Holmegaard (Sjælland)
Holmegaards hovedbygning blev opført i 1635 af daværende ejer Claus Olufsen Daa.
Den består af et trefløjet bindingsværkanlæg, hvis stil kan forbindes til andet bindingsværksarbejde i bl.a. Køge og Næstved.
Siden 1801 har slægten Danneskiold-Samsøe/Danneskiold været i besiddelse af Holmegaard, der i 2021 ejes af Christian Ivar Schou Danneskiold Lassen.
Holmegaard Glasværk blev grundlagt ved herregården Holmegaard i 1825 af enken Johanne Valentina Danneskiold-Samsøe, som ved værkets grundlæggelse opfyldte sin afdøde mand, Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøes, ønske.
Ejerhistorie
Tyge Mortensen af slægten Ravensberg er den først kendte ejer af Holmegaard, der i sidste halvdel af 1300-tallet kaldtes Holme. I hele 1400-tallet besad slægten Griis, der udgjordes af lensmænd og riddere, gården.
Da Hans Joachimsen Griis døde uden arvinger, blev Holmegaard delt i to parter, hvilket var en almindelig løsning i samtiden. Mens den ene part flere gange skiftede hænder mellem forskellige slægter, forblev den anden part inden for slægten Daa. I 1625 lykkedes det Claus Olufsen Daa at erhverve begge parter.
Claus Olufsen Daa var en betydningsfuld mand, der efter en udenlandsrejse tjente ved hoffet, blev udnævnt til rigsråd og deltog i både Kalmarkrigen (1611-1613) og Trediveårskrigen (1618-1648). Han ejede flere herregårde i landet, men kun på Holmegaard opførte han en ny hovedbygning.
Ved Claus Olufsen Daas død overgik det nybyggede Holmegaard til sønnen Oluf Clausen Daa, som dog måtte forlade landet som en ruineret mand på grund af sit venskab med landsforræderen Corfitz Ulfeldt. Da Oluf Clausen Daa vendte tilbage til Danmark, tvang den enevældige kong Frederik III (1609-1670) ham til at indgå en byttehandel, hvor han måtte opgive Holmegaard til gengæld for det mindre værdifulde Hevringholm.
Ved Frederik III's dødsleje satte kongen sin ring på sin kammerjunker Otto Krabbes finger og skænkede ham Holmegaard. Otto Krabbe var ligeledes populær hos den efterfølgende konge, Christian V (1646-1699), som forfremmede ham til kammerherre. I 1675 opnåede han hovedgårdsrettigheder for Holmegaard, som gav flere privilegier som fx skattefrihed. Yderligere generhvervede han jorder, som var blevet solgt i Oluf Clausen Daas tid. Ved sin død i 1719 fik Krabbe et pragtfuld gravmæle i Roskilde Domkirke, som stadig eksisterer i dag.
Holmegaard skiftede herefter hænder flere gange, indtil greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe købte gården i 1801. Holmegaard, der stadig i 2021 er i slægten Danneskiolds eje, havde da været præget af tidens dårlige landbrugskonjunkturer. Greven bortsolgte noget jord, mens andet blev tilkøbt, hvorpå parcelgården Petersminde senere blev oprettet.
Petersmindes bygninger blev opført i 1841 af grevens enke, Johanne Valentina, der siden sin mands død i 1823 havde været gårdens ejer. I 1825 fuldførte hun sin mands plan om at oprette et glasværk på Holmegaard. Holmegaard Glasværk udgør i dag landets ældste glasværk. Indtil 1814 foregik al glasproduktion i Norge, hvor der var let adgang til brændsel og mineraler. Området ved Næstved blev valgt til det nye glasværk, da der kunne hentes tørv til brændsel og andre råmaterialer i den nærliggende natur, og snart opstod et lille bysamfund omkring glasværket. Tilmed anlagde grevinden i 1836 et teglværk ved gården.
Holmegaard er efterfølgende gået i arv i slægten Danneskiold-Samsøe, mens Petersminde blev frasolgt i 1927. Tidens udvikling krævede efterhånden, at der ved Holmegaards glasværk blev anlagt faciliteter til en industriel produktion, og det første større industrianlæg blev indviet i 1972. I 2021 støber værket glas til emballage, mens kunstglas bliver produceret af Rosendahl i udlandet.
