Holmegaard (Langeland)
Holmegaard på Langeland kendes fra år 1500, hvor den var i slægten Myltings besiddelse.
Fra 1765 indgik Holmegaard i stamhuset Ahlefeldt, der havde hovedsæde på Broløkke. Stamhuset blev opløst i 1928.
I 2021 blev Holmegaard købt af staten med det formål at oprette et udrejsecenter for afviste asylansøgere.
Ejerhistorie
Første gang Holmegaard blev omtalt i kilderne var omkring 1500, hvor den tilhørte medlemmer af adelsslægten Mylting. På et tidspunkt var gården pantsat til Markus Henriksen Lund, der blev henrettet i Danmark i 1613, fordi han havde slået sin kone ihjel. Inden dette havde ejeren dog indløst pantet, hvorved Holmegaard kom tilbage på Mylting-slægtens hænder. I 1645 uddøde slægten, men gården var muligvis allerede på det tidspunkt overgået til Mogens Kaas. Kaas var en fjern slægtning til Peder Henriksen Mylting, der var den sidste ejer fra denne slægt. Mogens Kaas ejede også herregården Lykkesholm, hvorved Holmegaard blev knyttet til denne gård.
Mogens Kaas to oldebørn Sophie Dorothea Kaas og Hilleborg Sophie Kaas arvede Holmegaard og Lykkesholm i 1748. Senere opkøbte Frederik Ahlefeldt på Tranekær dog først den ene halvdel af de to gårde i 1755. Seks år senere købte han resten, og i 1765 lagde han Holmegaard og de øvrige besiddelser ind under sit nyoprettede stamhus Ahlefeldt, der havde hovedsæde på Broløkke. Frederik Ahlefeldt var også besidder af grevskabet Langeland med hovedsæde på Tranekær.
Holmegaard hørte under Broløkke, indtil stamhuset overgik til fri ejendom i 1928 i efter lensafløsningslovens gennemførelse i 1919. En del af jordtilliggendet blev udparcelleret og solgt til husmandsbrug, men hovedparcellen forblev i Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigs besiddelse indtil 1938.
I 1952 blev Holmegaard opkøbt af Forsvarsministeriet, der anvendte gården til kaserne. Forsvarsministeriet ejede gården frem til 2008, hvor den blev købt af Henrik Radich Otkjær. Holmegaard blev i en årrække udlejet og fungerede bl.a. som asylcenter i perioden 2011-2016. I 2021 blev Holmegaard købt af staten med henblik på at oprette et udrejsecenter for afviste asylansøgere. Denne plan blev aldrig til noget, men staten forblev som ejer, og i 2022 blev der på Holmegaard åbnet et asylcenter ved Røde Kors for ukrainske flygtninge.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen består af en enkeltfløjet bygning i gule mursten. Bygningen er i én etage over en høj kælder.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Øst for hovedbygningen lukker en række avlsbygninger sig om gårdspladsen. Bygningerne er af nyere dato.
Fredningsstatus 2021: De andre bygninger er ikke fredede.
Litteratur
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Bobé, Louis, Gustav Graae og Frederik Jürgensen West: Danske Len. 1916. Side 39-.
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. 1930.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Holmegård
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Langeland
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Staten
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Broløkke (Langeland), Lykkesholm (Langeland)
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Sønder - Magleby
Ejer
C.J.F. Ahlefeldt-Laurvigen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
222500 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 90 køer, 30 kalve, 6 tyre, 14 heste, 6 føl, 4 får. Der sælges ca. 50 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 6 karl(e), 2 pige(r), 2 daglejer(e), 3 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Stamhuset Ahlefeldt.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Sønder - Magleby
Ejer
Grev Chr. J. Fr. Ahlefeldt-Laurvigen
Herregårdens størrelse
27.16 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Langeland.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Sønder - Magleby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
25.58 htk
Skovskyld
0.27 htk
Mølleskyld
1.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
50.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 622. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
