gersdorff Isgaard. Han erhvervede sig desuden Rolsøgaard, Vosnæsgaard og Quelstrup og konsoliderede derved familiens besiddelser på Djursland.
Joachim Gersdorffs barnebarn, oberstløjtnant Joachim Gersdorff, var den sidste af slægten på Mols, idet han mellem 1768-73 afhændede de tre gårde på Mols og flyttede til København.
Den nye ejer af Isgaard, kammerråd Ole Marcussen, fik i 1794 tilladelse til at frasælge bøndergodset uden at miste hovedgårdsfriheden. Isgaard blev herefter udparcelleret, men Marcussen beholdt dog hovedparcellen.
Marcussen solgte Isgaard i 1826, og gården skiftede herefter jævnligt ejere, indtil den i 1890 blev solgt til kammerjunker Just Henrik Krieger, der var gift med baronesse Ellen Gyldenkrone. Det var denne Krieger, der var ansvarlig for opførelsen af den nuværende hovedbygning.
I 1911 blev gården ved en tvangsauktion solgt til Tyge Alexander Bech, der renoverede hovedbygningen og ombyggede avlsgården. Ved Tyge Alexander Bechs død blev gården solgt til Carl G. Mark.
Gården er i 2021 ejet af Iisgaard Gods ApS v/Ole Dammark Knudsen, der har indrettet svineproduktion på gården
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Isgaards tidligere hovedbygning blev opført af amtmand Christian Gersdorff i midten af 1700-tallet. Det var et trefløjet bindingsværksanlæg i én etage, svarende til hovedbygningen på den nærliggende Vosnæsgaard.
Just Henrik Krieger, der købte Isgaard i 1890, er ansvarlig for opførelsen af den nuværende hovedbygning. Det er en trefløjet, hvidkalket og grundmuret bygning i én etage med klassicistiske træk.
Den midterste fløj er karakteriseret af et tårnagtigt midtparti. Over indgangsdøren er der en fronton med sandstenstavle, hvori Kriegers kronede spejlmonogram ses.
Hovedbygningen har mod haven bindingsværk.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Driftsbygninger
Syd for hovedbygningen afgrænser avlsgården herregårdsanlægget. I 1771 påbegyndte Christian Gersdorff opførelsen af et stort trefløjet bindingsværksanlæg, der mindede om avlsbygningerne på Vosnæsgaard. Af Gersdorffs anlæg er endnu den store agerumslade fra 1773 bevaret.
I 1944 blev den tidligere hestestald revet ned, men genopført i bindingsværk i stil med de øvrige avlsbygninger.
Ved anlægget findes endnu en gammel smedje, ligesom der i begyndelsen af 1800-tallet blev opført to kampestensbygninger, hvoraf den ene i dag bruges til beboelse. Ud over kampestensbygningerne indgår der i anlægget flere bindingsværksbygninger. Anlægget er løbende blevet udvidet i 1900-tallet.
Fredningsstatus 2021: Anlægget er ikke fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-67.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Iisgård Gods
Region og kommune
Midtjylland - Syddjurs
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Iisgaard Gods ApS v/Ole Dammark Knudsen
Herregårdens størrelse
246 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 199 ha, skov 42 ha, park/have 3 ha, sø 2 ha, bortforpagtet 199 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Jorden drives under Grauballegaard
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Mols - Tved
Ejer
Just Henrik Krieger, hofjægermester
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
230000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 150 køer, 80 kalve, 3 tyre, 24 heste, 4 føl.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Mols - Tved
Ejer
Pro. Niels Pedersen
Herregårdens størrelse
25.21 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Mols - Tved
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
37.26 htk
Skovskyld
0.51 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergodset er med Rolsegårds.
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 327