Holmegaard, som i 2021 deler ejer med gårdene Juellinge og Tryggevælde, har siden 1980 været ejet af kammerherre Christian Ivar Schou Danneskiold Lassen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Claus Olufsen Daa, som i 1625 blev eneejer af Holmegaard, rejste en ny hovedbygning på grunden i 1635. Det er markeret af en indskrift over porten, der flankeres af Claus Olufsen Daas og hustruens våbenskjolde. I bindingsværksknægten over indskriften findes et udskåret engleansigt, mens bygningens resterende knægte er smykket med blade. Måden, som Holmegaard er blevet muret og opført på, forbinder gården til andet bindingsværksarbejde i bl.a. Køge og Næstved.
Hovedbygningen fra 1635, som stadig står i dag, består af et trefløjet bindingsværksanlæg på en sokkel af kampesten. Anlægget åbner sig op mod øst væk fra ladegården. Adgangen til anlægget sker fra vest via en bro over voldgraven.
Hovedfløjen med portgennemkørsel udgør den ældste del af gården, mens sidefløjene er tilbygget næsten samtidigt. Hovedfløjen er anlagt i to etager, hvoraf den øverste er udkraget og hviler på de udskårne knægte. Bygningen har rummet en stor sal og er anlagt over en kælder. På dens gavle findes små udbygninger, der har fungeret som toiletter.
Sidefløjene var oprindeligt i en etage, men sydlængen og halvdelen af nordlængen er senere blevet forhøjet med en etage. Mens den ene fløj i 1663 rummede køkken, bryggers og værelser, rummede den anden en smedje og værelser til tjenestefolkene.
Gavlene ved vestfløjen var oprindeligt opført med høje gavltrekanter, men er nu afvalmede. Tidligere hørte et trappetårn til denne fløj, men det er sidenhen blevet så grundigt nedrevet, at dets oprindelige placering ikke kan lokaliseres. Tårnet omtales i 1663, hvor det berettes, at svenskerne under Første og Anden Karl Gustav-krig har taget kobberet der af.
På nordgavlens karnap findes en muret mølle med vinger. Mønstret udgøres af både røde og gule sten, hvilket har været skjult under bygningens oprindelige rødkalkede mure med hvide fuger. I dag fremstår murene hvidkalkede med sortmalet bindingsværk.
Bygningerne gennemgik en gennemgribende restaurering af deres ydre mellem 1955 og 1956 ved arkitekt H. H. Engqvist.
I et rum i hovedbygningen er tapetmalerier fra 1700-tallet bevaret.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1663 bestod Holmegaards avlsgård af fire bygninger, hvoraf de tre var opført i bindingsværk. Disse tre rummede en lade og to stalde, mens den fjerde bygning var opført af kampesten og rummede stald, vognhus og folehus. Dele af denne oprindelige avlsgård, som blev anlagt samtidigt med hovedbygningen er endnu i dag bevaret.
En ombygning af avlsgården blev foretaget i 1912, mens også nye bygninger blev anlagt ved arkitekt J. Holck omkring denne tid.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Holmegaard
Region og kommune
Sjælland - Næstved
Offentlig adgang
Kan ses fra vej. Adgang for grupper efter forudgående aftale
Ejer
Christian Danneskiold Lassen
Herregårdens størrelse
872 ha
Godsets størrelse
1757 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 440 ha, eng 70 ha, skov 357 ha, park/have 5 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Juellinge, Ravnstrup, Tryggevælde
Bemærkninger om godset
Holmegaard hører under Holmegaard Gods, der bl.a. også omfatter Juellinge og Tryggevælde og har et samlet areal på 1757 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Præstø - Hammer - Olstrup
Ejer
Aage Danneskjold-Samsøe, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
504000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 260 køer, 150 kalve, 6 tyre, 34 heste, 24 føl. Der sælges ca. 300 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 røgter(e), 8 elev(er), 5 karl(e), 13 pige(r), 7 daglejer(e), 16 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Hammer - Olstrup
Ejer
Grev C.C.S. Danneskjold Samsøe
Herregårdens størrelse
95.42 htk
Skovskyld
31.83 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
33.17 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
45.96 htk
Bemærkninger om godset
Ejendommn er med den uderliggende avlsgård Pedersminde på 14-1-3-1,25.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Hammer - Olstrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
77.94 htk
Skovskyld
0.63 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
529.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 116. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
